…loppe, så vidt mig bekendt, drillede Diki i nat, så jeg vågnede flere gange, fordi han kløede sig voldsomt! Og ganske rigtigt – et eftersyn tidligt i morges gav resultat, og en fræk lille sort fyr måtte lade livet mellem mine fingernegle!

Men der kunne jo nemt være flere, og æg måske, så det er heldigt, at den lokale dyrlæge har butik, der har åbent om lørdagen, så der blev hentet piller til 3 behandlinger. Og en leverpostej til at camouflere den med! Det gik fint.

Jeg havde faktisk planlagt vaskedag i dag, så den klarede vi derefter. Han er heldigvis blevet meget bedre til at acceptere at blive børstet, så ritualet er:
børstning, vask med shampoo, skyl med conditioner, frottering med 2 store håndklæder, føntørring og børstning samtidig (det kan han godt li’) og så frisering igen.

Det er lidt hårdt for min ryg at vaske ham i brusekabinen, men jeg har ham på arbejdsbordet på et tæppe, når han bliver fønnet og børstet, og han er blevet mere rolig, så det er ikke den kamp mere, som det var tidligere.

Og nu er han så lækker blød og duftende, at det er en fryd!

Det kan være, der er nogle, der har mødt labradoren Jonas, der kunne stå på mål og optrådte med det?

Diki hilser på mange hunde, når vi går, og i dag hilste han på en dejlig rolig 5-årig labrador tæve, hvis ejer trak over fodgængerfeltet med sin cykel + hund, lige som vi skulle modsat. Han spurgte, om Diki var bange for den store hund?  – nej, det er han ikke, bare de store hunde ikke er for voldsomme, for så trækker han sig.

Vi fik en lille hyggelig snak om hunde, han havde haft 4 før denne og altid labradorer. En af dem havde været landskendt, sagde han, fordi han havde lært den at stå på mål. Og den var ellers nær ved at blive aflivet, fordi den var bidsk overfor sin ejer, en ung mand, som han var i familie med (og som slog den!), som han overtog den fra, da hans daværende hund lige var død. Han havde ingen problemer med “Jonas”, som den hed, og bl.a. lærte han den altså at stå på mål, og det optrådte de med over hele landet i nogle år, indtil den blev  gammel. Så ville han lære en af Jonas’s hvalpe op, men Jonas blev jaloux, så i starten stod den unge hund bag ved Jonas og fangede de bolde, som Jonas ikke tog! Faktisk tjente han mange penge til sin ejer med det nummer!

Denne her tæve kunne også, sagde han, men som han sagde: nu var ejeren blevet for gammel til at rejse rundt.

Dejlig historie om en hund, der var dømt til aflivning og så blev berømt!