Lappetanter

Kolding Lappetanter, kalder de sig – en gruppe på 18 patchworkere, nogle meget erfarne, andre begyndere, som syr sammen 2 gange om måneden med ét formål: de syr puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Målet er, at hvis der kommer et julemærkehjem i Kolding, som nogle forsøger at skaffe pengene til, så vil de sy tæpperne til børnene på det hjem. Men indtil videre syr de puttetæpper, som bliver givet til børn på de andre hjem, fortrinsvis på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

De er meget entusiastiske og meget flittige, og det er heldigt, at der er nogle erfarne, som de andre kan lære af og få gode tips fra.

Jeg besøger dem engang imellem på KUC, hvor de syr hver anden mandag, og i går havde de dels en lille generalforsamling, dels uddeling af donerede stoffer, og ikke mindst fremvisning og fotografering af de tæpper, som nogle af dem havde syet i løbet af sommeren. De er virkelig flotte – se selv:

1509 yrsa højrup 2 kolding

De første 3 tæpper er syet af nestoren, Yrsa. Jeg er helt vild med de flotte skjortetæpper

1509 yrsa højrup 3 kolding 1509 yrsa højrup 1 kolding

1509 stona lønn kolding 1509 inge roth nielsen kolding 1509 inge roth nielsen kolding 2 1509 bodil koldsø kolding 1509 aja hermannsen

Alle sammen meget flotte tæpper, som enhver må blive glad for! Og så er det så hyggeligt at komme på besøg, ikke mindst fordi udover tæpperne har det så godt med hinanden!

Frisk igen

Det har været lidt drøjt at få pakket ud, når man faktisk var for træt! Men det meste er nu kommet på plads, og jeg har fået lagt billeder ud på Projekt Puttetæppers hjemmeside med billeder af alle de tæpper, vi modtog på Træf.

Jeg havde en aftale med Laila om at komme ind på Depotgården med nogle toppe + vat og bagsider, fordi hun gerne vil quilte et puttetæppe i morgen – så jeg tog lige en UFO med, som skulle have pillet papper ud, så kunne vi da sludre et par timer. Det er et glimrende arbejde at snakke til, men lidt kedeligt at sidde med alene 😉

Der skulle også købes lidt ind efter en weekend, hvor vi ikke var hjemme, og så skulle Diki og jeg en tur ud i regnen, det var ikke så galt. Og så bliver man helt frisk igen!

Her er billederne af de 26 tæpper:

1508 lis nielsen

1508 anne bente jørgensen 1 1508 anne bente jørgensen 2 1508 anne bente jørgensen 3 1508 anne bente jørgensen 4 1508 anne bente jørgensen 5 1508 anonym blok-2015 møllesti 1508 anonym og anne-marie pedersen 1508 bente andersen 1508 bente hinze 2 1508 bente hinze  1508 hanne mostrup 2 1508 hanne mostrup 1508 hanni bjerre-christensen   1508 lisbeth adrian 2 1508 lisbeth adrian 1508 merete søby og lisbeth adrian 2 1508 merete søby og lisbeth adrian 3 1508 merete søby og lisbeth adrian 1508 Odense quilterne 1508 pia toft 1508 susanne jensen 1 skjorter 1508 susanne jensen 2 skjorter 1508 tina kronborg og lisbeth adrian 1508 tutta pedersen

Ja, de er altså flotte! Og prøv se det sidste:

1508 gurli knudsen træf 2014 blok

Nogen kan måske huske, at jeg har vist et puttetæppe syet af de blokke, jeg vandt i bloklotteriet i 2014 ? Da vi gik og hængte tæpper op fredag aften, kom der én med et tæppe under armen og sagde: “I må hellere få makkeren til bloktæppet, det er her!” Hun havde vundet de resterende 19 blokke og havde selv suppleret med 1 blok, så blev begge blok-lotteri-tæpperne puttetæpper!

Dansk Patchwork Forenings Træf 2015 i Roskilde

Så er det i morgen, vi skal på Træf i Roskilde – jeg glæder mig meget!

Og her har du en oversigt over hele Træffet og placeringen af butikker, workshops osv. – og ikke mindst Stand nr 17 = Projekt Puttetæpper! Her sælger vi vores mønster, viser forskellige puttetæppe, tager imod tæpper, syede blokke, UFO’er osv.

Se oversigten og find Projekt Puttetæpper

Om kap med de sorte skyer

Jeg fik pludselig meget travlt med at fotografere sidst på eftermiddagen, da meget sorte skyer trak op. Normalt må jeg vente med at fotografere tæpper på tørresnoren, til solen er næsten nede, fordi den ellers forstyrrer billederne. Men da jeg kom hjem i eftermiddags, var det gråvejr, så det ville være fint at tage billeder. Og så så jeg, at det blev meget, meget mørkt på himlen. Det var jo ikke meningen, at tæpperne skulle blive våde – så jeg fik travlt. Og jeg nåede det også, for der kom slet ingen regn!

Men det var 9 meget fine tæpper, jeg havde modtaget fra Kirsten i formiddags. Kirsten er en flittig tæppetante og syr selv tæpper, samtidig med at hun også gør “UFO’er” færdige – i dette tilfælde flere, der stammer fra et dødsbo.

De første 4 tæpper har Kirsten syet ved at skille et meget stort sengetæppe ad i 4 dele, som hun så har syet kanter på og quiltet til rigtig søde, lyserøde tæpper:

1508 kirsten larsen dødsbo 4 og 5 1508 kirsten larsen dødsbo 2 og 3

Imponerende! Og her er resten af tæpperne:

1508 lise clausen og kirsten larsen 1508 kirsten larsen dødsbo 8 1508 kirsten larsen dødsbo 1 1508 kirsten larsen 7 1508 kirsten larsen 6

De er alle sammen så fint syet og quiltet, så man bliver helt glad!

Dejligt med støtte

1200 foldere

Jeg bliver så glad, når rare mennesker støtter os i Projekt Puttetæpper!

For 3. gang på 5 år har et trykkeri nu ganske gratis trykt nye foldere til os – så nu har vi 1200 spritnye, reviderede foldere at dele ud af, når vi er ude til messer eller andre steder, hvor vi gerne vil dele ud af oplysninger.

Trykkeren synes, at man godt kan støtte gode formål, og han bruger dem til oplæring af nye medarbejdere! Det er guld værd for os – TAK!

Det smukkeste tæppe…

…jeg har quiltet i mange år – og det er ikke mig, der har syet det! Det er Ingelise i Høng, der har syet toppen til et puttetæppe, som jeg fik sådan en lyst til at håndquilte, fordi det er noget af det smukkeste, jeg har set, syet af udelukkende små rester.

1508 ingelise hansen moderne sekskanter

Jeg mener, at man må kalde det “moderne sekskanter” – en helt ny slags “sekskant-blomster”.

1508 ingelise hansen moderne sekskanter detail 1

Og selv om der er så mange forskellige stoffer, er de sat sammen på en meget harmonisk måde, og de gennemgående, neutrale stoffer som bundstof og hjørner samler det hele.

1508 ingelise hansen moderne sekskanter detail 2

Og så er hele tæppet syet i hånden! Imponerende! Det har været en stor fornøjelse at quilte det.

Kan I se min sofa?

sofaen

Der er ikke meget at se af min sovesofa i arbejdsværelset! Så det er godt nok, at jeg ikke skal have overnattende gæster i nærmeste fremtid!

Nogle af alle de tæpper skal udstilles på Træf i Roskilde om 14 dage, nogle af dem skal på udstilling, når Vitus Bering Quilterne i Horsens holder 20 års jubilæum 4.-5. oktober.

Alle tæpperne skal selvfølgelig afleveres på ét af de 4 julemærkehjem, men da vi forventer, at der også bliver afleveret puttetæpper til os på Træffet i Roskilde, er det måske mest praktisk at vente til efter det, så alle tæpper kan blive delt ud på alle 4 hjem. De 3 andre i styregruppen for Projekt Puttetæpper har jo også tæpper liggende, selv om Rita i Nyborg lige har afleveret en stor portion til Julemærkehjemmet Skælskør, og Karin i Skørring er på vej med en stak til Julemærkehjemmet Hobro. Og min svigerdatter kører til Kildemose i Ølsted med en stak, som de fik med herfra i ferien.

Klar til håndquiltning

hexagon klar til quiltning

Sådan et tæppe fortjener en håndquiltning! Det er en fantastisk smuk “top”/overside til et tæppe, som jeg har modtaget til et puttetæppe. Ifølge skaberen syet af “en kurvfuld rester”!

Det er både et utroligt flot mønster og skønne farver, og så et det flot syet – i hånden, det hele! De rester er bare flot sat sammen.

Jeg har “sandwichet” det med spraylim og sikkerhedsnåle, så nu er jeg klar til at gå i gang med at quilte – det vil jeg nyde!

Jeg var så begejstret, at jeg nu har købt bogen, hvor mønsteret er fra:

hexagon bog

Der var en hjælpsom sjæl, der vidste, hvad det var for en bog med moderne English Paper-piecing, mønsteret var fra, og som hjalp mig at købe den. Hold da op, hvad der er af muligheder i den!

Men nu er det foreløbig dette tæppe, der skal quiltes, før jeg giver mig i kast med flere hexagoner.

PS: hvor er jeg endnu engang glad for mit store hæve/sænkebord, det er virkelig ideelt til at montere på.

Jeg kan ikke få armene ned!

Igen i dag besøg med puttetæpper, denne gang helt fra Skagen og Sæby, hvor de 2 søstre og mangeårige tæppetanter kom med i alt 17 dejlige tæpper. Det er da fantastisk! Og til deres store fryd og min tilfredshed fik de taskerne fyldt op igen med materialer! Stof og UFO’er fra det store lager af puttetæppe-donationer. Så de bliver ikke arbejdsløse.

Her er 2 af dem:

1508 birte pedersen 3 1508 bodil krogh johansen 10