At bringe glæden videre..

Det er dejligt, at andre bliver lige så glade som én selv! Jeg har pakket stof i formiddag, efter at jeg har snakket med Karin i Hornbæk, som er en trofast og flittig tæppetante i Projekt Puttetæpper.

Jeg ved, at Karin er glad for at sy i hånden – selv om hun også er dygtig til maskinsyning – og derfor ringede jeg og spurgte hende, om hun kunne tænke sig noget af det, jeg har fået til puttetæpper for nylig?

Det vil hun meget gerne, så nu er der pakket en æske med en UFO = 12 blokke, syet i skjortestoffer i 2013-mønsteret “Rundsav” sammen med fine, smukke skjortestoffer, som hun kan sy flere blokke af. Det er SÅ flot, og jeg ved, at det bliver er dejligt tæppe.

Der er også nogle af de små blokke med 16 restefirkanter 3 x 3 cm + ensfarvede stoffer, som jeg også selv arbejder med i øjeblikket. Der var jo mange!

Karin har i årenes løb syet mange skønne tæpper af UFO’er / modtagne stoffer for projektet, og hun fortalte lige, at hun netop er blevet færdig med en hel stak tæpper, som kører til Kildemose med efter påske. Dem glæder jeg mig til at få billeder af.

Det er altså en dejlig hobby at mødes omkring!

Flot sengetæppe quiltet

Projekt Puttetæppe har modtaget et meget flot tæppe, som Lisa havde syet til et nu afdød familiemedlem.

quilting sengetæppe

Der er ikke mellemfor i, og det var ikke quiltet. Laila og jeg blev enige om, at det er så stort, at det er sengetæppestørrelse, og at det ville være alt for besværligt, og ikke nødvendigt at sprætte det op, for at lægge mellemfor i.

Så derfor har Laila nu quiltet det uden mellemfor – og så er det jo færdigt!

quilting sengetæppe 2

Det er virkelig flot og med en flot rød bagside.

færdigquiltet sengetæppe

Og så skulle det fotograferes, men det var ikke så nemt, fordi det er så stort.

Men der var lige en strikker på Tekstilværkstedet, der var frisk og sprang op på arbejdsbordet, så det kunne blive fotograferet i sin fulde længde!

Nu bliver det sengetæppe på en af sengene på Julemærkehjemmet Fjordmark.

Dejlig dag igen i Lillebælthallerne

Det kniber med overskud til at blogge, når jeg kommer hjem fra messe. Men til gengæld er det utroligt hyggeligt, når mange kommer og hilse på og fortæller, at de “kender mig” fra bloggen!

Der er også nogle, der spørger til Diki, men han bliver passet godt af en nabo, der er meget glad for ham!

Det var igen god og hyggelig dag, og det er dejligt med den interesse, der er omkring Projekt Puttetæpper, så vi hygger os!

Vi fik også lidt tid til at kigge os omkring i dag, og der er jo mange fristelser!

Og sandelig om der ikke kom nye puttetæpper ind igen i dag:

1503 else andersen 1503 else andersen 2

De 2 søde tæpper kom Else fra Hårby med —

og:

140315 anette jakobsen tæppe til MødrehjælpenKarin sad og blev færdig med dette lille tæppe, som hun har monteret af en top fra Anette, der laver de mest fantastiske tæpper af firkanter. Det er dog for lille til puttetæppe til et barn på julemærkehjem, men så har vi den aftale, at det går videre til Mødrehjælpen, hvor det bliver brugt i en barselpakke til en ung mor! Dejligt!

Første dag på Håndarbejdsmessen

Der har været dejligt travlt på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne.

Og der var nærmest opløb omkring Lene, der viste “Bon-rulle-syning” med smårester, syet på papirstrimmel. Det var sjovt!

Ligeledes stor interesse omkring Rita, der quiltede på quilteramme igennem mønster, tegnet på manifold (tyndt tegnepapir).

Og vi fik snakket med en MASSE mennekser, der var meget interesserede i Projekt Puttetæpper, så jeg fik ikke set ret meget af alt det andet på messen, men der er jo 2 dage mere!

Da jeg var i Horsens torsdag, fik jeg 9 flotte puttetæpper med hjem!

5 fra Lene:

1503 lene hansen 5 1503 lene hansen 4 1503 lene hansen 3 1503 lene hansen 2 1503 lene hansen 1

Det sidste tæppe er syet med Quilt-as-you-go (Lene deltog ikke i min workshop – hun kan i forvejen!), og se den flotte bagside her, syet af fleece-rester fra andre tæpper:

1503 lene hansen 1 bag

Lene syr mange flotte tæpper af genbrugsskjorter, som det ses.

Irma havde 3 tæpper med til mig:

1503 irma sørensen 3 1503 irma sørensen 2 1503 irma sørensen 1

Og Gitte havde syet ét med 2014-mønsteret Syskrin:

1503 gitte møldrup

De 30 blokke, Gitte havde syet til tæppet, bragte i øvrigt antallet af indkomne blokke i det mønster op på 4154 !!! Det er altså vanvittigt mange!

Hyggeligt besøg i Brædstrup

Det er altid hyggeligt med et besøg i Brædstrup – i dag dog “kun” på Søndergaarden, hvor HANNEs patchworkbutik havde butik med – hold da op, hvor kan man blive fristet (over evne) med alle de smukke farver, ikke mindst PANG-farverne

hannes

Her er mit udbytte! Min roterende skæreplade er næsten slidt op, så jeg havde bestilt en ny, som Hanne havde med til mig sammen med de limegrønne stoffer, som jeg mangler til de blokke, jeg er ved at sy.

Og så sneg der sig nogle utroligt søde motivstoffer med hunde og katte ned i posen sammen med matchende stoffer, et nyt skærehjul og skarpe nåle til håndsyning.

I sidste øjeblik fik jeg øje på det blå melerede stof – jeg mangler ofte blåt – skøn farve – men jeg glemte, at jeg havde bedt Hanne tage meleret quiltetråd med (hvorfor sagde du ikke noget, Hanne?).

Jeg fik også et dejligt puttetæppe med hjem, som Inger kom med. Hun har syet det færdigt af en top, vi har modtaget fra Tull, og quiltet det, det er flot i spændende farver!
Der er et barn, der bliver glad.

1503 tull medlgaard og inger lund

 

 

 

 

Færdiiig!

1503 hanne schrøder

Der er sørme knald på! Og jeg elsker det!

Ditzy Donuts puttetæppet blev færdigt i går aftes – det er fint at sy lukkekant foran TV.

Det er syet af blokke, som er swappet (byttet) i en gruppe på Facebook igennem det sidste år, hvor vi havde vedtaget at sy enten i PANG-farver + sort, som disse blokke, eller PANG + PANG-farver. Størrelsen på blokkene og antal blokke, man kunne swappe pr. måned, var også noget, vi var blevet enige om.

Jeg har et par gange før været med i sådan en  SWAP, og det er sjovt, hvis det styres rigtigt, så ingen bliver snydt.

Ditzy Donuts er sjov at sy (på maskine), og i disse skrappe farver bliver det virkelig festligt. Man skal være meget præcis, og der er meget skærearbejde undervejs, men der er også stor frihed, for hvert sæt (2 blokke skåret og syet af 2 firkanter) skæres individuelt uden mønster, i skæve linier.

Dette tæppe bliver et puttetæppe til et barn på et julemærkehjem, og dem bliver der flere af, for jeg har en stor stak blokke, både nogle som disse og nogle i andre farver fra en tidligere swap + nogle i større størrelse.

Men jeg skal først sy et babytæppe i samme mønster i friske drengefarver, som jeg har lovet ´væk.

Jeg bliver SÅ glad..

..når jeg modtager sådan 4 puttetæpper, fint og kreativt forarbejdet af en “monteringstante”, som for nogle måneder siden hentede blokke, som andre havde syet, + vat og bagsidestoffer, som Projekt Puttetæpper har fået doneret.

1503 mariann schrøder olsen m fl og kirsten larsen 1503 tove nygaard og kirsten larsen 1 1503 tove nygaard og kirsten larsen 2 1503 tove nygaard og kirsten larsen 3

Blokkene er alle syet af andre, og de er syet sammen, så der blev tæpper i passende størrelser, selv om der ikke var så mange blokke til de 3 tæpper, og stakken til det 4. ikke gik op – der var 29 blokke, men så kom kreativiteten ind i billedet, og der blev “tryllet”, så det blev til 30 blokke.

De har alle fået bagsider af noget lækkert skjortestof, som vi har modtaget hele ruller af som en privat donation. Det er virkelig dejlige tæpper, som nogle børn må blive meget glade for.

Det sidste dagslys

Det sidste dagslys – sparsomt, men nok til at tage billede af dette puttetæppe, som Gerda i Nr. Snede har syet, Laila har quiltet, og jeg lige har syet lukkekant på.

1502 gerda svensson og laila brøgger 2

Jeg synes, jeg får de bedste billeder, når tæpperne hænger på tørresnoren i baghaven, men jeg har det problem, at jeg har solen imod det meste af dagen, så enten skal det være tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen. I dag blev det meget sent! Men det gik da.

Et dejligt lille tæppe med en flot 3-D virkning, syet af rester. Det ka’ vi li’ !