En klassiker

Der er nogen tæpper, jeg har svært ved at sende ud af huset, fordi jeg elsker at gå og kigge på dem!

1406 gerda svensson og laila brøgger

 

Dette er ét af dem. En rigtig klassiker i stil med Amish quilts i enkle linier og enkle farver. Og igen et godt eksempel på samarbejde mellem flere tæppetanter: Gerda har syet toppen…

1406 gerda svensson og laila brøgger detail

…og Laila har quiltet meget flot. Jeg syede lukkekant på i går. Allerede i dag begynder det sin rejse mod et barn, da jeg skal mødes med Rita for at købe stof til bagsider på andre tæpper, som tæppetanter monterer og quilter af de blokke og UFO’er, vi modtager. Og jeg skal samtidig have vat med hjem, til mig selv og andre. Rita køber nemlig hele ruller ad gangen, som hun klipper ud i passende stykker, og så bliver de fordelt. Vi forsøger at handle rationelt :-). Så Rita får tæppet samt 12 andre, der har været “på lager” her hos mig 14 dage og transporterer dem til et julemærkehjem sammen med dem, hun selv har!

Det går stærkt for tiden! Alene i de sidste 3 måneder har vi afleveret 207 puttetæpper!

Det er altså utroligt med alle de tæpper..

..som vi fik på Puttetæppe-tante-træf i Hejnsvig! Jeg er ikke færdig med at redigere billederne endnu! Men nu fik jeg lagt billeder af 16 fine tæpper ud på www.puttetaepper.dk – f.eks. disse:

59 2013 blokke hanne nielsen 64 ufo 6kanter inger lund 67 emma christoffersen

Det ene smukkere end det andet. Nogle syet af én tæppetante, nogle syet af en gruppe, og andre er syet af UFO’er, som vi modtager, og som de flittige tæppetanter monterer og quilter. Det er et SKØNT projekt!

 

Man skulle tro, det var løgn – men

det er rigtigt, at Laila i dag har quiltet det 4. af 5 puttetæpper, som Jonna har syet toppene til:

4 ufo fra jonna

Jeg tror nok, Laila delvis tager det som øvelse i at bruge nye og flere quilte-figurer – på frihånd forstås.

4 ufo fra jonna detail

Her er de foregående 3:

quilt depotgården 2

3 ufo fra jonna begyndt

2 ufo fra jonna

Ja, de ligner hinanden, men det er jo forskellige børn, der får dem, og de bliver også forskellige i kraft af quiltningen.

Nu kommer mir arbejde: jeg syr lukke kant på.

Billeder af puttetæpper

Jeg redigerer stadig billeder fra Tæppetante-træffet – det er mange tæpper, vi har fået – og mange billeder! Og så var jeg lige ved at lave kludder i det (min fejl), fordi jeg overså, at flere “tanter” havde syet op til 6 tæpper, så teksterne og min nummerering på billederne ikke stemte. Men faktisk kunne jeg se, at der var noget galt, for jeg kender flere af syerskernes stil og valg af farver, så det passede ikke sammen.

Det er løst, og nu passer det.

Så er her kommer billeder af 2 flotte tæpper mere fra Linnea’s hånd:

51 linnea hassing nielsen 52 linnea hassing nielsen

Altid så flotte tæpper fra Linnea! Det er dejligt, at hun, som ikke syr så meget mere, gerne vil glæde børnene med sådan nogle fine tæpper.

Og så er det lidt sjovt, at både hun og nogle af de andre tæppetanter fortalte, at der i tæpperne, de kom med, er stoffer, som de fik med hjem sidste år!

Jeg har travlt med billeder

Jeg tog så mange billeder af skønne puttetæpper og sengetæpper i går til Tæppetante-træf Hejnsvig, og de skal jo redigeres, før jeg lægger dem ud.

Det må blive i “portioner”, og jeg har i dag lagt det første ud på www.kludekoner.dk:

20 linnea kakler

Et meget smukt tæppe, syet af Linnea Hassing Nielsen som en særlig gave til Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor det måske vil komme til at pryde vagtstuen eller en dagligstue.

28 birgith lorenz

En hel stribe tæpper har jeg lagt ud på www.puttetaepper.dk , alle syet af Birgith Lorenz. Der er både sengetæpper og puttetæpper, f.eks. disse 2, som begge er smukt quiltet med “Fix & færdig”-teknikken, som Birgith er dygtig til.

30 birgith lorenz

Jeg bliver aldrig træt af at beundre netop disse 2 patchworkeres smukke og perfekte tæpper!

Sikke en dag – Tæppetante-dag!

træf 2      Sikke en dejlig oplevelse, dagen har været i selskab med 36 tæppetanter – næsten en fordobling af samme begivenhed for 1 år siden!

Stedet – en gård langt ude på landet i Hejnsvig – er smukt, vejret var skønt, humøret var højt, og “tanterne” medbragte 51 puttetæpper, som nu bliver fordelt imellem de 4 julemærkehjem som gaver til børnene.

træf 1

Der blev hygget..

træf 3

..og suppleret stof-lagre fra de mængder af stof, som Projekt Puttetæpper modtager – så der kan sys flere tæpper!

træf 7

Værtinden Birgith Lorenz’s systue blev beundret, og Birgith viste den teknik, hun bruger til mange af sine tæpper “Fix & færdig”.

træf 6

træf 4

Forstander Vibeke Sørensen og 2 af hendes ansatte pædagoger fortalte gribende om arbejdet med børnene og financieringen af julemærkehjemmene, så vi fik endnu mere  lyst til at gå hjem og sy flere tæpper!

træf 5

Birgith og hendes hjælpere havde også sørget for dejlig frokost og eftermiddagskaffe med hjemmebag. Så det var en dejlig dag.

Vi kom af med det meste af stoffet, fik en masse tæpper, som nu er fotograferet, men billederne er ikke redigeret endnu. Og det var rigtig hyggeligt at være sammen med så mange andre tæppetanter (og enkelte mænd) og lære hinanden at kende, ikke mindst for de nye tæppetanter, som der er kommet flere af den sidste tid. Der var endda flere, der kom langvejs fra, f.eks. fra Thisted, fra Hornbæk og Allerød!

Tak for en dejlig dag, ikke mindst til Birgith og resten af styregruppen Karin, Rita og Lene!

Færdigt arbejde!

 

syhjørne

Nogle dejlige timer i solkrogen foran huset er tilbragt med at sy lukkekant på det ualmindeligt flotte tæppe, som vi har modtaget i Projekt Puttetæpper, og som Laila har quiltet.

syhjørne 2

Diki har nydt at ligge derude og holde øje med, hvad der foregår rundt om i Byhaven, bl.a. har der været lidt snak mellem de nærmeste naboer, som var lidt forvirrede, indtil vi fandt ud af, at vores demente beboer er kommet på sygehuset. Vi kunne godt fornemme, at der var tomt i hendes hus, hvor der ellers har være 24 timers hjemmehjælp de sidste dage. Så er hun da i gode hænder.

ufo færdig

Det er godt nok et meget flot tæppe, for stort til at blive fotograferet på tørresnoren = 170 x 200 cm! Nu kan det komme med og blive vist på “Tante-træffet” i Hejnsvig i morgen.

Det er fantastisk – intet mindre..

..så mange puttetæpper, vi har modtaget på Quiltefestivalen. Jeg er ENDELIG blevet færdig med at redigere billederne – hold nu fast:

Vi modtog 73 tæpper! De er nu alle fotograferet (min familie måtte være “tæppeholdere” til de 27), og billederne kan ses på www.putteaepper.dk fordelt på flere indlæg fra de sidste dage.

Her er bare 3 af de sidste 27, som alle er syet af Lone Olesen, Odense, og hendes elever på Nyborg Husflidsskole.

Bente og Lone lone olesen 9 lydias tæppe

Nu er vi i gang med logistikken – hvilke tæpper skal til hvilke julemærkehjem, og hvem har mulighed for at transportere dem, så vi kan spare portoen. Det er heldigvis ved at falde på plads ved megen velvilje hos implicerede tæppetanter!

Dejligt med så mange puttetæpper

Ja, det var en ordentlig masse puttetæpper, vi modtog på Quiltefestivalen i Aulby. Første dag kom der 30 tæpper, og 2. dagen modtog vi i alt 38, her er billeder nogle af dem:

1405 annette wandler

Annette Wandler har syet ovenstående tæppe.

blok 2013 ingrid hagelskjær 7

Ingrid Hagelskjær, Herning har monteret og quiltet dette samt de følgende af modtagne 2013-blokke “Rundsav”, som forskellige har syet. Det er en morsom detalje af projektet, at man kan sy 1 eller flere blokke efter årets mønster, og så er der andre, som Ingrid, der får færdige tæpper ud af dem! blok 2013 ingrid hagelskjær 5 blok 2013 ingrid hagelskjær 4 blok 2013 ingrid hagelskjær 3 blok 2013 ingrid hagelskjær 2

Ingrid Hagelskjær har selv syet følgende puttetæpper: 1405 ingrid hagelskjær 2 1405 ingrid hagelskjær 1