Diki vasket og fønnet

En dårlig samvittighed er væk! Diki trængte til at blive vasket, men for at vaske ham, skal jeg frisere ham først, og det er sommetider ret hårdt for os begge 2! Ikke i dag! Det gik så fint, han er heller ikke så langhåret lige nu, og så blev han vasket bagefter. Det er mest hårdt for mig! Han kan vist egentlig godt lide den varme bruser, men han ryster sig jo indimellem, så jeg bliver pladdervåd. Og så står jeg bøjet over ham, det gør nas i ryggen!

Han får både vask med hundeshampoo og bliver skyllet igennem med balsam – og så skal han frotteres. Der går 3 store håndklæder til at få ham nogenlunde tør.

Svært at fotografere med den ene hånd og føntørre med den anden!

Til sidst bliver han føntørret, mens jeg børster pelsen. Det kan han godt lide! Han vender og drejer sig under den varme luft, der er ingen problemer med det.

Han er så glad og godt tilpas bagefter, styrter rundt i huset og en lille tur ud (men det var koldt!), og han bliver også belønnet med godbidder og kæletur!

Dejligt at have en lækker og duftende ren hund igen!


Dyygtig!!!

Julegave til mig selv!

Jeg har givet mig selv en rigtig dejlig julegave!

Jeg har haft besøg af en rigtig gartner, der har ordnet min forhave så fint!

Jeg har ikke noget “før”-billede, det vil jeg simpelthen ikke være bekendt at vise 😉 Men hvor er det blevet fint, og hvor er jeg glad for, at jeg fik det gjort!

Jeg har haft en anden til at hjælpe mig engang imellem, men det blev ikke rigtig til noget, jeg tror ikke, han havde lyst. Og en anden havemand har været og kigge på det, men det var for meget for ham.

Dette er et firma i Børkop, som i mange år har anlagt og passet have for en af “kusinerne”, og de havde anbefalet firmaet. Engang i det nye år skal de få lov at ordne baghaven også, og hvis jeg synes, jeg har råd, skal de komme et par gange om året, eller måske mere. Det er jo ikke nogen stor have, men for det 1. har jeg aldrig være havemand, det var jo Sørens interesse, og han var god til det, så det skulle jeg ikke blande mig i! For det 2. har jeg ikke kræfter til det. Det troede jeg, at jeg kunne klare med den lille have, men jeg dur ikke til det, og når jeg prøver, får jeg ondt i ryg og ben.

Så det er virkelig en dejlig gave, som jeg er meget glad for!

Pakkeleg til Jul

Jeg synes, det er sjovt med den pakkeleg, der er ret almindelig ved julefrokoster – vi har selv leget den utroligt mange gange i familien. Første gang, jeg hørte om den – det må være mere end 30 år siden – var det en svigerinde, som var lærer, og som kom med en meget yndig skål, plantet til med forårsblomster, som værtindegave til mig. Hun fortalte, at da de legede den pakkeleg på lærerværelset til julefrokosten, havde en af hendes kolleger lavet en dekoration magen til denne, og den skiftede ejer ustandseligt! Så hun indså, at den var alt for svær at komme til at eje, men den kunne hun sagtens lave selv! Hvis hun derimod tog andre pakker, kunne hun få lov at beholde dem i fred! Smart tænkt!

Dengang kendte jeg ikke til den leg, men jeg “fik lov” at arrangere en hemmelig leg til julefrokosten på min arbejdsplads (hvor der ikke var meget “spræl”), og så lavede jeg alle gaverne selv – det kunne være en appelsin, men det kunne også være hjemmelavet julepynt. Og det blev en stor succes, som vi senere år gentog, men hvor alle havde pakker med.

Og i familien har det været tradition i mange år, først med lidt særlige regler for børnenes skyld, så længe de var små, men det har altid været rigtig sjovt, og altid med hjemmelavede eller billige gaver.

Forleden legede vi også pakkelegen til vores julefrokost her i andelsboligforeningen, til stor moro!

En anden slags pakkeleg deltager jeg i på en patchwork-gruppeside, hvor alle deltagere (vi er 89! tilmeldte) får en adresse, vi skal sende en patchwork relateret pakke til. Prisniveau og tidspunkt er fastlagt, og man må gerne snolde lidt og lægge noget ekstra i pakken.

Jeg har sendt en pakke med dette indhold til én i Silkeborg:

Og jeg har modtaget en pakke med dette indhold fra én i Odense:

Og som det fremgår, må man gerne pakke op inden jul!

Alle lægger billeder ud i gruppens albums på FB – det er ret hyggeligt!

Ikke planlagt tur!

Fik en tlf. opringning i går fra én, der er ved at flytte og har gjort op med sig selv, at hun ikke klarer at sy så meget patchwork, som hun har drømt om, og derfor har et stort overskud af stof, som hun gerne ville give til et godt formål, det gav lige en lille udflugt til Vejle.

Jeg havde fået Christian til at tage med som hjælper, for de 5 fyldte poser med stof + 2 ruller skulle bæres ned fra 3. sal! Det var hårdt nok at komme derop!

Men det var det værd, for det er virkelig lækre stoffer, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på og senere dele ud til nogle tæppetanter!

Og giveren var meget glad for at kunne give sit dejlige stof i bevidstheden om, at der kommer skønne tæpper ud af det til børn, der har brug for lidt ekstra omsorg!

Én ting hver dag!

Det passer mig fint, at det kun er én ting – udover det sædvanlige – jeg skal hver dag. Men det er så også 1 ting hver dag, der er ingen “fridage” !

I dag er jeg blevet klippet, og jeg er fint tilfreds med min “nye” frisør, som jeg overraskende fik for ca. 6 uger siden, da jeg sidst blev klippet og havde bestilt tid hos “Mette” – der viste sig at være en anden Mette, end jeg er blevet klippet af i 5 år! Jeg vidste ikke, at hun var stoppet (af forståelige grunde for at hjælpe en syg veninde).

Jeg er altid skeptisk, når jeg skifter frisør eller andre faste ting, men den nye Mette gør det rigtig godt, når hun klipper mit tynde pjusk! Vi snakkede iøvrigt om, hvorfor det er blevet så tyndt, og om der er noget at gøre ved det. Min lillesøster har skrevet til mig (ude fra Laos, hvor hun bor), at jeg skal få undersøgt, om det kan være symptom på underproduktion fra skjoldbruskkirtlen, som hun har fået konstateret. Det kan ses på en blodprøve, så det skal jeg have min læge til at kontrollere.
Min søster og jeg skriver flittigt sammen, det er dejligt, når vi ser hinanden sjældent, og vi drøfter af og til helbredsspørgsmål, for vi har nogle af de samme autoimmune lidelser, f.eks. Vitiligo = mangel på pigment, som er arveligt, og som vi begge har haft i mange år, hvor det langsomt har bredt sig – uden iøvrigt at give andre gener end kosmetiske, og så at man skal passe meget på i solen!

Jeg skal have undersøgt, hvornår man kan tilmelde sig ny læge, når grunden er, at ens nuværende læge sælger praksis for at flytte. Bliver man automatisk overflyttet til den/de læge(r), der har købt praksis, eller får man lov at vælge? Der er netop nu flere nye praksis startet op i Sundhedshuset (det gamle sygehus), og rygterne siger, at det er nogle af dem, der har købt den praksis, der nu er den eneste i Erritsø, så under alle omstændigheder har vi fremover ingen læge her, men må ind til byen. Og så vil jeg faktisk helst selv vælge!

Og så skriver jeg på det årlige Julebrev til alle tæppetanterne, en skik, jeg har overtaget efter den oprindelige starter af Projekt Puttetæpper, det er meget hyggeligt, og der sker jo hvert år nye ting i vores dejlige projekt. Så det skal jeg også arbejde lidt med både i dag og i morgen.

Jul lidt ad gangen

Jeg har altid været slem til at være lidt sen på det med at pynte til jul – måske fordi jeg synes, andre er alt for tidlige! Hmm!

Men i år går det helt stille og roligt og i det tempo, der er bedst for mig!

I går hjalp Christian mig med at hente kasserne med julepynt på loftet og med at sætte lys op uden for, som han har gjort hvert år, mens jeg har boet her. Det er fint at gøre 1. december. Og så hyggede vi os lidt bagefter sammen med Christina og hendes kæreste, som var her for 1. gang.

Diki elsker, når de kommer her! – ja, det gør jeg jo også, og de siger, det er så hyggeligt!

Jeg havde købt nye batterier og faldt også for nogle nye lyskæder til indendørs brug og nogle af de tykke “bloklys” med timer og fjernstyring (hvad de dog finder på!), så i dag har jeg gjort nogle ting klar, men kun lidt ad gangen. Så nu er “is-figurerne” hængt op i entré-vinduet – dem købte jeg det 1.år, jeg boede her. Og grankoglekransen er pyntet med en ny lyskæde og hængt op på gadedøren.

Og adventstagen, som datteren lavede til mig for 3 år siden, er blevet frisket op og har fået en kæde med små kugler. Allerede sidste år skiftede jeg en af hjertestenene ud med en med et grantræ, jeg er lidt vild med de skønne sten, hun maler!

En spændende og flot bog om Arlette Andersen…

…blev udgivet i dag ved en reception i Billunds Boghandel i Fredericia.

Den er utroligt flot, og jeg glæder mig virkelig til at læse den. Skrevet som en fortsættelse af den fantastiske film – begge dele lavet af Thomas, min svigersøn.

Det er et stort projekt, som har udviklet sig over de sidste 5 år, udsprunget af Arlettes 426 foredrag om sin overlevelse af opholdet i Auschwitz. Fantastisk med den energi, hun stadig har, 94 år gammel!

Og bogen indeholder et meget stort billedmateriale og anden dokumentation, som bliver spændende at læse. Arlette var selv tilstede og signerede gerne bøger i massevis, omgivet af sin familie.

Memory Lane

Jeg har været på et hyggeligt besøg hos min tidligere nabo i Brædstrup i dag, det var mega hyggeligt – ork som munden går på os, ligesom “i gamle dage”, hvor vi, især efter at være blevet alene begge 2, ofte fik en lille snak og stort og småt.

I dag var det også alt muligt, der blev vendt, bekendte i Brædstrup, naboer, børn, børnebørn… ja, nu skal Jette for første gang være Mormor! og glæder sig!

Det var det, der var årsagen til mit besøg i dag, for Malene skal jo have det “Mary-svøb”, jeg har strikket til hendes baby, inden hun nedkommer, forhåbentlig inden jul!

Så nu ligger svøbet klar hos Malenes Mor og bliver hentet i morgen – så nu kan babyen godt komme!

 

Hyggelig julefrokost i Tekstilværkstedet

Depotgårdens Tekstilværksted rummer et meget stort antal patchworker, strikkere, filtere mm, og vi har de seneste år holdt julefrokost ude i byen, men var i år blevet enige om at blive “hjemme” i caféen på Depotgården og få maden udefra.

Det viste sig at være en rigtig god idé. Der blev dækket fint bord i caféen efter kaffetid, så vi ikke var i vejen for andre. Og maden, som kom helt fra Glamsbjerg!, var særdeles lækker og rigelig.

Vi var 16 og kunne have været mange flere, men det er op til folk selv, om de vil være med, og der er jo op til de enkelte, hvad de har lyst til.

Det blev nogle meget hyggelige timer uden at vi kom sent hjem, det kan jeg godt li’ !

Og den alt for rigelige mad kom de fra andre værksteder, der arbejder om aftenen, til gode, så de fik deres egen mini-julefrokost i den anden ende af caféen – lækkler “genbrug” i stedet for madspild – det ku’ de godt li’ !

Fra Depotgården i dag

Der var temadag med snore-patchwork i dag på Depotgården:

Med 2½ cm brede stofstrimler og en tørresnor blev der maskinsyet fine måtter, kurve og tasker:

Det er rigtig flot, men jeg har bestemt mig til ikke at sprede mig mere, så jeg nøjedes med at kigge!

Og så fik jeg mit Hexagon-juletræ færdigt! Det er ens på begge side, dog spejlvendt, så hexagonerne i siderne vender modsat og dermed sys sammen med den magen til! Den lille stjerne i toppen er bare 2 små stjerne af den slags, man kan drysse ud på bordet.