Lingon-saft hjælper!

Gode råd om sukker og salt, så elektrolytterne ikke bliver skyllet ud af alt det vand, er modtaget!

Jeg har aldrig hørt om dem, men nu har jeg drukket saftevand af lingon-saft (tyttebærsaft), hjemmelavet af yngstesønnen, super dejligt.

Det er 2 år gammelt, men det har holdt sig perfekt, det står køligt og mørkt. Men jeg troede først, at den “prop”, der var i toppen af flasken, måske var mug? Nej, det er simpelthen tyttebærrene, der har så meget pektin, at saften er lidt geleagtig. Jeg har siet den, så er den den nemmere at blande med vand, og den smager rigtig dejligt og frisk!

Sønnefamilien er netop draget af til Sverige igen på ferie, men det er jo ikke tyttebærsæson nu, så der kommer ikke den slags bær med hjem denne gang.

Det har vi ellers lange traditioner for i vores familie: plukning af blåbær eller tyttebær – vi har godt nok plukket meget af den slags i värmlandske skove.

24 år i Danmark!

I dag, Sct. Hans aften, er det 24 år siden, ældstesønnen tog imod sin kone i Kastrup, efter at have lært hende at kende under sin FN-tjeneste på Cypern og skrevet sammen med hende i flere år. Og hun blev her!

Datoen 23. juni har han altid fejret med at give hende en stor buket blomster, men i år skulle det være anderledes.

Han havde bedt om hjælp til at finde det, han havde tænkt på, så sammen med Christian og Christina kørte jeg rundt for at finde det bedste “storkøb” af Hortensia, mens hun var på arbejde i dag.

Han havde nemlig bemærket, at hun endnu ikke havde fået plantet de krukker til, de har i haven (hun har altså også haft meget at se til, incl. sin fødselsdagsfejring på Filippinerne!).

Krukkerne er ikke så store, så de store, dyre med masser af blomster skulle det ikke være – de ville hurtigt tabe blomsterne i for små krukker.

230618 24 år 6Men vi var heldige og fandt 1 stor, flot ét sted, 4 mindre og 4 små et andet sted til en god pris. Allesammen med både fuldt udsprungne og kommende blomster.

Vi købte også spaghnum/jord. Og så fik han travlt med at plante til, med hjælp fra børnene, så det hele var klar, inden hun kom hjem.

230618 24 år 5230618 24 år 3230618 24 år 4230618 24 år 1230618 24 år 2Jeg tror, hun blev glad!

Nu sker det!

Jeg har luret de sidste dage – og nu sker det i dag!

Den store Passionsblomst, jeg fik til Morsdag af datteren, fik en større potte og er vokset meget, så jeg har givet den nye og højere støttepinde.

Og jeg har jo set knopperne! Der er mange.

I dag springer de første ud! En smuk, smuk farve, som jeg ikke har set før!

Varmt!

Selv her til morgen er det så varmt, at jeg har gået morgentur, kun i tynd bluse! Jeg plejer at have en lille vest over om morgenen, men det lufter overhovedet ikke – jeg kan ikke engang lave gennemtræk!

Så det bliver en varm dag! Mon vi får lidt af den regn, der ikke kom til os i går?

Men jeg har været flittig – nu hvor min have er næsten i orden og meget fin! Jeg har syet flere lukkekanter på tæpper, som andre har syet og quiltet – det er lige til at overkomme!

Puttetæppe syet af Helle A. Hansen, Vejle, quiltet af Laila Brøgger, Fredericia

Også foran TV, så jeg har kunnet følge med i Kronprinsens fødselsdag i går! Dejlige billeder! Og nogle utroligt gode taler til festen i går aftes. Der var vist ikke et øje tørt, da Kronprinsessen gav sin mand “tørt på” på en meget kærlig måde. Det er dejligt at se, hvor dejligt, de har det med hinanden!

Kødben – dejligt!..

..det må graves ned!

Diki har hygget sig med et stort kødben i dag – han kan ikke spise det hele, så det bliver gravet ned – gravet op igen – gravet ned…!

Og sådan ser han ud, når han er ved at grave det ned for 3. gang! Han bruger nemlig snuden til at dække det til med!

Det var sus i flaget i dag!

Der skulle holdes godt fast i flagsnoren i dag – både da vi hejste flag for hele 2 fødselsdage her i Byhaven i morges – og da flaget blev taget ned til aften. Min flaghejsningsmakker og jeg snakkede faktisk om, hvor længe vi kunne blive ved at have kræfter til det? Man kan roligt sige, at vi er et par ældre damer 😉 , men vi synes, det er hyggeligt, og vi kan ikke udpege, hvem der skulle afløse os? De, der kan, er stadig på arbejdsmarkedet og kan ikke stille op kl. 8!

Men vi kan og vil gerne, og nu er det 3 år siden, jeg trådte til som “vikar”, da hendes mand blev syg. Og vi klarede også i dag at trække godt i flagsnoren og fange flaget ind – det var ikke helt nemt!

Trods den tilbagevendte kølige luft, klarer min Kamelia sig fortsat fint! Jeg trækker den ind under udhænget om aftenen og ud i solen om formiddagen, i håb om, at de mange knopper folder sig helt ud! – se bare:

Strømper strikke på rundpind!

Det var rigtig sjovt at lære fra sig på en temadag på Depotgården i dag:

Både medlemmer og dagsgæster mødte op i eftermiddag for at lære at strikke strømper på en lang rundpind efter metoden “Magic loop”.

Enkelte havde aldrig prøvet at strikke en strømpe før, men ville meget gerne lære det – bare ikke på strømpepinde. Så de var rigtig spændte på, hvad det gik ud på.

Indrømmet – der blev fumlet meget i starten, men alle fattede det og kom godt i gang!

Så langt kom de 3 af dem, som strikkede med ens garn, men ikke samme strikkefasthed eller hurtighed!

Nu er det så spændende, om de kan huske det, når de kommer hjem, og om strømperne bliver færdige!

Det var meget hyggeligt!

 

Resten af dagen..

..stod selvfølgelig lidt i Diki’s tegn! Forkælelse, men også pleje, for tilfældigvis var det datoen i dag, vi fik hos dyrlægen, da han sidst fik klippet klør. Det er gratis hos vores dyrlæge, og sidst var de blevet lidt for lange.

Diki finder sig i at få klippet klør, og han vrider sig ikke mere, end at jeg selv kan holde ham. Så er han mest tryg, men jeg kan forstå, at det er ikke alle, der kan eller vil holde hunden selv. Det gik fint!

Vi snakkede lidt om, at han skal tabe sig lidt (for mange godbidder), så det har vi en plan for nu.

Hos dyrlægen købte jeg Dikis fødselsdagsgave, en abekat med tov indeni og i enderne, robust legetøj, og det vigtigste: det er godt at kaste og fange, og kaste og fange, og…..
Det er han glad for!

Jeg havde en aftale om én, der ville hente nogle puttetæppe-mønstre i formiddags, men hun havde glemt det og kom først i eftermiddag. Og lige i hælenen på hende kom der 2 tæppetanter for at aflevere 2 fine puttetæpper, de har syet:

Det sidste har jeg været involveret i, idet jeg hentede stoffet i Odense for 2 år siden, hvor det lugtede skrækkeligt af kælder. Det fik jeg vasket væk med Rodalon! Og nu er der kommet dette søde tæppe ud af det.

De hjalp med fotograferingen, og vi fik en kop kaffe / te og en snak! Det var hyggeligt, og vi kom langt omkring, ikke kun vedr. patchwork.

Så jeg droppede syaften i Lillebælt Quilterne, det var for meget! Det blev til syning herhjemme i stedet.

Og Diki elsker jo at have gæster, så han har også haft en god dag!