Efter 4 juledage i Brøndby hos Victor og hans far og mor er Diki og jeg hjemme igen – og det er dejligt! Jeg kan godt mærke på mig selv, at vi er vant til at gå alene sammen, så når der hele tiden sker så meget, bliver vi trætte!
Ved afskeden fik Diki et rigtig knus af Victor – det er stort, for han har tidligere været lidt betænkelig og bange for, at Diki skulle hoppe op af ham. Det er overstået, nu er han meget glad for ham.
Turen hjem gik heldigvis godt, selv om det regnede meget, og trafikken var tæt. Bilisterne kørte rigtig pænt, så det gled rigtig fint – men selv om jeg er en gammel bilist lader mig alligevel irritere, når der ligger en lille bil ude i 3. bane på motorvejen med 80 km/t ! Fuldstændig upåvirket af overhalinger og den kø, den skaber.
Nå, der var ingen uheld, såvidt jeg kunne se, og jeg skulle jo heldigvis køre fra ved Fredericia S, så de problemer, der er med meget vand omkring Taulov, kom ikke til at genere mig.
Og huset har klaret sig selv alene med alt det lys og tænd/slukure, jeg har, så nu skal der pakkes ud og slappes af med en kop te og et stykke af det hjemmebagte franskbrød og Castello, som sønnen gav mig med hjem!
