Sådan ser vi Vild med dans!
Diki hopper op på min fodskammel og derfra lægger han sig op på mine ben – ÅH! det er dejligt, så bliver strikketøjet lagt til side, og vi nusser! (Men på bordet ligger et tæppe, der skal have lukkekant! Det kan vente)
3 blade på én gang – det går ikke! Så hvad skal jeg vælge at begynde med?
Kludemagasinet, som lå i postkassen, frister nok mest!
Under alle omstændigheder er jeg nok tabt for omverdenen de næste par timer.
Der var i hvert fald stor interesse og mange af de fremmødte – over 40 – til Café Christian, der gav udtryk for, at de syntes, det var spændende at høre om mine og min families oplevelser på Grønland.
Datteren, som skiftede billederne på pc’en, var vist selv så optaget, at hun glemte aftalen om at tage billeder! Jeg kunne i hvert fald se, at hun morede sig! Men det blev så kun til et par slørede billede på mobilen.
Jeg hyggede mig også – jeg kan jo godt lide at fortælle!
Jaah, lidt er der nok forud for dagens “optræden” med lysbilleder og fortælling i Café Christian / Christianskirken, om vores liv i Grønland for efterhånden mange år side.
Men jeg har en god langtidshukommelse og dejlige billeder at støtte mig til, og jeg har forberedt mig godt, så det skal nok gå!
Nu har vi været tidligt oppe, Diki og jeg, og har været ude på vores morgentur i mørke! Så vi får den rolige morgen, jeg bedst kan lide, med te, varme boller, avisen og lidt strikketøj!
Og yngstesønnen ringede selv hjem fra Rigshospitalet i går aftes, hvor han stadig er indlagt. Han har fået skåret 2 bylder i halsen, og hvis de har lukket sig i dag, skal han opereres. Men han var ved godt mod, og havde haft besøg af Victor og hans mor!
…er jeg sikker på, at andre end jeg føler, når vi får sådan et billede af et hold “hjembørn” på Kildemose = et hold børn, der afslutter deres 10 ugers ophold med en fest for deres familier og dem selv, hvor de traditionelt får overrakt en bakke med madvarer, der i vægt svarer til, hvad de har tabt sig!
Og derefter får de hver deres puttetæppe med en lille historie, der begrunder, hvorfor netop dette tæppe passer til det enkelte barn. Barnet får på den måde et meget personligt forhold til tæppet, der får en helt speciel betydning for barnet som et minde om et god oplevelse!
For mig og andre tæppetanter er det også dejligt at genkende tæpperne!
Det fungerer bare så godt med samarbejde omkring puttetæpperne til børn på julemærkehjem.
Her et nyt eksempel, som jeg synes er mega flot!
Sussan fra Asserbo, som er tæppetante, har syet det meget flotte tæppe i skønne farver – Laila, som jeg syr sammen med på Depotgården, har quiltet tæppet på long-arm-maskinen derinde. Og jeg har syet de 6 meter lukkekant. Den er syet i dag: skåret og maskinsyet på retsiden i formiddag herhjemme og sømmet i hånden på bagsiden inde på Depotgården, akkompagneret af livlig og hyggelig snak. Stille og roligt – jeg har en vis rutine (ha, ha) gik der kun 3 timer, så var tæppet færdigt til fotografering!
Diki var med datteren og mig til udstilling i Tibetanerklubben i Årslev i dag. Diki udstiller jo ikke, og det gør Bodil og BeBe heller ikke, men det er hyggeligt at træffe så mange andre hunde af samme race – disse vidunderlige, flotte, lidt “skøre” hunde – og hygge sig med dem og deres ejere.
Blandt dem var Dikis mor Lukla og opdrætter Susan, der klarede sig rigtig godt i ringen og fik fine placeringer.
Det er slet ikke mig at løbe rundt i en ring, eller at style hunden op med den lange pels – men de er da flotte at se på, og det virker også som om hundene synes, det er spændende og gør sig umage med at gå og løbe flot. Som regel!
Og tilskuerne beundrer og applauderer flittigt, når rækkefølgen bliver præsenteret.
Diki syntes, det var spændende med alle de andre Tibber – ikke mindst den bedårende lille hvalp Mejse, som vi sad ved siden af, og som også var i ringen sammen med andre Tibbe-babyer.
Og ellers fik datteren lov at være hundesitter, mens jeg fotograferede – men han holdt godt øje med, hvornår jeg kom igen!
Iøvrigt havde Susan arrangeret en helt særlig velgørende aktivitet, hvor først og fremmest hun selv, men også andre satte forskellige ting til salg til fordel for CAT-center i Nepal, der tager sig af gadehunde. Det fik god støtte, så der kom 2300 kr i kassen! Jeg købte hjemmebagte hundekiks, og datteren satte en masse af sine fine malede sten til salg til formålet! Det var en god dag.
Jeg ved, at jeg ikke er alene! Jeg kan ikke modstå fristelsen til at begynde på et nyt strikketøj, selv om jeg har flere i gang i forvejen! Jeg ved ikke, hvorfor den “afhængighed” ligger i mange inkarnerede strikkere, men det gør den.
Da jeg besøgte Gårdbutikken Katrinelund forleden, faldt jeg pladask for dette smukke sjal, strikket i et ualmindelig lækkert garn fra Filcolana, hvor de 2 farver i den grad spiller med hinanden.
Så jeg har vundet det flotte multifarvede garn op og er i gang – det er lækkert, kan jeg godt røbe! – sammen med det ensfarvede lys-grå-grønne.
Det betyder ikke, at andre strikketøjer “dør” – nej jeg skifter imellem dem, og så kan nogle tage længere tid end andre 😉
Hold da op, hvor meget spændende post, jeg har modtaget i går og i dag:
Bagerst på billedet er 3 store portioner sokker til børnene på Fjordmark. Den store pakke med garn er fra Rasmilla og indeholder 2 strikkekits, til mig og til Victor!
Og forrest en meget spændende stor kuvert fra det fjerne Østen, med gaver, som jeg godt vidste var på vej – som var varslet – men jeg havde jo ikke set det.
Min søster i Laos har fået skræddersyet en meget smuk fuchsia farvet skjorte til mig i bomuld/silke med slåede knapper, og har dertil købt et helt vidunderligt sjal i silke i matchende farver. Hold da op, hvor er det smukt!
Og – hvad både hun og jeg var spændt på – passer det? Ja – næsten!
Jeg har ikke nogen talje (mere), så det taljerede snit er lige lidt for stramt. Men det er forudset, så der er rigeligt sømrum i siderne og indsnittene, og jeg ved, at jeg kan få rigtig god hjælp til at rette det til på Depotgården! (Hov, der kom lige en “selfie” igen! det blir jeg vist aldrig mester i).
Der var også et par meget søde små tasker / toiletpunge, fint lokalt håndværk fra Laos!
Det var da en “rig” høst! – og hver gang, jeg pakker en pakke op, står Diki dirrende af spænding ved siden af: er der noget til mig? Han elsker pakker, for der er nogen, der sommetider lægger lidt hundeguf ved!
Her er dækket op til sæsonens første middag i Fælleshuset i Andelsboligforeningen Ussinggaard:
Det var nyt for os, at vi må undvære vores mangeårige kogekone, hun valgte at gå på pension før sommerferien. Så vi får nu maden fra Lucullus i Fredericia, og det var jo spændende, hvordan det var. Vi er foreløbig meget tilfredse, det var dejlig mad.
Vi har lavet lidt om på det praktiske, hvor der før har været 2 af os på skift, der dækker bord, serverer og rydder op mm, er vi nu 3, og det fungerer fint.
Jeg har på opfordring hængt nogle af mine tæpper op som udsmykning, og det virker godt, også som afhjælpning af en lidt dårlig akustik. Det forlyder, at de af mine naboer, der har brugt lokalerne til private arrangementer i sommerens løb, høster roser for tæpperne, så det er jo dejligt!