Sidste sommer, da min søster var på besøg fra Laos,
hvor hun bor, havde hun mange  gaver med, og de fleste var laotiske produkter, både håndarbejde, tekstiler og andre ting – bl.a. fik jeg en pose laotisk grøn te.

Den har jeg gemt indtil nu, men i går tog jeg hul på den. Det er meget fin te, større, tørrede teblade, end jeg har set før – og den smager vidunderligt!

Tusind tak Lillesøster! Jeg nyder den! Sådan en pose må du gerne have med, næste gang, du kommer – og du har lovet, at der går ikke 10 år denne gang!

Som jeg skrev forleden, er ældstesønnen i gang med et kæmpestort arbejde med at digitalisere sin Fars gamle smalfilm – det tager tid, men det er sjovt, og det kan han gøre, når han lader apparaterne gøre arbejdet, mens han selv ligger på sofaen ind imellem pga sit handicap.

Da jeg besøgte dem i går aftes, så vi nogle af dem, han har spillet over og lagt på en ekstern harddisk, som han kan forbinde med TV’et, så vi kan se det i stort format.

Kvaliteten er ikke, som den ville være i dag, men smalfilmene er mellem 42 og 60 år gamle og vist mange gange, så de er slidte, og farverne er sommetider mystisk blålige!

Det gør ikke noget! Vi – mest jeg – kan huske dem og huske, hvad de viser, og nogle gange kan jeg sige, hvad der sker – før det sker!

F.eks. en ubetalelig lille stump film fra 1970 hvor de 2 ældste børn, 4 og 2 år gamle, hjælper med at vaske op i køkkenet i det ældre hus i Egedesminde (Asiaat), vi havde som tjenestebolig. Datteren vasker af, stående på en skammel, og lige pludselig kan man se, hvordan hun kniber benene sammen og hopper ned – hun skal selvfølgelig tisse med alt det vand! På plads igen fortsætter hun, men lillebror forsøger at komme op på skamlen – det gider hun ikke, men Mor kommer med en stol, som han kan stå på, og så får han et viskestykke og tørrer af, men – pludselig kan man tydeligt se ham få øje på, at der drypper vand fra tallerkenen ned på gulvet! Så ham ned fra stolen med tallerkenen i den ene hånd og viskestykket i den anden, sætter tallerkenen på gulvet og tørrer gulvet med viskestykket! Og derefter tallerkenen!

Jeg ved, det kommer, har set det mange, mange gange, men griner hver eneste gang! Det er utroligt hyggeligt!

Alle de digitaliserede film kan senere lægges på DVD eller hvad det nu bliver til, så alle i familien kan få dem. Det er godt nok smart.

En uventet invitation i eftermiddags: “Er du hjemme – hvad skal du lave i aften? – Jeg har købt for meget kød, vil du komme og spise karbonader?” – det var svigerdatteren, og ja tak, det ville jeg da gerne, jeg havde ingen specielle planer.

Og så viste det sig, at det var den særlige opskrift på karbonader, som stammer fra min mor – eller rettere: som min mor klippede ud af et blad en gang og sendte til mig i Grønland, den hedder “Forloren Peking and” – men i vores familie har den altid heddet “Appelsinkarbonader”. Der er blandet rosiner og reven appelsinskal i det hakkede svinekød, som er stegt som karbonader, med pandesovs af fløde og appelsinsaft, serveret med ris! Det var dejligt, og hyggeligt sammen med børnene og barnebarnets kæreste, hjemme fra vinterferie i hhv Norge og Frederikshavn. De havde savnet hinanden 🙂