Jeg plukker ikke så tit blomster ind – de holder længere udendørs. Men de flotte Gladiolus kunne lige give en skøn buket.
Det var lige så hyggeligt at sy sammen med Lillebælt Quilterne som med Vitus Bering Quilterne! Der var én, der spurgte, da vi sagde farvel, om hvordan jeg havde haft det – og det kan jeg ikke klage på! Men når man har samme interesse, er det sjældent et problem at finde noget at snakke om!
De har en skik med at første aften skal der være en overraskelse, og det var en “skraldespand”, der skulle foldes af papir. Det var ikke helt nemt at gennemskue, men med god hjælp var det ikke så svært. Her er min:
Og et par stykker mere, de kan foldes sammen og tages med – smart:
Jeg fik også lov at fotografere flere færdige ting til Kludekoner.dk – de kommer senere.
Jeg pakker – sorterer, sætter mærker på, og pakker igen!
Til Puttetæppe-boden på TRÆF i Odense lørdag og søndag.
Puttetæpper, der skal med, nogle af dem skal med én af de andre 3 i styregruppen eller en hjælper videre til et af julemærkehjemmene, nogle skal udstilles først, og alle skal mærkes med navn på afsenderen.
Pengekasse + byttepenge, ophæng til udstillingstæpperne, og så skal jeg have materialer med til nye tæpper, som nogen vil hente på Træffet for at spare porto. Der er også én, der har tilbudt at sy lukkekanter på 3 tæpper, dem skal en af hendes syveninder hente – al hjælp er velkommen!
Men nu fik jeg mine fødder plejet i dag, så jeg kan holde ud at stå og gå de 2 hele dage, og sandelig om ikke min frisør ringede og tilbød at klippe mig i aften. Det havde hun ellers ikke tid til, men hun fandt lige “et hul”. Så har man det bedre, når det er ordnet.
Huset dufter af “simremad”, så jeg har nem mad, når jeg kommer træt hjem lørdag aften og søndag aften. “Hundesitteren” har bedt om, at Diki først kommer over til hende kl. 22.30, for hun skal med veninderne til “Fredericia by Night” ! Det er OK, og hun passer ham resten af weekenden, for han skal ikke hentes hjem og sove for at opleve, at jeg så tager af sted igen søndag morgen tidligt. Selv om jeg vil savne ham i morgen aften – min baby ;-( – han er børstet og friseret og lækker nu!
Jeg glæder mig!
Jeg skal da ellers love for, at vi var heldige, Diki og jeg! Da jeg kom hjem fra Depotgården, gik vi i solskin til postkassen og Brugsen, jeg havde kun en vest som overtøj, og det var næsten for varmt. Men da vi gik hjemad igen, hørte jeg godt, at det buldrede lidt i det fjerne, og vi fik også et par stænk regn.
Men vi var kun lige kommet hjem, da regn og hagl STOD ned i “stænger” – hold da op, det var voldsomt. Men vi var nået i tørvejr og kunne bare fryde os over at kigge ud på det.
Jeg havde aldrig forudset, hvor meget en blog som denne kan medføre!
Det var vel egentlig bare for at tilfredsstille min evindelige “skrivekløe”, at bloggen blev startet – på opfordring og med praktisk hjælp fra yngstesønnen for godt 6 år siden. Egentlig et underligt tidspunkt, da det netop var konstateret, at Søren var uhelbredeligt syg, og det derfor var lidt ømfindtligt at skrive om vores hverdag. Men det viste sig, at bloggen løste op for nogle ting, og Søren “brugte” den indirekte ved at opfordre venner til at følge med i, hvad jeg skrev.
Siden er det gået slaw-i-slaw må man sige. I skrivende stund viser statistikken 1.240.966 hits på de 6 år! Man kan vel sige, at jeg har fået en masse nye venner?
Det giver sig udslag i, at jeg meget ofte møder mennesker, som jeg aldrig har set, men som giver udtryk for at kende mig, spørger til Victor og til Diki og kommenterer forskellige ting. Det er bestemt meget sjovt og hyggeligt, men også lidt underligt 😉
Jeg har så også oplevet, at jeg oftere og oftere får spørgsmål (mest i mails) om mange forskellige ting: patchwork selvfølgelig, strik, Grønland – men også madopskrifter! Nu sidst opskrifter på bagværk til diabetikere. Det er jeg altså ikke ekspert i, såvel som alt muligt andet – men det er altid dejligt at udveksle erfaringer. Og kan jeg hjælpe med en opskrift (indenfor copyright reglerne), så gør jeg det gerne.
En helt anden ting, som ikke har noget med bloggen at gøre, er, at efter jeg er flyttet, er der også naboer, der har fundet ud af, at jeg kan hjælpe med nogle ting. F.eks. hvordan man syr lukkekant om et patchworktæppe, eller hvordan man køber noget bestemt garn i en webshop.
Det er alt sammen ganske enkelt hyggeligt!
Min figenbusk, som Søren og jeg købte på Bornholm i 2006, (da vi var på ferie i sommerhus sammen med bl.a. Christina ), var én af de 3 buske, jeg tog med mig fra Brædstrup i oktober sidste år.
Den har været tæt på at gå ud flere gange i de foregående år, men er hver gang kommet igen og har skudt nye skud. En enkelt gang har den båret frugt, der nåede at modne – det var i 2009, hvor Søren var syg og kunne nyde de lækre frugter.
Den milde vinter 2013-14 har været god – også for figenbusken – og det er tydeligt, at den trives rigtig godt på den lidt beskyttede krog i forhaven. Jeg har også vandet den i den tørre sommer, og nu har den flere frugter end nogensinde før!
Jeg har plukket 3 flotte, modne figner i dag..
..og se nu bare, hvordan næste års små figner myldrer frem!
Nu skal den få beskyttelse af grangrene til vinter, så håber jeg, at de modnes næste sommer. Jeg tror så også, at klimaet er lidt mildere her end inde i Midtjylland om vinteren.
Denne UFO består af store “Bedstemor-blomster”, som jeg har modtaget en stor posefuld af fra en af Kludekonerne i Brædstrup, så jeg kunne lave et puttetæppe til et barn på julemærkehjem. Jeg valgte at sy dem sammen uden andre sekskanter imellem, fordi de er så store, og jeg blev godt tilfreds med resultatet. Men der blev jo denne ujævne kant hele vejen rundt, og jeg syntes ikke, den skulle fyldes ud med halve/kvarte “blomster”.
Derfor har jeg valgt at applikere kant-blomsterne på et stykke kønt, hvidligt stof med trykte roser.
Og det er da ikke så dårligt! Det tager tid, men det er hyggeligt håndarbejde.
Og så skal det være min debut på long-arm-quiltemaskinen på Depotgården, når jeg kommer så langt.
Det er så hyggeligt at sy på sådan en gammel “UFO” (UFuldendt Objekt). Det er sjovt at finde stoffer, der nogenlunde matcher de oprindelige blokke, som der ikke var nok af til et tæppe, og så er det nemt at tage med sig i byen.
Som nu i eftermiddag, hvor jeg har syet på Depotgården.
Jeg er ved den næstsidste blok, og så kommer monteringen, som også bliver lidt alternativ.
Jeg “skylder” Christina at sy en signatur til at sy bag på hendes konfirmations-gave-tæppe.
Jeg har aldrig prøvet den funktion på min Pfaff symaskine, og meningen var, at jeg skulle have en til at lære mig det.
Men nu gik jeg i gang selv – og HURRA! – jeg kan! Så nu kan jeg få den dårlige samvittighed ud af verden.