Billeder – billeder!

Jeg har brugt det meste af dagen på at lave billeder = redigere de 104 billeder af flotte puttetæpper, som vi tog i går på Tæppetante-træffet. Hjælperne løste igen en stor opgave, så de uoverskuelige bunker systematisk blev fotograferet:

Nogle tog 2 og 2 et tæppe ad gangen og holdt det op og læste navnet på tæppet (hvis de var et navn), mens Rita, som har prøvet processen mange gange, skrev listen omhyggeligt i rækkefølge, så jeg kan få det til at passe med hvert enkelt tæppe.

Nogle var fotograferet i forvejen, men Rita og jeg er ret gode til at huske, hvilke, vi har taget billeder af før.

Ud af de 148 tæpper, der var udstillet eller blev lagt på bilerne i dagens løb, blev 104 fotograferet, og det gik strygende!

Hvert billede bliver beskåret, minimeret og lysbehandlet og gjort skarpere. Det skal være ordentlige billeder.

Jeg er halvejs igennem. Det er meget smukke tæpper.

Her er nogle af dem – uden navne:

birthe jespersen 3 birthe jespersen 4 ufo quilt birgith lorenz blok 2014 monteret og quiltet af Åse, Christa, thea, lene, thisted 2 hella jacobsen 1 lisbeth adrian 3 lone carlsen 1

Alle billeder bliver efterhånden lagt på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside www.puttetaepper.dk

Helt flad efter en fantastisk dag!

Der er ikke meget krudt på batterierne efter et helt fantastisk Tæppetante-træf!!!

Jeg gik nærmest om kuld, da jeg kom hjem, men her er lidt stemningsbilleder.

tæppetantetræf 2015 1

Mens vi venter på deltagerne, har et hold fantastiske hjælpere travlt med at fordele opgaverne imellem sig. Et hold Kolding-quiltere havde tilbudt sig som hjælpere – og det skulle vise sig, at de var guld værd!

tæppetantetræf 2015 5

tæppetantetræf 2015 4tæppetantetræf 2015 2

Alt var klar, og hen over “tag-selv-bordet” med stoffer, som skulle deles ud senere, blev medbragte tæpper lagt.

tæppetantetræf 2015 3

Og efterhånden som deltagerne kom med favnen fuld af flere tæpper…

tæppetantetræf 2015 7

..blev veteranbilerne næsten begravet i tæpper!

tæppetantetræf 2015 8Der var helt fyldt ved bordene..

tæppetantetræf 2015 9

..og da gaverne = poser med 12 fat quarters blev delt ud, var det næsten som juleaften:

tæppetantetræf 2015 11

Efter lækker frokost og demonstrationer af mønstre og teknikker, samt sightseeing i værtindens fantastiske systue, åbnede “tag-selv-bordet:

tæppetantetræf 2015 014..med masser af donerede og arvede stoffer…

tæppetantetræf 2015 13

..blokke og UFOer, som der var god afsætning på.

tæppetantetræf 2015 12

tæppetantetræf 2015 16

Samt et helt bur fuld af store ruller med ensfarvede stoffer. Der var også mellemfor (vat) i store mængder + bagsidestoffer i 3 meter stykker. Alt sammen til at tage af, så meget man ville!

tæppetantetræf 2015 15

Sikke et syn! Vi modtog 104 – ethundredeogfire! – færdige puttetæpper og masser af toppe til quiltning. Det var helt vildt!

Så der fulgte en større fotosession efter gildet. Og igen var hjælperholdet helt uvurderlige til at holde tæpper og lægge dem sammen igen.

Og hvordan får man så så mange tæpper transporteret videre? Jo 3 biler blev helt proppet med tæpper. Den ene med 4 hjælpere og tæppetanter blev fyldt op, så alle undtagen chaufføren sad på 3-4 tæpper hver, foruden et fyldt bagagerum – der var faktisk 32 tæpper alene i den bil! De havde en fest!

Sikke en dag!

Jeg skal liige…

Jeg skal altid lige et eller andet, hvordan kan det være. Er det fordi jeg vil for meget, eller fordi jeg ikke har gjort det, jeg havde tænkt mig – eller ikke har nået at gøre alt det, jeg havde planlagt?

Nå, men i dag har jeg travlt med de sidste forberedelser til det Tæppetante-træf i morgen, som jeg glæder mig helt vildt til! Men også er lidt nervøs for. Fordi vi bliver så mange! Vores styregruppe på 3 godt samarbejdede kvinder er lidt decimeret, fordi den ene befinder sig i Finland på en Foreningen Norden venskabstur, som hun ikke kendte dato på, da vores Træf blev planlagt. Hun er meget, meget ked af, at hun ikke kan være med os i morgen, til gengæld har hun knoklet med forberedelserne. Den anden er syg, men heldigivs så meget bedre, at hun kan deltage om eftermiddagen, fordi den gigtsygdom, der har plaget hende i lang tid tér sig lidt bedre op på dagen, bare hun tager den med ro.

Så det forekom næsten uoverkommeligt, men heldigvis får jeg hjælp fra nogle af de skønne kvinder, der er meget aktive i Projekt Puttetæpper. Så de stiller op, før deltagerne kommer og bliver og hjælper med oprydning. Og de får hver deres opgaver at løse.

Er det ikke skønt, at man ved, hvem man kan trække på i sådan en situation? !!!

Alt det praktiske omkring bordopstilling, mad, kaffe og te står værtinden for, og hun har også gode hjælpere.

Det er i hvert fald godt, at styregruppen og værtinden med hjælpere har gjort så meget klar i god tid, at alt er på plads.

Så det skal nok blive en god dag, det er jeg sikker på.

Jeg skal bare liiige have nogle mønstre skrevet ud.

Og indimellem jeg starter printeren, har jeg fået plantet mine nyindkøbte planter ud i krukker og vandet grundigt, vasket 2 hold tøj og snakket med Diki!

Forkerte dimensioner

Jeg er sikker på, at det er velment, men vi modtager af og til nogle tæpper i Projekt Puttetæpper, der er for små eller alt for store.

smalt tæppe til mødrehjælpen

Dette meget flotte tæppe, som kun mangler quiltning, måler 100 x 200 cm, det er for langt og for smalt som puttetæppe og alt for smalt til sengetæppe. Vi giver nemlig de meget store tæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark til sengetæpper på værelserne. Alle senge har sengetæpper, syet af tæppetanter eller andre patchworkere, og det ser meget flot ud! Men tæpperne bliver vasket, når der kommer nye børn, og det slider. Derfor er det fint med flere sengetæpper.

værelse2 værelse3 værelse4 værelse5

Men dette er for smalt. Hvad skulle vi så gøre med det? Det er lukket, så vi kan ikke bare gøre det bredere med nogle borter eller kanter.

Vi giver tit tæpper, der er for små, til Mødrehjælpen, der lader dem indgå i en barselpakke til en ung mor + barn. Der var én på Depotgården, der fik en god idé: Det kunne deles til 2. Det kræver en kant i enden af hvert af de 2 tæpper i en mørkeblå farve, det kunne lade sig gøre.

Jeg fik en anden idé: hvis der nu er et hold tvillinger, ville det være rigtig godt! Så jeg har spurgt den gruppe, der syr tæpper til Mødrehjælpens barselpakker, om de kan bruge det.

Jeg nåede lige, inden det blev mørkt…

…at blive færdig med det sidste stykke af lukkekanten på Stjernetæppet:

1506 hanne schrøder

Jeg kan mærke, at det er dejligt selv at sy et tæppe, helt selv! Jeg færdiggør så mange, som andre er begyndt på.

Blokkene syet i hånden, syet sammen på maskine, quiltet på long-arm-maskinen, lukkekant syet på maskine og sømmet i hånden. Jeg kan godt lide at sy lukkekant, det er afslutningen, og det kan man sidde med lige så stille, ude eller hjemme, foran TV eller mens man snakker, bare det er “pakket” rigtigt (foldet sammen og rullet lidt) så det ikke fylder for meget

stjernetæppe detail

Det er heller ikke så tosset med quiltningen, i hvert fald i blokkene. Knap så kønt i stolperne.

Mon ikke et barn på et af julemærkehjemmene vil blive glad for det?

Jeg kunne først få tid til det sidste nu i aften, men det er heldigvis længe lyst. Det skal nemlig helst være om aftenen, for ellers står solen på.

Jeg har haft travlt hele dagen med at sy blokke til et nyt tæppe, som er lidt spændende, fordi jeg vil vise tæppetanterne på lørdag, hvordan man kan sy et helt tæppe af 6 fat quarters (6 stk á 1/4 meter).

Endnu en UFO færdig

1506 quilt pink og hanne schrøder

Fra det nu lukkede projekt “Quilt Pink” har vi modtaget nogle UFO’er til færdiggørelse, som vi må anvende til puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Denne trængte til kanter, dem har jeg syet på, og jeg har også quiltet på long-arm-maskine – det er kun 2. gang, så det kunne være mere elegant – men jeg håber at lære det!

Det er i hvert fald et sødt tæppe, og jeg synes, at kanterne har gjort det mere færdigt. Det fine stof med hjerterne er en donation fra Helene Juul, det er bagsiden også, mens det grønne og lukkekanten er “fra lager”. Mellemfor er købt for en stor donation fra ELLAB-fonden.

2 tæpper quiltet – sådan lige på en “afspadseringsdag”

Laila har “afspadseret” fra sine sædvanlige torsdags aktiviteter i dag (Laila er pensionist ligesom jeg), og så fik hun lige lyst til at quilte et par tæpper!

Hun vidste godt, at jeg har modtaget nogle store tæpper, som er helt færdige, bortset fra quiltningen – så hun ringede lige, om hun ikke skulle quilte dem i dag på Depotgården, hvor vi normalt ikke er om torsdagen. Hun havde arrangeret, at Annie kunne hente dem hos mig.

Jo, jeg havde 4 store tæpper, der kun manglede quiltning. Og sidst på eftermiddagen kom Annie igen med 2 af tæpperne, færdig-quiltede! Og der foruden et puttetæppe, som Annie selv har syet, men ikke kan blive færdig med, fordi hun ikke kan lide grønt 😉 Det syntes Laila så lige, at hun kunne quilte oven i 2 af de store. Hold da op!

1506 karina jakobsen og laila 1

De er så store, at jeg ikke fotografere det hele, men flotte er de, syet i lækker flonel.

1506 karina jakobsen og laila 2Og se en smuk quiltning:

1506 karina jakobsen og laila 2 detail

Det grønne tæppe, som Annie har syet og Laila quiltet, mindst lige så smukt, mangler lukkekant, den havde Annie med…”vil du ???” – ja, selvfølgelig, det er klart, så det gør jeg i aften.

Dejligt med samarbejde i vores gode Projekt Puttetæpper!

Jaah! – jeg quilter

quiltning 1

For kun 2. gang har jeg quiltet på long-arm-maskine på Depotgården i dag. Det er stadig lidt primitivt i forhold til, hvad andre kan, men det “kører” da med god hjælp, og jeg kan godt være det bekendt. Jeg skal bare have mere øvelse!

quiltning 2

Tæppet er en top fra Quilt Pink, et projekt til støtte for Brystcancer foreningen, som er lukket, men som har doneret deres ufærdige quilts til Mødrehjælpen og Projekt Puttetæpper. Det var lidt lille til et barn på julemærkehjem, så jeg har forstørret det med kanter i passende farver, før jeg quiltede det. Nu skal der lige sys lukkekanter på i aften, så der der endnu et dejligt puttetæppe.

Og Laila, som hjælper mig med quiltningen, havde en overraskelse til mig:

1506 laila brøgger

Hun havde “lige” quiltet dette puttetæppe i går, syet af country stoffer med puttetæppemønsteret 2013 “Rundsav”. Det er et rigtigt drengetæppe!