Jeg er altid så glad..

..når jeg kommer hjem fra et besøg på et julemærkehjem, i dette tilfælde Fjordmark i Kollund!

De er så glade for puttetæpperne, vi kommer med, og denne gang også en masse sokker.

061014 fjordmark

Så breder de alle tæpperne ud på gulvet i hallen, så man rigtig kan se dem alle sammen, og så bliver de diskuteret, for der er altid forskellige meninger om, hvad man synes er pænest/flottest/sjovest!

Det opmærksomme øje (mit f.eks.) vil bemærke, at et tæppe er vendt med vrangen op ad – det var vist også en mandlig pædagog, der stod for udlægningen! – tæppe nr 3 i 2. række fra neden har en nydelig bagside, fordi jeg har monteret det med Fix & færdig! Men det blev hurtigt rettet:

061014 fjordmark 2

Det er svært at få det hele med på ét billede, så jeg tog et par stykker, så vi kan se dem alle 31: 061014 fjordmark 4

061014 fjordmark 3

Det er sjovt at høre pædagogernes meninger – de er ret vilde med tæpperne! Og de kan få øje på mange detaljer.

Man bliver altid beværtet med kaffe og en lækker anretning af boller med ost, gulerødder, agurker, lakrids-mandler el.a.

Og så var der ellers lige noget nyt, jeg skulle se:

061014 fjordmark sengetæpper linnea

De har nemlig haft besøg i sommer af Linnea, som er tæppetante og syr puttetæpper, men som også havde hørt på Tæppetante-træffet i juni, at de gerne vil have sengetæpper (som bliver på hjemmet og pynter på værelserne). De har fået sengetæpper flere gange, men de bliver vasket tit, så de vil gerne have nogle at skifte med. Og nu havde Linnea syet 2 smukke sengetæpper, som de er meget glade for. De gør meget ud af, at sengetæpperne skal passe sammen 2 eller 3 eller 4, efter hvor mange senge, der er på værelset, og så er det meget flot med 2, der passer helt sammen!

Så går turen til Sønderjylland

Jeg har ændret planer pga den mega dårlige vejrudsigt for i morgen. Så jeg kører til Kollund og besøger Julemærkehjemmet Fjordmark i eftermiddag.

Bilen er pakket og JEG KAN NU SE MIN SOFA!

For de 31 puttetæpper og 143 par hyggesokker til børnene på Fjordmark var nemlig parkeret, pænt sammenlagt på min sovesofa i arbejdsværelset. Og bunken er bare vokset og vokset siden august. Nu bliver det hele afleveret + 2 poser frimærkeafklip, som børnene vasker og sælger til en frimærkesamler, og en pose forskellige julestoffer + -mønstre, som vi har arvet. Dem kan børnene lave julepynt af, vi syr ikke puttetæpper af julestoffer, men de skal nok bringe fornøjelse.

Jeg glæder mig, for det er altid dejligt at besøge et af julemærkehjemmene.

8 glade børn!

031014 Kildemose

8 glade børn på Kildemose har fået deres puttetæpper i dag! Se hvor glade, de er.

De har tilsammen tabt sig 86 kg, så forstanderen skriver, at humøret var højt!

Og så griner jeg lidt – for se drengen bagerst i midten, han viser bagsiden af tæppet frem! Det kan være, han synes, den er den flotteste! Jeg genkender stoffet, som vi har fået doneret på et eller andet tidspunkt. Herligt!

Jeg bliver så glad, hver gang, jeg ser de glade hoveder med deres tæpper. Så skal jeg sy nogle flere!

Færdig med “Fix & færdig” puttetæppe

fix og færdig puttetæppe

Lukkekanten blev stafferet på tæppet i dag i hyggeligt selskab på Depotgårdens tekstilværksted – så nu er jeg helt færdig med det flotte tæppe, som Jane Dyrskjøt i Auning sammen med en gruppe på 10-12 patchworkere har syet de 35 blokke til. Mønsteret er puttetæppemønsteret for 2013 “Rundsav”. Det er et dejligt og flot gruppearbejde! Og selvfølgelig skulle alle 35 blokke bruges i samme tæppe.

fix og færdig puttetæppe detail

Jeg har samlet og quiltet blokkene med Fix & færdig / Quilt-as-you-go metoden, hvor alle blokke er samlet og quiltet enkeltvis, før de er syet sammen med smalle strimler på for- og bagsiden samtidig.

fix og færdig puttetæppe bag

De fine bagsidestoffer er doneret af Helene Juul Patchwork og mellemforet er sponseret af Tuborgfondet.

Jeg er ret vild med den teknik og vil helt sikkert bruge den i flere tæpper – jeg kan mærke, at jeg bliver bedre gang for gang! Og jeg er meget tilfreds med dette tæppe, som nu kommer med til Fjordmark, hvor det bliver en gave til et barn, som bliver glad for det!

 

 

 

Bobler!

Jo, jeg har sovet i nat, men det bobler stadig af glæde i min mave efter et besøg i går.

Tænk engang, der er en fond, der helt uden opfordring eller ansøgning har opdaget det store arbejde de flittige tæppetanter i Projekt Puttetæpper gør for at glæde børnene på julemærkehjemmene – og de vil gerne støtte vores arbejde 🙂

De havde spurgt, om de måtte komme på besøg, efter at have set nogle tæpper på et julemærkehjem, for at få mere at vide om vores arbejde og vores økonomi. De synes, det er fantastisk, at så mange patchworkere helt for egen regning og med egne midler syr så flotte tæpper, som gives som gaver til børnene. Så de mente, at et tilskud ville gøre gavn!

Det er jo helt utroligt! Og selvfølgelig vil det være meget velkomment og skal bruges til at købe gode materialer, som tæppetanterne kan sy flere tæpper af!

Vi er ikke kede af at sy af vore rester, og resultaterne kan vi under alle omstændigheder være bekendt at forære væk – men helt nye stoffer! Uhmm!

Jeg kan rigtig godt lide, at mennesker, der har midler til at støtte gode projekter, ikke bare deler ud, men sætter sig godt ind i, hvad projektet går ud på, og hvordan det fungerer. De lagde ikke skjul på, at de synes, vores projekt er flot! Og selvfølgelig fik de hele historien bag tæpperne, så nogle forskellige af de tæpper, jeg har klar til udlevering og hørte om processen, som de var meget levende interesserede i.

Nu skal vi lige sende en ansøgning, sådan helt formelt, og så skal vi i styregruppen finde ud af, hvordan vi bedst bruger de ekstra penge!

Fælles UFO færdig

1409 jette henriksen og laila

Det er så dejligt med samarbejde om puttetæpperne, det har jeg sagt tit – og nu igen! Her har Jette i Vordingborg syet en meget flot top (overside) til et puttetæppe med 2014-mønsteret “Syskrin” og en kreativ og anderledes måde at sy stolper imellem blokkene. Laila har quiltet et sødt blomstermotiv på long-arm-maskine, og jeg har syet kanter på. Det er blevet et flot tæppe, som når at komme med de 2 store stakke, jeg har samlet til at køre til Fjordmark med i næste uge.

Så er den UFO af bordet!

Var det massagen, der gav ny energi?

Selv om jeg faktisk sov længe i morges – 1 hel time længere, end jeg plejer – har det været en produktiv dag i dag. Måske var det massagen i går, der både gav en bedre søvn og mere energi? I hvert fald har jeg fået lavet en hel masse produktivt i dag.

Jeg fik pakket sokker og taget billeder, og talt op og lavet adresseliste over alle de tæpper, jeg kører til Fjordmark med i næste uge – 28 puttetæpper foreløbig + måske et par stykker mere. For jeg fik også maskinsyet lukkekanten på en UFO, som jeg vil sømme i løbet af weekenden.

quilt 3 Og så fik jeg taget en meget gammel UFO frem, som jeg har haft liggende længe til håndquiltning. Jeg har endda brugt den et par gange til demonstration!

quilt 2

Men nu skal den sørme være færdig. Så quiltestativet er sat frem, og jeg er i gang. Det er længe siden, jeg har håndquiltet et tæppe, men det ligger i fingrene, og det går strygende med stativets hjælp. Jeg har begge hænder fri, når tæppet er spændt ud på quilterammen, der kan vendes og drejes på stativet.

Det er ikke mig, der har syet tæppet, det var kun quiltningen, der manglede, og det fik altså lov til at ligge!

Jeg har en anden gammel UFO, som er syet af en anden og monteret med quilt-as-you-go, men ikke gjort færdig, den bliver det næste.

Og så er jeg jo selv i gang med at montere 35 blokke, som en anden har syet, som jeg monterer med quilt-as-you-go:

quilt bue 2workshop 2

Måske når det også at komme med – ellers kommer det med næste gang.

Det er længe siden, jeg har arbejdet så koncentreret 🙂 Jeg når ikke altid det, jeg gerne vil!

Jeg kan ikke følge med…

..der sker for meget oveni hinanden! Hjemme fra en dejlig oplevelse i Viborg, hvor 8 top-motiverede og dygtige kursister var ivrige efter at lære en ny metode til at quilte. Mere om det senere.

Så gjaldt det selvfølgelig Diki, som har været alene hele dagen, så han skulle både kæles, snakkes med og luftes.

Så skulle taskerne tømmes og kameraet ligeså for billeder – men så ringede det på døren – og udenfor stod min gamle nabo og hendes søster og svoger med hænderne fulde af æbler! Mit yndlingsæble, som er så saftigt, at det løber ned ad hagen, når man spiser det!

De havde været på deres årlige æbleplukke-tur samme sted ved Bogense, som jeg plukker! Og så ville de overraske mig og se mit hus! Det var hyggeligt.

Men vi bliver vist også nødt til at få noget at spise!

Først skal jeg bare lige vise 2 billeder af 4 dejlige toppe til puttetæpper, som 3 af kursisterne sammen med én, der ikke var med på kurset, havde syet og havde med som en overraskelse:

3 puttetæppe toppe puttetæppe top viborg