At træde på gamle stier…

..er hyggeligt!

Der var én, der sagde til mig i dag, at når hun ikke så noget på bloggen her hver dag, så var jeg nok ude at føjte!

Ja, det har jeg været i dag – jeg var på besøg i Brædstrup, hvor jeg besøgte Aktivitetscenteret Søndergården, hvor jeg har syet og strikket i mange år. Når HANNE’s Patchwork et par gange om året kommer og stiller butik op, kommer jeg næsten altid. Så får jeg hilst på gamle veninder, både patchworkere og dem, der spiller bridge inde ved siden af – det var det hold, Søren startede, da han gik på pension.

I dag var der ikke så mange, de var ikke rigtig kommet i gang pga den forlængede sommer, sagde de!

Men jeg fik da en hyggelig snak, og jeg havde også “stævnemøde” med et par tæppetanter, som vi plejer – så har de færdige puttetæpper med til mig, og jeg har UFO’er, blokke, vat og bagsidestof med til de tæpper, påbegyndt af andre, som de gør færdige.

1609-jonna-habermann-og-bente-bjerre 1609-lisbeth-moeller-1 1609-lisbeth-moeller-2

HANNE havde en stor pose med til mig fra nogle af sine kunder: 50 blokke til tæpper, som Lisbeth snuppede med det samme! og en pose med søde, lyse blomstrede restestoffer fra en anden kunde.

Da jeg kørte derfra havde jeg kurs nordpå, hvor jeg ville besøge Gårdbutikken Katrinelund efter garn til den sweater, jeg er ved at strikke.

Men jeg slog lige et lille slag ned forbi vores gamle hus for at se, hvordan det stod til. Det er nærmest ved at gro til i høje buske og træer, de nuværende beboere vil gerne have natur! Søren ville ikke bryde sig om det – men det er jo ikke vores hus mere, jeg solgte for 3 år siden, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg ville ikke selv kunne holde den store have.

Jeg var så heldig, at min gamle nabo, som jeg så meget til, især efter at vi begge 2 blev alene, lige var ved at cykle op i byen, men jeg fik dyttet ad hende, så hun stoppede (Jeg har aldrig før dyttet med denne bil, så jeg hamrede flere gange, før den gav lyd 😉 ).

Vi fik lige en ½ times hyggelig udveksling af nyheder – tænk hun er netop gået på pension, men efter en måned må hun gerne tage arbejde igen på sin mangeårige arbejdsplads og arbejde nogle timer om ugen, så hun stadig kommer ud, men på mindre tid, og på den måde har økonomi til at blive i sit hus! Dejligt for hende.

Da jeg var ved at køre igen, kom en af de andre naboer hjem efter sin hunde-luftetur, og hunden, som er et krøllet “kryds” i samme farver som “Bodil”, kom langsomt nærmere og kiggede undersøgende på mig. Da jeg så kaldte “Sacco”, fik den fart på – hold da helt op, hvor blev den glad, den ville både nusses og hoppede op ad mig! Den kunne i hvert fald huske den gamle nabo efter 3 år! Jeg blev helt rørt.

Det var dejligt at gense de gode naboer, og når nu Jette er gået på pension, er det nemmere at ses – håber jeg!

Jeg nåede også Katrinelund, og Lene havde det garn, jeg mangler. Men jeg skulle selvfølgelig også kigge lidt i butikken, og jeg faldt pladask for disse smukke trøjer, som er nyheder…

katrinelunds-smilla-voksen-blaagroen katrinelunds-smilla-voksen-carry

…til voksne

katrinelunds-smilla-barn-groen katrinelunds-smilla-barn-blaa

…og til børn.

Jeg nøjedes med at fotografere dem, men dette smukke sjal fra Filcolana købte jeg garn til, det bliver flot. Den gratis opskrift findes HER.

chrysanthemum-sjal

Dygtige Diki!

Jeg lagde mærke til forleden dag, at jeg kunne høre Dikis kløer på trægulvet – øv ja, de var blevet alt for lange, uden at jeg havde lagt mærke til det. Det måtte der gøres noget ved, og det er så heldigt, at hos mine dyrlæger er det gratis at få klippet kløer, når hunden er forsikret! Jeg har ingen anelse om, hvordan det hænger sammen, men det benytter jeg mig selvfølgelig af.

Så selv om Diki snart skal have klippet sin pelspragt, og samtidig får klippet kløer, så syntes jeg, at jeg svigtede ham lidt ved ikke at have lagt mærke til kløernes længde, man ser dem ikke pga af den kraftige pels, han har.

Så vi havde aftalt tid i dag, og det gik bare så fint! Han er ikke begejstret, men med mine arme omkring sig, finder han sig i det (han ville hoppe ned af briksen, hvis jeg ikke holdt om ham). Kløerne var godt nok lange, og veterinærsygeplejersken syntes, at vi skulle komme igen om en måned, så kunne hun klippe lidt mere.

Han er bare en lille skat, og nu har min samvittighed det bedre! Forresten benyttede jeg lige lejligheden til at få ham op vægten hos dyrlægen, og han vejer det samme, selv om jeg synes, han fylder lidt mere, men det er nok pelsen. Han er lidt for tyk – det ved jeg godt – men 10.4 kg er kun lidt for meget for hans art.

Hyggeligt håndarbejde

slips-quilt

Det er rigtig hyggeligt at sy denne lille quilt af silkeslips.

Jeg syr lidt tilfældigt sammen, som jeg nu synes, farverne passer sammen – der er lige 2, der skal udskiftes, og så skal der tilføjes en række mere i hver ende.

skaer-slips

Så jeg har skåret flere blokke i dag. Jeg stryger helt tynd vliseline m/lim bag på, og så er min uundværlige roterende skæreplade endnu engang i brug (det er nr 2, den første er slidt op). Jeg rier hver blok på tynd pap = 120 grams papir, og pga vliselinen kan jeg sy sammen, uden at den sarte silke trevler.

Det er virkelig et hyggeligt håndarbejde, som ikke haster, og jeg kan sy andre, mere presserende ting ind imellem, som det passer mig.

Pluk-selv-æbler

Jeg har igen besøgt Nørløkkegården v/Bogense, hvor der er dejlige pluk-selv-æbler og pærer. Det er 1. besøg i år, for nu er de skønne Sunrise æbler klar, og de skal plukkes og spises rettidigt! De kan ikke gemmes, men det er de bedste æbler, jeg kender.

aebler

Det er dem yderst til højre i den store kurv, der er flere, end jeg kan spise hurtigt, men jeg har lovet nogle af dem væk!

Og så kan jeg tage nogle med i bilen i morgen, når jeg kører til Viborg, hvor Facebook gruppen “Patchwork for alle mødes i Viborg” holder søndags syning hos Centrum Symaskiner. Det sker hvert ½ år og er meget hyggeligt. Denne gang har jeg selskab på noget af turen, for Birgith har fået lov at komme med, selv om hun ikke er medlem – hun har nemlig ingen PC og er dermed heller ikke på Nettet eller Facebook! Det tager for meget tid, siger hun, og hun vil hellere sy!

Æblerne til venstre er Rød Gråsten, i midten er Rød Aroma, og forrest Clara Friis pærer, der er helt perfekt modne lige nu. Uhhmm!

“Tabe-sten”

helles sten hos iris

I blomsterbutikken Iris i Fredericia ” finder” man sommetider søde, sjove sten, som en kunde “taber”, når hun besøger butikken. De har haft stenene liggende på en hylde, men der er ikke plads til dem længere, så nu har de lavet en dekoration omkring et spejl. Jeg kender godt den kunde!

 

Hvordan kan det være, vi aldrig er tilfredse…

…med vejret? Enten er der for vådt, for koldt, for blæsende – eller for varmt som i dag! Det måtte godt være lidt mere midt imellem – men så var vi nok heller ikke tilfredse.

Når jeg ikke kan kan sidde i skygge under halvtag + parasol og sy lige så stille skiftevis med at drikke te / kaffe / vand, uden at jeg må skifte tøj, fordi jeg er helt svedt! – ja, så er det varmt.

Nå, tag mig ikke alvorligt – det er da dejligt med nogle varme dage, og jeg kan jo netop benytte dem til stille og roligt at sy noget færdigt, som skal med på DPF’s Træf i Odense på lørdag/søndag.

Jeg mangler ikke ret meget nu på lukkekanten på det ualmindeligt søde tæppe med hatte og blomster – det blir færdigt i aften, så skal jeg nok vise det. Det er virkelig en fornøjelse at sy det færdigt.

En lille klog og kærlig hund!

Jeg har haft travlt hele dagen, og Diki ved godt, hvornår jeg har travlt, og så passer han sig selv.

Men da jeg lige så slutningen af den spændende håndbold semifinale mellem Tyskland og Frankrig i min lænestol, siddende med armen på armlænet og hånden hængende, blev der lige pludselig listet et stk.legetøj ind i min hånd!

Så må der gerne leges! = kastes, hentes, afleveres igen! Nu var jeg afslappet, så kan vi godt lege, “Mor” !

Han er så sød og kærlig, og vi kender hinanden så godt!

Gode oplevelser

Jeg har været til øjenlæge i dag – jeg bliver kontrolleret hvert ½ år, den ene af gangene hos øjenlægen selv, og det var så i dag. Det handler om forebyggelse af grøn stær, som jeg har arvet efter min Mor. Han roste mig! Det sagde han faktisk – alt var i orden, fordi jeg drypper hver eneste dag. Synsnerven har ikke taget skade, viser de billeder, de tager af det indre øje, og synsfelt-prøven, som blev lavet sidste gang, var helt fin.

Jamen det er da dejligt at få at vide!

Jeg var lige en lille tur i Føtex bagefter – det er samme bygning – og der så jeg noget meget sjældent: en tredobbelt klapvogn med 3 søde små piger – temmelig små viste det sig. For jeg kunne ikke dy mig for at stå og kigge lidt på dem, og det kommenterede moderen, da hun kom til. Hun ville gerne fortælle om dem. De er, som noget ekstremt sjældent, 1-æggede trillinger! De var ikke ret store, som de sad der og gumlede på hver sin bolle, men faktisk var de 16 måneder gamle og først lige ved at begynde at rejse sig op. Moderen fortalte, at de gør alting sammen, kravler bagefter hinanden f.eks. – så der bliver et tidspunkt, hvor der er noget at holde styr på!

Jeg spurgte, om hun havde flere børn – og så grinede hun: jo, det skulle bare være en lille efternøler til de 2 store drenge, de har! – og som iøvrigt er helt vilde med de små! Jeg var ikke den eneste, der vendte sig om efter ekvipagen!

Victor er LEGO fan

Det er dejligt, når barnebarnet bliver så stor, så han kan de forskellige ting selv – f.eks. bygge med rigtig LEGO og er vokset fra DUPLO.

victor lego 1 victor lego 2

Victor er dygtig til at følge vejledningen og bygge fine ting med LEGO, og efter besøget i LEGOLAND havde han en ny æske, der skulle indvies hos Farmor.

victor lego 3 victor lego 4

Han slægter godt nok sine fætre på!