Morgenfotografering

Min tørresnor vender forkert i forhold til solens gang på himlen – i hvert fald hvad fotografering angår! Så når jeg vil tage billede af et patchworktæppe, skal jeg helst tage det før solen når om på den side af huset, dvs tidligt om morgenen, eller sent på eftermiddagen/aftenen, når solen er næsten væk.

I dag var det perfekt ca. kl. 9, hvor det var fint, klart vejr, og solen endnu ikke var helt fremme.

1601 kirsten poulsen

Så jeg kunne tage et billede af dette ualmindeligt smukke tæppe, syet i batikstoffer, som Kirsten på Fur har foræret Projekt Puttetæpper, så det kan blive til glæde for et barn! Laila har quiltet det virkelig smukt, og jeg fik syet lukkekanten på i går.

Det er sådan et tæppe, som man kan gå og kigge på mange gange, fordi der er så mange fine detaljer – både i farverne og i quiltningen:

kirsten poulsen detail

Dejligt med enighed

Styregruppen i Projekt Puttetæpper har i meget god tid bestemt puttetæppemønster 2016, det blev tegnet og Rita har i hemmelighed prøvesyet flere blokke – og så…

Pludselig kunne vi alle 3 hver for sig se, at mønsteret ikke egnede sig til formålet. Der var fare for faldgruber, så der kunne blive syet fejl, farverne kunne komme til at ligge for tæt, og dermed ville mønsteret i blokken “blive væk”.

Men det er ikke så nemt at sige det, når man er så langt i processen! Jo, heldigvis arbejder vi så godt sammen, at vi kunne snakke om det og beslutte at finde et andet mønster! Det er dejligt at have sådan et samarbejde. Det viste sig jo, at vi alle 3 havde den samme fornemmelse, men af hensyn til hinandens engagement ikke havde givet udtryk for de tanker.

Så det var rigtig godt, da det viste sig, at vi var enige! og en hurtig, fælles proces gav et andet mønster som resultat.

Det nye (stadig hemmelige) mønster bliver nu udarbejdet, og prøveblokke syet. Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig – både til det nye mønster og over vores gode samarbejde!

I øvrigt er det helt enormt, hvad vi nu igen har modtaget af stof og UFO’er! Karin hentede 4 store flyttekasser i Åbenrå i dag, hvor nogle patchorkere havde haft den store oprydning til gavn for Projekt Puttetæpper.

Smukke UFO’er

lukkekant

Ja, det er en ualmindelig smuk UFO, som jeg er ved at sy lukkekant på i dag – faktisk er det nr. 2 i dag, som får lukkekant, og begge er ikke helt almindelige.

Denne er temmelig stor og syet af næsten udelukkende batik-stoffer, som jeg elsker!

Jeg bruger en del tid på at finde det rigtige til lukkekanter, jeg synes, det er en smal, men vigtig del af tæppet.

lukkekant 2

Det andet tæppe er syet af gobelin-agtige stoffer + denim, altså kraftige stoffer, og så skal lukkekanten passe til.

Jeg fandt noget lækker batik, som er fra en donation fra en butik, til batiktæppet, og et kraftigt gardinstof, som er fra en privat donation til det kraftige tæppe.

Så nu skal de “bare” håndsømmes. Jeg har 3 mere, der mangler lukkekant, så jeg bliver ikke arbejdsløs!

Samlede ressourcer

UFO

 

Det er rigtig godt, når man kan bruge hinandens ressourcer og får noget postitivt ud af det.

Vi får sommetider nogle toppe eller UFO’er, der er lidt for små til et puttetæppe, så enten lader vi dem gå videre til den gruppe, der syr tæpper til Mødrehjælpen, eller gør selv toppe større, hvis det kan lade sig gøre.

Det mente jeg godt, det kunne med denne, som er rigtig sød, som Tove har syet. Den målte ca 90 x 110 cm, og da jeg er så heldig, at der imellem noget af det stof, jeg har modtaget fra Lisbeth, var noget, der passede godt til, har jeg syet 2 kanter omkring, så det nu måler 120 x 140 cm – og det ser da skønt ud i de flotte farver! Det er ikke presset -lige kommet ud af symaskinen – men det bliver det, og så skal det quiltes. Endnu et sødt puttetæppe.

Aften hygge: vi deler lige ….

..en gulerod!

diki spiser gulerod

Diki og jeg hygger om aftenen. Når jeg sætter mig lænestolen for at se TV, strikke, drikke te osv, kommer han altid med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, så han kan bringe det tilbage, så jeg kan kaste….. osv! På et tidspunkt skal han også ud i haven, og det næstsidste ritual er, at han står og piber ganske svagt foran soveværelsedøren – så skal jeg hente hans seng ind i stuen! Han kan så finde på at tage en ordentlig slåskamp med sengen! Eller han kan ignorere den (nu har jeg hentet den!) og lægge sig i sofaen.

Men han kan også godt hoppe op på min fodskammel for at blive kælet for, og hvis jeg spiser et eller andet, håber han at få del i det. Han tigger ellers aldrig ved bordet, men i denne situation ved han, at han kan få lov at få lidt af en mandarin f.eks. Eller som i aften, hvor jeg spiste en gulerod. Han elsker gulerødder og får af og til ½ gulerod at gnave i sig. Og det allerbedste er, hvis han få bidder af min gulerod!

Det sidste ritual er, at jeg trækker hans seng ind i soveværelset, når jeg selv er på vej i seng – med eller uden Diki i ! Så ligger han bare søvndrukken og kigger op til mig og lader sig transportere!

Vi kender hinanden, og vi læser hinanden! Og jeg ved godt, at han ved, at han kan dirigere med mig på denne måde. Men så nem og fordringsløs som han ellers er, så er det en acceptabel måde at hygge sig på – og at konstatere, at vi kommunikerer!

Stof – stof…

Igen er der én, der har tænkt på Projekt Puttetæpper og ringet efter en vandskade i hendes kælder og tilbudt stof – ikke vandskadede stoffer, de ligger i plastickasser! Men der skal ryddes op i kælderen, og så vil hun høre, om vi kan bruge det. Det er så praktisk, at det er i Middelfart, så der skal jeg over i dag og kigge på det.

Det er dejligt og rørende, at nogen tænker på os, og i dette tilfælde var hun henvist fra en lokal patchworkbutik – Bøgelund i Strib – til mig, så bliver man glad!

Det var hyggeligt..

..at forkæle mig selv – og Diki – lidt og bare nyde Nytårsaften!

Der var både et glas god portvin, en wienerschnitzel (og resten til Diki) med flødekartofler og et par syltede grønne tomater, samt en dejlig Chianti. Desserten ventede til senere på aftenen, fordi det kniber at spise så meget. Men der var lidt is i fryseren til os begge 2.

Ingen kaffe, men te, og kransekagen, som jeg havde købt, ligger stadig i køleskabet, for jeg kunne ikke spise den!

Jeg så “Tam Tam” fra Tivoli, det var nu ikke noget at råbe højt hurra for, derimod kan jeg godt lide Linie 3, så de 2 lange afdelinger med dem på TV2 nød jeg.

Cirkusrevyen ser jeg frem til at se, den har jeg optaget.

Og fordi jeg valgte ikke at gå udenfor, men nøjedes med at se raketterne indefra, hørte jeg også TV2’s drenge- og mandskor synge det nye år ind, og det var meget smukt, ikke mindst Burhan G.’s blide røst solo. Derimod de 3 skuespillere, der også sang både solo og som trio – hmm! én af dem sang decideret falsk, det var ikke kønt.

Men allerførst så jeg selvfølgelig Dronningens nytårstale, og aldrig har jeg dog set hende fumle sådan i det! Hun må erkende, at hun ikke er helt grøn mere og så holde en generalprøve næste gang.

Det bedste ved min egen Nytårsaften er næsten, at der ikke er en masse oprydning i dag! Og at jeg ikke kom særligt sent i seng.

Og nu står den så på Nytårskoncert, den SKAL jeg se og høre!

Diki er vist træt i dag, for han sover næsten hele tiden, og helt imod sædvane vækkede han mig 2 gange i nat, fordi han skulle ud. Jeg gætter på, at selv om han virkede ubekymret i forhold til skyderierne, så blev det alligevel for larmende for ham sidst på aftenen, for da kom han meget hurtigt ind igen. Måske skulle han have det samme som Victor, som ikke bryder sig om larm, f.eks. flygter han, når der skal støvsuges eller slås græs, så han har fået et sæt gode høreværn i nytårsgave, og dem er han meget glad for! Nu kan han være med til at fyre lidt knald af og se raketterne. God idé!

Det har jeg ikke prøvet før – men det går fint!

portræt 2 1

Foto: Sara Skytte

Nytårsaften helt alene med Diki – det har jeg aldrig prøvet før – men det går foreløbig rigtig godt!

Ingen stress og travlhed med forberedelser, vi tager det bare, som det kommer.

Et godt glas portvin til Dronningens tale (hvorfor drikker jeg så sjældent portvin, det smager godt 😉 )

Jamen hvorfor var hun dog så nervøs? Nå, det fik vi forklaringen på. Og han skal være så velkommen til at blive pensionist, Prinsgemalen. Han bliver jo alligevel aldrig Konge, selv om han ikke kan forstå hvorfor. Så kære Henrik: nyd pensionisttilværelsen i fred og ro, det er dejligt, skal jeg hilse og sige!

En dejlig wienerschnitzel, som jeg slet ikke kunne spise det hele af, så der blev også lidt til Diki! Han må dog undvære rødvinen.

Og jeg orker ikke at spise dessert – i hvert fald ikke nu, måske senere.

Så det passer mig alt sammen rigtig godt.

Tak for et godt 2015 og mange gode ønsker om et rigtig godt NYTÅR og et dejligt 2016 – på gensyn!

 

Der kan man bare se…

…hvad det kan føre med sig, når man begiver sig ud i medierne!

Den artikel, som Hendes Verden bragte om 3 kvindelige bloggere, hvoraf jeg var den ene , er årsag til, at jeg fik et uventet besøg af en mand, hvis kone, som også var patchworker, døde den 1. december.

Han havde læst artiklen og besøgt min blog, hvor han også havde læst min “Grønlandskrønike” og genkendt min omtale af de 3 skibe, der i 1971/72 frøs inde i Egedesminde (Asiaat).
Han opholdt sig også på Grønland, længere mod syd, på samme tidspunkt og har gemt en artikel fra Jyllands Posten om den usædvanlige begivenhed. Den artikel havde han taget kopi af – den har jeg jo aldrig set, for vi fik ikke aviser deroppe – og taget med til mig! Det var sjovt.
Pudsigt nok med et stort billede af de 3 store Atlantskibe side om side ved Atlantkajen, taget fra en vinkel lige neden for vores hus! Det var den udsigt, vi – ganske usædvanligt – kunne se hele vinteren og foråret frem til maj 1972, hvor isen brød op!

Han ærinde var derimod et andet: hans kone har efterladt sig en masse stof, UFO’er, bøger mm efter et langt liv som patchworker, og han ville høre, om vi kunne bruge noget af det i Projekt Puttetæpper?

Det kan vi selvfølgelig, og jeg er meget taknemmelig, fordi folk tænker på os. Men han ville nok ikke have kendt PP’s eksistens, hvis det ikke var for artiklen!

Nu kunne jeg vise ham mit arbejdsværelse med de forskellige arbejdsgange og hel- eller halvfærdige puttetæpper. Så ved han, hvad det drejer sig om.

Vi fik en hyggelig snak – vi har jo nogle ting til fælles i vores historie med en ægtefælle, der er død af kræft efter et langt forløb.

Så nu er det spændende, hvad der kommer ud af det. Det skal nok blive brugt, og bøgerne kan nogle tæppetanter få glæde af – jeg mangler ikke selv patchworkbøger 😉