Vi er så heldige at få mange fine donationer af stof til Projekt Puttetæpper.
I går fik jeg en stor pose med meget fine stoffer, næsten udelukkende batik stoffer i skønne farver!
Merethe Søby, som bor ikke så langt her fra, og som jeg har været på kursus hos, har “ryddet op” i sine stoffer, og det kunne vi nyde godt af! Tusind tak!
Diki har fået ny flex-snor, det er vi begge glade for! Den gamle var gået i stykker, så i et stykke tid har vi brugt den faste lædersnor, der ikke giver samme bevægelsesfrihed for ham, og jeg skal stå stille, hver gang, han skal snuse til noget. Noget andet er, at han ikke kan lide at have lædersnoren til at hænge på siden, når den ikke er strammet ud. Så nu købte jeg en ny flex-snor, og efter lidt tid, hvor han ikke opdagede den nye (gamle) bevægelsesfrihed, nyder han det rigtig meget!
Når vi kommer tilbage fra morgenturem og går ind på Byhavens område, hvor der er grønne rabatter og god plads mellem husene, tager jeg snoren af ham, så han kan jagte solsorte (uden held) og løbe lidt frit omkring. Så har jeg et par godbidder i hånden, så han får belønning for ikke at stikke af 😉
Således også i morges, og da han havde fået godbidderne og godt vidste, at der ikke var flere, blev jeg overrasket over at få et lille puf på hånden af en lille snude – men det var ikke Diki! Det var lille Cleo, som bor et par huse fra os. Hun kom bagfra med sin ejer, og han fortalte, at hun trak som en hest, da hun fik øje på os – og hun havde jo nok set, at Diki fik noget fra min hånd!
Så fik de lige lidt løbetur og leg med hinanden, selv om Cleo var i snor og Diki kunne løbe fra hende!
Jeg kom til at tænke på, at jeg læste om en anden Tibbe-hvalp, der er kommet til at hedde “Indi-altså” i stedet for “Indi” ! Cleos navn kunne blive “For-fanden-Cleo”, som hendes ejer griner, når hun ter sig fjollet! Cleo er en pelshund ligesom Diki, en blanding af bl.a. Shih Tzu, mindre end Diki og helt lys cremefarvet, meget, meget sød!
Nogle gange om året er jeg “journalist” og skriver indlæg til Kludemagasinet, medlemsbladet for Dansk Patchwork Forening.
Sådan en dag har jeg haft i dag – faktisk et ret omfattende indlæg i anledning af Projekt Puttetæppers 20 års jubilæum.
Det er ikke noget, jeg tager let på! Der skal tænkes, skrives, redigeres, og det skal fortælle noget om emnet. Sommetider er det meget tungt, og jeg skal virkelig bryde mit hoved. Men i dag kom det løbende ud af fingrene – det var en god oplevelse! Og mine korrekturlæsere samt redaktøren af bladet var rigtig godt tilfredse!
Det er fint at have nogen til at læse korrektur, for der er altid et eller andet, det er “smuttet” eller kan udtrykkes bedre, så det benytter jeg mig gerne af.
Jeg tænker faktisk tit, når jeg læser avis, at der burde have været en korrekturlæser ind over teksterne, for der er mange “smuttere”.
Det er ikke noget nyt, at jeg kan lide at skrive. Allerede som 13-14 årig spejder skrev jeg daglige indlæg til Kerteminde Avis om, hvad der rørte sig i en Jamborette (spejderlejr med international deltagelse), som jeg deltog i som spejder i Kerteminde.
Og jeg havde også planer om at blive journalist, men bladet, som jeg var lovet en elevplads på, måtte lukke (før jeg startede) – så det blev ikke til noget.
Det har også været fint nok at skrive på hobbyplan, bl.a. masser af breve fra min tid i Grønland, og hvad der ellers har været i årenes løb af bidrag til foreningsblade, læserbreve i aviser – ja, og så min “Grønlandskrønike” her på bloggen.
…bliver nu overspillet til DVD’er – en gammel drøm!
Søren ville have glædet sig over det arbejde, som ældstesønnen nu er i gang med!
Sørens hobby, helt fra han var ganske ung, var at optage 8-mm smalfilm – senere super-8. Han brugte megen tid, var god til det og elskede at vise sine film (og var lidt irriteret, hvis jeg faldt i søvn – men jeg havde jo set dem mange gange!)
Der var enkelte at filmene, som han gerne ville have haft kopieret til DVD, men det er dyrt, så det blev aldrig til noget.
Han købte 3 brugte fremvisere og brugte en hel vinter på at dele familiefilmene, så hver af børnene kunne få en del af dem med sig selv. Men det er vist begrænset, hvad de er brugt!
Nu er det lykkedes ældstesønnen at skaffe et lille apparat fra USA, som kan kopiere filmene, så de kan lægges på DVD’er. Det glæder jeg mig utroligt meget til.
Der er, udover familiefilmene, flere spændende og rigtig gode film fra Grønland, f.eks. kongefamiliens besøg i Holsteinsborg (Sissimiut) i 1960, hvor daværende prinsesse Margrethe var i Grønland for første gang og deltog i kaffemik sammen med kongeparret – en offentlig begivenhed i det fri, som alle kan deltage i – og modtog flotte gaver. Og hvor der også er små pudsige episoder med Kong Frederik, der var noget plaget af sin podagra!
Den film har jeg længe ønsket at kunne forære museet i Sissimiut, for der må stadig være mennesker deroppe, der er med på filmen. Det, håber jeg, bliver muligt nu.
Men der er mange timers arbejde for sønnen og det lille apparat – heldigvis kan han hvile sig, mens apparatet kører! Og der er ikke noget, der haster.
Det går sørme stærkt allerede med at sælge det nye puttetæppe mønster.
Og det fungerer fint, ved at de fleste betaler på Mobile Pay, og Karin og jeg kommunikerer, så hun kan sende mønstrene, så snart jeg kan se pengene på kontoen.
Endnu har jeg nemlig ikke trykte mønstre her. Men det får jeg i næste uge, for selvfølgelig skal vi alle 3 i styregruppen sælge mønstre, og vi skal også afsætte nogle via de patchwork butikker, der gerne vil hjælpe.
Alene i går aftes solgte vi 16 mønstre!
Nu er puttetæppe årsmønsteret færdig tegnet og godkendt, så det går snart i trykken!
Det er et dejligt mønster, synes vi i styregruppen, og det er for en gangs skyld designet af en dansk patchworker og ikke fundet på nettet eller i bøger.
Men ikke et glimt af det før efter 1. februar!
2016-blokke fra Sæby på vej til Projekt Puttetæpper.
Derimod nærmer vi os deadline 1. februar for aflevering af syede blokke med 2016-mønsteret “Georgia”. Og som jeg skrev forleden, er jeg ved at sy lidt flere blokke, så der kan blive til endnu et tæppe fra min hånd med det mønster.
Det er simpelthen et af de 20 mønstre, jeg har været mest glad for, og derfor undrer det mig også lidt, hvis vi ikke får så mange mønstre i år, som vi har fået de sidste 4 år, hvor det har været imponerende antal – bortset lige fra 2015, hvor vi “kun” fik godt 2000, angiveligt fordi nogle syntes, den var for svær at sy med spidserne i midten af møllen:
4 blokke syet efter puttetæppe årsmønster 2016 Georgia
Jeg syr på livet løs, mindst én blok pr. dag, foreløbig i hånden, men jeg skal have gang i maskinen, for at der bliver blokke nok til et helt tæppe. Jeg holder mig i denne omgang til forskellige lyse stoffer – er de ikke søde?
For en ordens skyld skal nævnes, at hvis man syr blokke nok til et helt tæppe – 24 eller 30 blokke – og syr dem sammen til en top, eller selv laver et helt tæppe færdigt, så er der ingen deadline.
“Æbletæppe”, som er en top til et puttetæppe, og som Laila har quiltet på long-arm-maskinen på en meget flot måde.
“Æbletæppet” var månedstæppe hos HANNEs Patchwork i 2016, et helt specielt mønster med æbler i alle afskygninger, som mange har syet hen over vinter / forår 2016, heriblandt Lisbeth, der har foræret den færdige top til Projekt Puttetæpper.
Laila og jeg snakkede om, hvordan man kunne quilte den, jeg havde lidt idé om, at det kunne være “rundt” i og omkring æblerne. Og jeg synes, det er lykkedes i den grad flot!
Nu skal jeg nok sy lukkekant, og så bliver det endnu bedre!
Der lå en rudekuvert i postkassen – så får man bange anelser. For alle regninger går over budgetkontoen, så hvad nu?
Den var fra Fredericia Spildevand, og det gjorde ikke de onde anelser mindre.
Men – nu står verden ikke længere! De har opkrævet for meget i 2016!!!
Det er en tilbagebetaling! på 6.549,- kr !!
De opkræver så a/c for 1 halvdel af 2017 samtidig, meget praktisk, men det betyder 5.554,- uventede kroner – hold da lige op! – Nej, jeg skal ikke ud og solde! Men det luner da.
De satte mit bidrag op for 2 år siden, helt ærligt tror jeg, at jeg vandede mine nye vindruestokke for meget! Men så har jeg åbenbart lært det.
For et stykke tid siden modtog jeg anonymt en pakke med blokke + ekstra stof til “HANNESs månedstæppe 2015”.
Jeg har syet det, der manglede, og syet det sammen med stolper og hjørner, og syet brede kanter på. Laila har quiltet det, og nu blev jeg færdig med lukkekanten, jeg synes, det er lykkedes godt at finde stoffer, der passer til.
Det er en meget flot donation og heldigt for Projekt Puttetæpper, at giveren har sendt det til os, når hun ikke selv ville sy det færdigt.
Det er en “Sampler”, dvs en slags svendestykke, hvor man beviser, at man kan sy forskellige blokke. Der er ikke 2 blokke, der er ens.
Jeg kan rigtig godt lide det.