Afslappet, dejlig dag på Træf i Herning.

Erfaringsmæssigt kommer der knap så mange besøgende om søndagen på Træf, det holdt også i dag. Så det var en dejlig afslappet dag – men lidt synd for butikker og udstillere.

I Puttetæppeboden havde vi det fint – vi havde jo stillet det hele op i går, ryddet op i alle modtagne tæpper og blokke, inden vi tog hjem, så det var klar til en ny dag.

Og der kom igen i dag flere fine puttetæpper. I alt har vi modtaget 54 færdige tæpper, det er meget flot. Dertil kommer de 13 tæpper, som Bente har monteret og quiltet af UFO’er, så der bliver mange tæpper, der skal ud til de 2 jyske julemærkehjem i denne omgang.

Vi fik også 282 blokke, syet efter “Rundsav”-mønsteret, og vi solgte 189 mønstre. Det er lidt færre solgte mønstre end de seneste år, men vi har også solgt mønstre på andre messer, QUIP-dag og besøg i foreninger siden marts, så det er tilfredsstillende.

Endelig fik vi 7 toppe til montering, så der er noget at tage fat på. Vi har fundet en god rollefordeling i forhold til, hvem der tager sig af hvad, det er dejligt.

Her er billeder af de tæpper, vi har modtaget i dag:

65 tutta pedersen

54 gerda svensson 55 gerda svensson 56 gerda svensson 57 stofposen ry 58 inger pedersen 59 inger pedersen 60 inger pedersen 61 jonna solberg 62 jonna solberg 63 jonna solberg 64 jonna solberg

Se TVSyd om Martin på julemærkehjemmet Fjordmark

En god udsendelse i TVSyd i går, 12.8. om Martin, der er så heldig at få et ophold på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund – se HER

Jeg har efterhånden besøgt Fjormark en del gange og bliver glad hver gang – og det bliver jeg også, når jeg ser denne udsendelse – med den detalje, at det flotte sengetæppe på Martins seng er ét af de 35 sengetæpper, som Projekt Puttetæpper syede til Fjordmark som et særskilt éngangs projekt for 5 år siden.

Det er nogle af de samme tæppetanter, som fortsat syr “puttetæpper” til børnene på Fjordmark og de 3 øvrige julemærkehjem, der har syet disse tæpper + et tilsvarende antal til Julemærkehjemmet Hobro. Et skønt projekt, som mange medvirkede til foruden at de syr de tæpper, som børnene får som personlig gave. Som f.eks. dette:

1307 blok 2010 rita

Dejlig dag

Den nye styregruppe i Projekt Puttetæpper tegner godt! Vi havde et godt møde, hvor vi  lagde planer for fremtiden, og fordelte opgaverne imellem os, kom med nye idéer – dejligt med friske kræfter – og fik sorteret i en masse stof og UFO’er (UFuldendte Objekter), som vi har modtaget.
Det har været en stor fornøjelse at lære hinanden at kende, og det er dejligt, at opgaverne nu er fordelt på nye hænder efter de enkeltes ønsker.1307 blok 2010 ritaRita Sicko havde fået 2 UFO’er færdige af blokke, som hun tog med hjem fra “Puttetæppe-tante-træf” i Hejnsvig i juni, dette syet af blokke med 2010-mønsteret, monteret med “Fix & færdig”-teknikken – se bagsiden her:

1307 blok 2010 rita bag

Det er en smart teknik!

1307 inga og rita

Og dette, som Inga Kruse, Ørnhøj har syet blokkene til – monteret med samme teknik – se bagsiden:

1307 inga og rita bag

Rita har også syet dette flotte tæppe i sort/hvidt, som er så stort, at det kan bruges som sengetæppe:

1307 rita

Flot quiltning!

Første møde i Projekt Puttetæppers styregruppe

Vi har dannet ny styregruppe i Projekt Puttetæpper, og om lidt skal vi have vores første møde, hvor alle opgaverne skal tilrettelægges og deles – det er spændende!

Det skal nok gå godt, for vi er 4 erfarne quiltere, der brænder for projektet med at sy “puttetæpper” til børn på julemærkehjem.

Jeg glæder mig, og bollerne er i ovnen!

Er det ikke dejligt?

Jeg har fået nogle dejlige billeder fra Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor de børn, der er der lige nu, selv har valgt et tæppe, som de får med hjem, når de skal hjem på weekend på fredag.

030713 Fjordmark

Fordi der ikke helt er tæpper nok til, at alle børn kan få et puttetæppe, bliver tæpperne på de 3 store julemærkehjem givet som fødselsdags-, konfirmations- og julegaver. På Kildemose, det mindste hjem, får alle et tæppe, den dag, de rejser hjem, som minde.

Men vi har mange tæpper lige i øjeblikket, og derfor kunne alle børn få et tæppe, og da hjemmene ikke lukker for sommerferie i år (pga en stor donation, der dermed kan hjælpe 150 ekstra børn) har Fjordmark valgt, at børnene får deres tæppe før en weekend, så de kan tage dem med hjem på fredag.

Når det kan lade sig gøre, er det dejligt at kunne give børnene denne uventede glæde, og tæpperne skal jo ikke gemmes, men bruges! Der var en lille pige, som jeg spiste frokost sammen med, da jeg besøgte dem i sidste uge, som med beklagelse fortalte mig, at hun ikke havde fødselsdag, mens hun er der, så hun fik ikke noget tæppe! Jeg sagde ingenting – men hun har fået sig en overraskelse, ligesom alle de andre.

Viceforstanderen, som har sendt mig billederne, fortalte, at de var meget omhyggelige med at udvælge det helt rigtige tæppe! Og de er meget glade!

Det er jeg også! Se flere billeder HER

Masser af tæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark

tæpper 1

Der var ikke plads til Diki, da jeg kørte på tur i dag!

tæpper 2

Bilen var helt fyldt med puttetæpper – ialt 38 tæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. En lang tur at køre alene, men billigere end med både GLS og PostDanmark – og så er det så hyggeligt at besøge Fjordmark, hvor jeg spiste frokost med børnene og pædagogerne. Det var en god oplevelse, dejlig, sund mad og søde børn, der spiste pænt og ikke larmende, som jeg ellers tit har oplevet det med en spisesal fuld af livlige børn.

tæpper 3

Som altid, når vi afleverer en stor portion tæpper, blev alle 38 tæpper straks bredt ud af nogle børn på gulvet i hallen, hvor man kan fotografere dem oppe fra motions-hemsen.

tæpper 5

Så kan man rigtig se dem, og de blev MEGET beundret af både børn og pædagoger…

tæpper 4

…der stillede mange spørgsmål om, hvordan tæpperne bliver syet, hvor lang tid, det tager, og om hvor mange tæppetanter, der er med til at sy dem osv, de er imponerede over, at der er så mange, der vil være med til at sy så mange tæpper og give dem væk!

Det var en fin oplevelse!

QUIP-dag og udstilling

quip 5

Vi ynes selv, det er en flot og meget varieret udstilling, som de 4 patchworkgrupper i Brædstrup præsenterede i dag på den Europæiske QUIP-dag. Og der kom også pænt mange besøgende – nogle for at se udstillingen – andre for også at sætte sig ned og sy sammen med os.

quip 4

Her er lidt flere billeder…

quip 6

quip 8

quip 7

…af nogle af alle de smukke tæpper.

quip 9 ditzy donuts

Og – TAH – DAH ! jeg sad lige så stille og fik syet lukkekant på mit Ditzy Donuts puttetæppe, som nu er færdigt!

Og vi er der igen i morgen, søndag på Tinghuset, Østergade i Brædstrup – alle er velkomne, der er gratis adgang, og man kan være med i lodtrækning om en dejlig bog, der handler om både patchwork og en rejse tværs gennem USA!

Quilteklar

ditzy donuts quiltes

Jeg har brugt “Ditzy Donuts” mønsteret til et puttetæppe af nogle af de stoffer, Projekt Puttetæpper har fået doneret. I går aftes blev det limet til quiltning (billedet), og jeg nåede både at quilte og sy lykkekant på, inden jeg gik i seng. Lukkekanten skal stafferes på bagsiden, så er det færdigt, så det kan komme med til QUIP-dage på Tinghuset.

Dejlige farver, synes jeg selv.

Men nu skal jeg lige ud til undersøgelse på Horsens sygehus i eftermiddag, så er det lidt spændende, om jeg skal opereres eller ej for at undgå fremtidige galdestensanfald.

 

 

Det “sure” med det søde!

Jeg har brugt en meget stor del af dagen ved computeren i dag. Der skulle registreres tæpper og redigeres billeder, som så også skulle lægges ud, så man kan se alle de skønne tæpper, vi modtog i går:

1306 bodil hald,lene holst,aase hansen,christa iversen

Prøv f.eks. at se, hvad en gruppe i Thisted har syet i fællesskab

1306 bodil hald,lene holst,aase hansen,christa iversen 2

..og bagsiden – er den ikke herlig?

1306 bodil hald,lene holst,aase hansen,christa iversen 2 bag

Det er da simpelthen nogle lækre, søde, kønne og sjove tæpper, som må glæde et hvert barn. Og når man hører Vibeke’s foredrag, som vi gjorde i går, så er vi heller ikke i tvivl om, at sådan et tæppe betyder utroligt meget for et barn, der har større vanskeligheder, end vi forestiller os!

Jeg bruger gerne min dag på billeder mm, hvis det kan lokke flere til at sy puttetæpper! Det sure med det søde! Alle tæpperne kan ses HER.

Over alle forventninger!!!

Puttetæppe-tante-træf i dag – jeg er helt “høj” endnu! Sikke en dejlig dag – skønne omgivelser – skønne tæppetanter – rørende foredrag – lækker frokost – MASSER af flotte puttetæpper – rigtig god afsætning på donerede stoffer i lange baner til syning af endnu flere puttetæpper – stor tilfredshed og glæde hos alle deltagere – hvad kan man ønske sig mere?

090612 tantetræf 3 Her, på dette smukke sted langt ude på landet v/Hejnsvig, hos Birgith Lorenz, var Tæppetanterne  i Projekt Puttetæpper inviteret til Træf !

090612 tantetræf 2

Det er første gang, sådan et træf, kun for tæppetanter og monteringstanter, finder sted, så det var spændende, om der var tilslutning. Der var ikke voldsomt mange af de over 100 inviterede, der tog imod invitationen, men de kom helt fra Thisted, Aalborg, Midtjylland, Ribe, Fyn og en enkelt fra Sælland. Og alle syntes, det var en mægtig god idé, og de udtrykte klart ønske om gentagelser! Så måske smitter det, og så kommer der flere næste gang? Det er sjældent, vi mødes, og så er det som regel på DPF’s Træf, hvor der er så meget andet, vi skal se på, udstillinger, workshops og butikker – her drejede det hele sig om puttetæpper til børn på julemærkehjem.

090613 tantetræf 1

I forbindelse med Birgith’s og hendes families bolig er der indrettet et stor, flot hal med plads til sønnens veteranbiler, og det var ham selv, der foreslog at lave udstilling af puttetæpper der. Bilerne var vasket og poleret og blev brugt i udstillingen af de mange tæpper, hvoraf Birgith har syet de fleste – i hvert fald til at starte med. For deltagerne kom med favnen fuld af tæpper! Så antallet voksede hastigt til ialt 53 puttetæpper samt UFO’er.

Og på borde stod kasser fulde af stof, som projektet er blevet doneret, og som deltagerne blev bedt om at forsyne sig fra. Det ville de også gerne, men de var alt for “pæne” og beskedne, så opfordringen måtte gentages nogle gange! Jeg ville jo nødigt slæbe det med hjem igen! Men så tog de også for sig og samlede hele indkøbsposer fulde af dejligt stof, som vil blive til endnu flere puttetæpper!

090612 tantetræf 7

Der var også enkelte ægtemænd, som havde ladet sig lokke af veteranbilerne, og de hyggede sig også…

090612 tantetræf 8

..og deltog i det foredrag, som forstander Vibeke Sørensen fra Fjordmark holdt 2 gange. Det var gribende at høre om de børn, der får et ophold på et julemærkehjem og den baggrund, de har, fyldt med store problemer, som børn ikke skulle have! Og hvordan pædagogerne takler det for at hjælpe børnene og give dem selvtillid og glæde.

Der var én, der sagde: “Det giver endnu mere lyst til at sy flere tæpper!”

090612 tantetræf 9

Men Vibeke mener også, at vi er bagefter! For der er 700 børn på julemærkehjem om året, og vi syr “kun” ca. 500 tæpper! Så vi er 200 tæpper bagud i forhold til, at hvert eneste barn kan få et tæppe! Og Julemærkefonden har fået en stor donation, så de 4 hjem i år kan holde åbent hele sommerferien og dermed give 150 børn mere et ophold! Så vi er endnu mere bagud! Det var der stemning for at gøre mere ved.

090612 tantetræf 5

Og mens nogle hørte foredrag, var andre på besøg i Birgith’s systue, som er et helt eventyr for sig, med alle de hylder, kasser og skuffer med skåret stof, klar til at sy efter de idéer, hun har så mange af!

Og ikke mindst demonstrerede hun under stor, koncentreret opmærksomhed, hvordan hun quilter og monterer tæpper med “Fix & færdig” (Quilt-as-you-go) teknikken, som mange fik lyst til at gå hjem og prøve, efter at de havde set, hvor nemt og flot, det er.

090612 tantetræf 4

 

090612 tantetræf 10

Og der var masser af eksempler lagt frem, så man kunne se hvordan..

090612 tantetræf 11

..og hvordan man kan quilte de enkelte blokke på smarte måder, før de bliver syet sammen.

090612 tantetræf 12

F.eks. ved hjælpe af en kvart papcirkel, som giver de flotteste cirkler som resultat på det færdige tæppe.

090613 ny styregruppe

Den nye styregruppe for Projekt Puttetæpper blev præsenteret for tæppetanterne:

Karin, Hanne og Lene – og der kommer måske én mere, foruden nogle, der har tilbudt at være “backing-gruppe”. Det lover godt for vores dejlige projekt.

090612 tantetræf 13

Og se nu her et kønt tæppe på den gamle bænk i haven – nej det er ikke patchwork-sekskanter – det er hæklet i et klassisk patchworkmønster med “oldemorssekskanter” !

Birgiths familie sørgede for både lækker frokost og kaffe med kager, tak for det!

Alle 53 puttetæpper er også fotograferet, nogle af dem har været vist forud, og resten kommer.