Overraskelser i haven

terrassen

Jeg har været på havearbejde i det dejlige vejr i dag. Jeg har plantet nogle krukker til, og jeg plantet nogle mini-påskeliljer ud i jorden fra de krukker, de stod, indtil de afblomstrede.

Og så fik jeg nogle overraskelser. På “bagsiden” af min baghave er der en “mur” af cottoneaster, en flot grøn væg, der camouflerer en jordvold ud mod jernbanen, der kører bag husene her, men nede under jordhøjde, så vi dårligt hører det – og altså heller ikke ser det pga volden.

Den er lige lovlig kraftig, og jeg var godt klar over, at jeg skulle klippe de grene forneden, der sætter rod og vokse længere og længere ud i min have! Det begyndte jeg på i dag – og fandt noget uventet! Grenene er nemlig allerede godt i gang med at brede sig og har nærmest dannet en tunnel. Og da jeg dels rev dem op, dels klippede, fandt jeg flere trængte planter, som jeg nu har fået ud i lyset.

rabarber

Tænk, jeg har rabarber! Det anede jeg ikke! Og de har klaret sig forbavsende godt inde i tunnelen, hvor der bestemt ikke trængte ret meget lys igennem.

rose

Der er også en rose, som jeg havde en anelse om. For i efteråret, da jeg flyttede ind, voksede der er høj ranke med små lysrøde roser ud af cottoneaster-væggen. Nu har jeg fritlagt den, og den er meget større, end jeg kunne se. Så jeg har beskåret den lange ranke en lille smule og givet hele busken luft, så den kan trives.

Jeg er ikke færdig med at klippe grene der, men jeg kunne ikke holde til mere i dag, og jeg synes, jeg er kommet et godt stykke vej. Der er kommet kompost på den udpinte jord i bedet, og nu går jeg og holder øje med, hvad der kommer op, der kommer mere, end jeg troede, så det er lidt spændende!

Jeg kunne nå 1 time i solen, så jeg fik indviet de havemøbler, jeg anskaffede, før jeg flyttede ind.

Påske med den 3. familie!

 

En togtur med Diki (hans første) og 2 påskedage sammen med yngstesønnens familie i Brøndby – ikke mindst yngste barnebarn Victor – og nu er vi vel hjemme igen.

diki i toget

Jeg har været ret nervøs for, hvordan det skulle gå at køre i tog med Diki – ville han opføre sig ordentligt, ville han være utryg? Havde jeg hænder nok, når jeg også skulle have bagage med? Kunne han selv springe op ad trappen til toget?

Og det gik bare så fint! Jeg havde pakket mindst muligt, så jeg kun havde en lille trolley + min håndtaske og et net til Dikis ting, incl. et tæppe, han kunne ligge på og føle sig tryg ved.

Jeg skal købe barnebillet (12-15 år) til ham, jeg foretrækker også at købe pladsbillet, så der ikke skal sidde andre, hvor han ligger på gulvet, for han må IKKE ligge på sædet, heller ikke på et tæppe! Hvis det var et barn under 12 år, ville han følge gratis med! Det er ikke rimeligt! Men det gjorde jeg så, og han lå så pænt på sit tæppe – meget nysgerrig, så han forsøgte at komme lidt frem bag mine ben for at se, hvad der foregik i mellemgangen. Og han sprang selv op i toget og ned igen ved vejs ende – og ligeså, da vi rejste hjem igen. Og han sagde ikke et piv! Dyygtig hund!

påskeæg

Victor skulle selvfølgelig have et påskeæg – og det blev et stort Kinderæg med legetøj, som kunne bruges (og han har chokolade til flere dage!)

Der var hyggelig påskefrokost sammen med niecen og hendes faster den ene dag. Og udflugt til et loppemarked og indtagelse af forårets første STORE is den anden påskedag. Her fik Diki også en stor kugle vaniljeis i en bøtte, det var populært, og han spiste sin is hurtigere end Victor.

victor grøn sømandsweater 2

Jeg strikkede for flere år siden (før han blev født!) en limegrøn sømandsweater til Victor, som var alt for stor, den blev afprøvet i dag, og nu passer den perfekt.

victor grøn sømandsweater

Victors far syntes ikke, jeg skulle tage billeder lige efter middagssøvnen, hvor han ikke var helt oppe på dupperne, men helt ærligt: dette er et skønt billede – det bedste!

Og nu er vi så hjemme igen, og jeg har i morgen til at forberede mig på den 7. og forhåbentlig sidste galdestensoperation på onsdag, hvor jeg skal have galdeblæren fjernet – AMBULANT! Jeg har svært ved at tro, de sender mig hjem samme dag, efter at jeg har været så dårlig af narkosen de andre gange – men vi kan jo håbe det bedste.

Hårdt arbejde – spændende, om det går godt..

….at jeg i dag har plantet Agapanthus’erne om.

De var så store, at jeg ikke selv kunne få dem ud af krukkerne, og det tog min hjælper 1 times hårdt arbejde i går, men så kom de ud i flere stykker. Det gør ikke noget, man kan sagtens dele den – hugger dem simpelthen igennem med en spade. Det har Søren gjort flere gange, men jeg har ikke kræfterne til det, så det er nogle år siden, de er blevet delt, og nu var de nærmest groet fast i de store krukker. En af dem har engang sprængt sin krukke, fordi rødderne var blevet så store, at de ikke kunne være der.

Krukkerne blev reddet, og jeg har i dag købt flere store krukker, og datteren fik nogle af planterne i går, så hun har sikkert også plantet i dag.

Jord havde jeg selvfølgelig også købt, så det var “bare” at gå i gang. Men det er hårdt arbejde, når man ikke er vant til det. Jeg transporterede sækkene med jord og krukkerne på sækkevognen ind gennem huset! Jeg kunne ikke bære dem!

akapantus

De har – ligesom Kamelia’en – stået ude hele vinteren, det kan de ellers ikke klare, men der er liv i dem endnu, og der var kæmpestore rødder, som nu er delt. De har fået masser af ny plantejord, og masser af vand, og nu er det spændende, om de vil gro. De er utroligt smukke og står med skærmblomster hele sommeren. Hedder faktisk på dansk “Skærmliljer”.

omplantning

Der var også nogle andre omplantninger, men noget må jeg vente med, til nogle stærkere arme kan grave huller i den hårde jord.

Nu er der lige et gulv, der skal vaskes, hvor jeg har vadet igennem med sækkevognen! Men det er dejligt, at det er gjort. Det skulle gerne være inden, jeg skal på sygehuset igen – igen! Denne gang forhåbentlig for sidste gang. Tænk 7 gange indenfor 9 måneder, og jeg som aldrig har været på sygehuset, undtagen når jeg har fået børn!

Påske – familietid

 

Påsken har altid været familietraditioner, og i år ingen undtagelse. Ældstesønnen fik besøg af gode gamle venner, og så var jeg så heldig at blive inviteret med!

170414 påske1

Det var svigerdatterens eneste fridag i Påsken, og alligevel havde hun lavet en dejlig frokost – med alt for megen lækker mad!

170414 påske3

I vores familie er påskeharen altid dukket op (men ikke set af andre end de voksne!) én af påskedagene, og pludselig vrimler haven med æg!

170414 påske2

Således også i år!

170414 påske4

Når alle æg er fundet, deles de helt lige mellem alle børn – ingen gør vrøvl over det, men der var også rigeligt at dele

170414 påske5

Christina assisterede Jasmin, da hun fik lov at gå tur med Diki….

170414 påske6

..mens de voksne slog mave!

Dejlig dag, men godt det ikke var mig, der skulle køre tilbage til Hvidovre! Tak for i dag alle sammen!

Patchwork til tørre

 

diki

Så fik vi vasket og tørret “Diki’s tæppe”, som han har i sofaen og på arbejdsbordet, når han bliver soigneret!

Det er jo et velsignet vejr til den slags.

tæppe

Det er syet i 2004 – men det holder sig godt! Håndsyet af mange rester og en tynd denim, dejligt tæppe, som Søren brugte på sofaen – og nu er det Diki, der bruger det. Hos mig bliver tæpperne brugt!

leg

Og Diki leger med den plastikskål, han har vand i ude i haven. Indtil han kommer ind og ligger på tæppet i sofaen i aften.

Lækker hund

børstet 2

Et par timers hårdt arbejde – hårdt for både Diki og mig – og resultatet ses ved siden af ham.

Det fungerer godt med arbejdsbordet, dækket med et tæppe, som ryger i vaskemaskinen og ud i forårssolen bagefter!

børstet

Så er han lækker! Han har en stor pels efterhånden, og den er meget fin, så den filter hele tiden. Men vi er blevet helt gode til at børste / finde sig i at blive børste. Jeg bruger en træbørste og en stålbørste + en stålkam. Og så en frisør-saks til at skære de værste filteknuder igennem.

Når han synes, det er nok, får jeg en MASSE kys som opfordring til at stoppe!

Han er så fin og lækker nu, og vi har lige været på en lille visit i solskinnet hos naboen, der har en dejlig læ-krog. Hun beundrede ham også!

 

Endnu en lukkekant – og hvilket smukt tæppe!

 

hannis ufo

Jeg kan roligt beundre – for min indsats er beskeden: jeg har bare syet lukkekanten på det store puttetæppe (145 x 200 cm), som i flere år har været en UFO (UFærdigt Objekt), som er blevet givet til Projekt Puttetæpper af Hanni. Det var endda riet sammen med bagside og vat og lige klar til quiltning! Nu har Laila, BaliQuilt, quiltet det utroligt smukt, og så er det ét af de tæpper, jeg har påtaget mig at sy lukkekant på – en fornøjelse!

hannis ufo detail

Hvor er det flot, sikke en gave at få! Jeg fryder mig!

Dygtig dreng

 

120414 christian

Så fik jeg skiftet til sommerdæk. Dejligt, at sønnesønnen Christian er blevet så dygtig, at han kan klare det for mig – vejledt af sin far.

I det hele taget er der så mange ting, jeg på en meget nemmere måde kan få hjælp til, nu da jeg bor nær ved de 2 af mine børn og deres familier. Christian hentede først dækkene i kælderen i vores fælleshus i andelboligforeningen – og satte vinterdækkene derned bagefter. Det kan jeg ikke selv.

Og imens det blev ordnet hos sønnen, som har alt værktøj til det, gik Diki og jeg igen i dag en god tur ved stranden ned til Lillebælt – det gjorde vi også i går – det er en flot tur langs bæltet med kig ind til byen, og Diki løber løs uden problemer, det synes han er skønt, og engang imellem suser han også af sted ud i bølgerne! Kun til maven, men han kommer længere ud hver gang – og så slæber han en masse sand med hjem i den lange pels!

Nu vil jeg for første gang slå min lille græsplæne med den el-græsslåmaskine, der fulgte med i handelen. Christian har vist mig, hvordan den virker, han slog den nemlig for mig i tiden, før jeg flyttede ind.