Glæde hos børnene på Kildemose, der får et “puttetæppe” som gave den dag, da afslutter 10 ugers ophold.
Glæde for tæppetanterne, der måske kan genkende det tæppe, de har syet? Jeg synes stadig, det er en stor fornøjelse at være med i Projekt Puttetæpper og kunne give sådan en fantastisk gave til et barn, der trænger til lidt opmuntring!
…på Depotgården i Fredericia.
Der er mange, der misunder tekstilværkstedet på Depotgården, at vi råder over en ægte amerikansk long-arm-quiltemaskine, som Fredericia kommune investerede i for nogle år siden.
I dag nåede 2 patchworkere at quilte hver sit tæppe. Herover Ullas tæppe.
Ulla fulgte også med, da Laila igen-igen quiltede et puttetæppe til et barn på julemærkehjem..
Her et detailbillede. Tæppet er en “UFO” (UnFinished Object), som er 1 af 5 fra Jonna i Odense. Laila har påtaget sig at quilte alle 5!
Laila havde en overraskelse til mig i dag:
Et meget spændende puttetæppe, syet som Paper-Piecing (stamps) med flotte stjerner og en skøn quiltning! Syet af Laila selv.
Der bliver også lavet andet end patchwork på tekstilværkstedet:
Jette har syet en yndig lille kjole til sit barnebarn på 1½ år, og er ved at strikke en fin bolero i mohair-garn, der passer nøjagtigt til.
Bodil strikker en tyk trøje til sig selv i forskellige lådne garner og et sjovt mønster!
Der er flere, der syr spændende kostumer til Fredericia Teater, og der er også nogle, der får hjælp til at sy tøj til sig selv.
I dag fejrede vi 2 fødselsdage med rundstykker om formiddagen og kage om eftermiddagen. Vi har det hyggeligt!
…i godt selskab, alt for meget mad, shopping, sol og hygge.
Det har været rigtig dejligt, både Diki og jeg har hygget os i dejlige omgivelser, vi har fået en masse snak, jeg har strikket en hel masse til snakken. Og vi har – som altid – “gjort Blaavand” og det livlige butiksliv. Jeg finder ALTID nogle gode tilbud, denne gang både sko, bukser og bluser! Det meste af mit sommertøj fra før er jo blevet for stort, så det er dejligt at få nyt – 2 numre mindre!
Varm køretur hjem, men flot glidende trafik, og nu slapper vi bare af efter udpakning, Diki er træt!
Og jeg skal se, om jeg kan finde ud, hvor jeg har strikket forkert – for langt tror jeg – på den Ballerina, som jeg langt om længe er kommet i gang med. Det er et Hanne Falkenberg strikkekit, som jeg har haft liggende i flere år! Dejligt strikketøj.
Og så kom ældstesønnen lige til kaffe i Blaavand – på motorcykel! Kusinerne blev meget glade, moderen lidt bekymret! Men han klarer det stille og roligt, og det er en stor glæde for ham, at han kan transportere sig selv på det elskede køretøj.
Lidt fik jeg da ud af det. Jeg trænger i den grad til nye sommerbukser, efter at de næsten alle sammen er blevet for store!
Vi har heldigvis en lille tøjbutik her i Erritsø, hvor jeg fandt 2 par jeans. Hmm! – en lidt anderledes fornemmelse, at de skal sidde så stramt om benene, til gengæld er de kortere end dem, jeg har, så til mine korte ben er det vist udmærket.
Og så opdagede jeg lige, at jeg har fået 30% rabat – ikke dårligt!
Jeg plejer gerne at shoppe med kusinerne i Blaavand, når jeg er på besøg i deres dejlige sommerhus, så kan det være, jeg kan finde et par T-shirts også. Blaavand har mange gode butikker og et vældigt liv i byen her om sommeren.
Tænk engang – der var 2, der betænkte mig med søde gaver på Quiltefestivalen:
Lone syntes, at jeg også skulle have en sød lille patchworkhund magen til den, Karin ikke nænnede at sende hjemmefra! Så hun havde syet den lille “RedWhite” til MIG! Tusind tak, den er vel nok sød, og jeg skal nok passe på, at Diki ikke bliver jaloux!
Og Laila har syet en “Quilter’s skraldespand” til mig! Sådan én har jeg ikke – så også tusind tak til dig, Laila! Den vil blive flittigt brugt.
Der er en gruppe på Facebook, hvor man kan “snakke gode gamle dage i Kerteminde” og vise billeder. Det er meget forskelligt og meget morsomt, ikke mindst fordi man pludselig møder mennesker, man ikke har mødt i mange, mange år. Og man kan genkende både mennesker og steder.
I dag var der én af mine gamle klassekammerater, der viste billeder fra sin og hans kusines konfirmation, hun gik i samme klasse. Så måtte jeg jo lige i fotoalbummet og finde mine billeder. Vi var alle 3 børn af butiksindehavere, og både hans og min konfirmation blev holdt i familiens butik (i mit tilfælde sko) som alle store fester, også mit bryllup, med alle skoæskerne som baggrund! Det har vi altid syntes var festligt!
Forældre og gæster var i kjole og hvidt og lange kjoler, og bordet var dækket med familie-sølvtøjet og det fine porcelæn.
Jeg havde selv syet min konfirmationskjole og var meget moderne ved, som den første i klassen, at have højhælede sko på! Jeg skulle jo også reklamere 🙂
Her med mine 3 søstre i sofaen i stuen ovenpå.
Et andet billede, jeg fandt i albummet, er ret morsomt. For det er flere flokke af blåmejser (blå pigespejdere 8 – 12 år) på en fælles tur. Jeg var på det tidspunkt blåmejse i Odense, hvor vi boede indtil 1953, men med på turen er også blåmejserne fra Kerteminde, som jeg senere flyttede til. Og jeg kan genkende mange af de piger, som jeg senere kom til være spejder sammen med og gå i skole med i Kerteminde. Og ligeledes spejderlederne fra både Odense og Kerteminde. Det er da sjovt!
Jeg står yderst til venstre i 2. række med vores stander, og min søster 2 pladser til højre for mig med skråhue og taske. Det må være i 1951 eller 1952 – mange år siden!
Det gør jeg ikke! Jeg strikker, mens Mormor er optaget af PC’en!!! Ha, ha, ha!
Og det er ikke Diki har der har lært mig det, for han sov bare, æv, bæv, det er da min Mor, der har lært mig det!
..Diki og BeBe! Vi var ude og gå eftermiddagstur, og det er faktisk en fornøjelse, for de går pænt begge 2. BeBe er lidt mere nysgerrig end Diki, som kender terrænet, så det tager lidt længere tid med BeBe, fordi hun skal undersøge alting.
Diki holder sig mod sædvane ½ skridt bag ved mig, så han har snuden lige ved min læg – hvorfor? Han passer på mig og tror, han styrer! Det gør han ikke, når vi er alene ham og mig, men nu er vi en “flok” ! Sjovt!
Vi besøgte lige ældstesønnen, som var ved at beskære et træ med sønnens hjælp, så hundene fik lov at løbe i den indhegnede have. Så kom nabokonen ud, hun synes, Diki er så sød, så jeg kaldte på hende, så hun kunne se BeBe over hækken. Guud! Har du affarvet Diki??? Ja, det kunne man jo godt tro med den “lyserøde” farve, BeBe har.
På vejen hjem kunne jeg igen glæde mig over, hvor smukt de går ved siden af hinanden. Og da vi nåede min lille vej, gik BeBe helt af sig selv ind fra Bygaden – her havde hun været før! Ja én gang, i formiddags (og ellers i bil), så det var da meget flot!
Aftensmad til hundene, en tumletur, hvor de selvfølgelig “slås” om den samme klov, selv om der er nok at vælge imellem – og nu gik de omkuld!
Der er liv og glade dage i huset i dag!
Dejlige lille BeBe, Dikis “kusine” på 4 måneder er på besøg.
Så de tumler både ude og inde
Jeg troede ellers, at når vi gik en lang tur, så ville der falde ro over dem, men først nu, efter 5 timer!, er de lige pludselig gået ud som 2 små lys!
Ikke i samme kurv, det varede kun et øjeblik, og BeBe var for hurtig, til at jeg kunne fange idyllen! Så nu ligger de begge i arbejdsværelset, så de er nær ved mig, den ene i kurven, den anden på gulvet, langt væk i dyb søvn.
Men de er ellers fine venner og kan godt enes om legetøj og bideting, så det er meget hyggeligt. Hun er så lækker, den lille!
Miniferie i det fynske! Så skønt at køre på de små landeveje i alt det lysegrønne, selv egen er sprunget ud nu, og der er smukke syren-hegn overalt, ligesom man husker det fra barndommen (jeg er jo fynbo, selv om det er længe siden). Og mange steder står der skilte med “nye danske kartofler” – dem må vi have nogen med hjem af!
Tænk, det lykkedes i første forsøg at køre direkte hen til Tante Johannes bindingsværkshus i Hårby (min Fars tante), hvor jeg har holdt flere efterårsferier for , ca 60-62 år siden! Det så ud nøjagtig som dengang – utroligt.
Og senere, ligeledes i første forsøg, kørte vi forbi “Karen Brahes hus” / kampestenshus i Svanninge, som engang tilhørte min Tante Rosa!
Ærgerligt, at det har regnet det meste af dagen, men vi nyder det alligevel.