HJÆLP – jeg har ikke fysikken til det!!

Det er Påske i morgen og jeg får gæster! Victor kommer og holde påske her! Nåh ja, han har sin mor og far med – og jeg glæder mig SÅ MEGET! Det er så længe siden, de har været her (det er oftest mig, der rejser derover – til Djævleøen) men nu kommer de og bliver her i flere dage!

MEN – så er jeg jo nødt til at tømme gæsteværelset, som jeg bruger som depot for puttetæpper og stof til puttetæpper. Jeg siger jer, der er meget! Store kasser med stof-donationer, som står på sengene – men det kan de jo ikke sove på (der står også noget under sengene – i bedrollers!).

Og jeg havde jo lige sendt 34 puttetæpper til Kildemose – og nu er der allerede 33 tæpper mere, som skal sendes efter påske!!

Det hele skal op ovenpå, hvor der er et lille værelse, det kan stuves sammen i, men det er op ad trappen – og jeg kan ikke mere! Tæpperne og noget af stoffet er båret op. Min ryg vil ikke bære mere. Nu må de unge mennesker slæbe de største kasser op.

Jeg vidste godt, at jeg havde gemt lidt babylegetøj – og ganske rigtigt: nu kunne jeg komme til det, og der er fundet  LEGO DUPLO og hammerbrædter frem, som Victors kusine og fætre har leget med, da de var små, og der er også nogle billedbøger med kraftig indbinding. Og så er der Diki! Gad vide, om Victor kan huske ham, han var sidst med derovre i julen.

Jeg har også været på indkøb, det er ikke meget, jeg køber ind til daglig, men vi skal da hygge os med god påskemad, og “kusinerne” (Sørens kusiner) kommer til frokost på lørdag. I “gamle dage” (som ikke er så mange år tilbage) kunne jeg købe ind til påske for 700-800 kr. Det kan jeg ikke mere! Det er nærmere det dobbelte. Men pyt – det er ikke så tit, jeg har gæster. Og helt frisk hjemmebagt rugbrød har yngstesønnen med. UHM!

Så nu må jeg lige sætte mig med en kop kaffe, mens franskbrødet hæver – de er på vej – de stakler – i påsketrafikken!

Så blev endnu en UFO færdig..

..ja, ikke en af mine UFO’er, men én som Projekt Puttetæpper har modtaget, og som Quiltefant har quiltet. Den var lidt smal, men så havde jeg heldigvis et stort stykke af et af de stoffer, der er brugt, som jeg kunne bruge til at sy en kant + lukkekant på.

1303 ufo kirsten christensen

Så nu er der endnu et sødt tæppe klar til afsendelse efter påske – bunken er næsten lige så stor nu, som for 14 dage siden, hvor Lene tog 34 tæpper med til julemærkehjemmet Kildemose!

Ny måde at montere “Bedstemors blomster”

Jeg har omtalt det før, da Birgith fik idéen, og her er det første tæppe, hun har monteret og quiltet med “Fix & færdig” metoden og “Bedstemors blomster”, som Projekt Puttetæpper har modtaget et større antal af.

1303 birgith lorenz bedstemorblomster 600.Det er bare flot!

1303 birgith lorenz bedstemorblomster detail“Blomsterne”, der er syet sammen af sekskanter, applikeres på underlaget, der i dette tilfælde er denim. Derefter quiltes hver enkelt blok med vat og bagsidestof, og til slut sys blokkene sammen for- og bagside samtidig ved hjælp af strimlerne.

1303 birgith lorenz bedstemorblomster bagside 600Her er bagsiden! Ja, det kunne jo også have været forsiden (vendetæppe?), når Birgith som her syr bagsidefirkanterne sammen af 4 firkanter!

1303 birgith lorenz bedstemorblomster bagside detailDet er da flot! Man kan godt ane quiltningen omkring “blomsterne”.

Ja, jeg bliver så glad, når jeg er “formidler” til sådan et flot tæppe (Jeg har bare taget imod posen med alle “blomsterne” og overladt dem til Birgith, der gerne ville afprøve “Fix & færdig” på denne type blokke), men jeg har jo fulgt processen!.

Gode oplevelser på Håndarbejdsmessen

Det var 3 gode dage i hyggeligt selskab på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne, og jeg var indkvarteret hyggeligt hos ældstesønnen og hans familie i Sanddal, hvor Diki blev passet og leget med, mens jeg var “på arbejde”.

Der kom rigtig mange mennesker, som gerne ville vide noget om vores dejlige “Projekt Puttetæpper”, og vi både solgte mange mønstre og tog imod mange fine tæpper! Ialt 23 tæpper fik vi med hjem! De kan alle ses på Projekt Puttetæpper’s egen hjemmeside nu.

Her er 1 af dem, en UFO, som Lone har monteret og quiltet:

1303 lone olesen ufo

Vi havde også nogle tæpper med til at vise frem, og selvfølgelig sad vi ikke med tomme hænder! Vi syede på nogle blokke eller et tæppe efter det nye mønster, så vi også kunne vise det. Der var meget stor interesse for mønsteret, det bliver altså også fint, når det er syet.

1212 linda 2

Et af de tæpper, vi havde med som eksempel på et tæppe, syet af en tæppetante (Linda Jensen, Højbjerg) var dette, og det var der mange, som beundrede, så måske får Butik-5-trin-ned i Århus nye kunder – det er nemlig der, man kan købe mønsteret, som også kan bruges i puder, legetøj og meget andet.

Det var meget hyggeligt at være i selskab med Familie & Samfund fra Odense, som sørgede for både kaffe og kager til os! Og Vivian Høxbro, som viste eksempler på nogle af sine teknikker og signerede sine bøger. Så det blev en god oplevelse.

Et par glimt fra Håndarbejdsmessen – i tråd med tiden.

Det er så stor en messe – 3 haller! – og der er så meget lækkert håndarbejdsrelateret at kigge på (husk nu kun kigge?) – og så er der jo meget, man ikke må/kan forografere. Men her er et par glimt:

håndarbmesse putte

Godt selskab – Familie&Samfund, Projekt Puttetæpper og Vivian Høxbro – det var meget hyggeligt.

håndarbmesse strik domino

Og lige ved siden af den flotteste udstilling af trøjer og bluser i Domino Strik.

håndarbmesse strik domino 3håndarbmesse strik domino 4

 

håndarbmesse strik domino 2

håndarbmesse strik

Klassisk strik

håndarbmesse strik 3

håndarbmesse strik 2

håndarbmesse ragnhild

Patchwork derhjemmefra: En meget flot stand hos Den Lille Lade.

håndarbmesse filt Og lidt spændende fil.

håndarbmesse filt 2

Glæder mig til i morgen også!

Jeg glemte helt at tage billeder..

..på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne i dag – det ligner mig ikke – men der var travlt fra første øjeblik, da jeg afløste Grethe. Der var rigtig stor interesse for puttetæpperne og det nye puttetæppemønster. På sådan en messe kommer der jo mange, som aldrig har hørt om Projekt Puttetæpper, så det er fint at få chancen for at fortælle om det. Familie&Samfund har syet flere fine tæpper, som udsmykker væggene på satanden, og der var flere, der lagde vejen forbi med nye puttetæpper til os. Så nu må jeg huske at tage billeder i morgen.

Jeg fik kun set ganske lidt af resten af messen, men umiddelbart så det meget spændende ud med mange lækre stande, så det må jeg kigge på i morgen formiddag, mens Grethe passer puttetæppeboden.

Vi havde spændende “naboer” i form af bl.a. en meget stor flot udstilling af trøjer, sjaler fra Vivian Høxbro, der stod ved samme bord som os og viste eksempler på forskellige strikketekinkker fra sine bøger. F.eks. dominostrik go skyggestrik, så det var vældig spændende!

En anden nabo var den stærkt omtalte “Stof & Sy” fra Skanderborg, som for tiden er meget i medierne pga af “Sarah Lund-sweateren” som de færøske strikker Gudrun&Gudrun vil sagsøge for at stjæle deres design (som er et klassisk mønster, som de efter de fleste smening ikke kan gøre hævd på). Et hold fra DAnmarks Radio har strikket sweateren, som i dag er  blevet solgt på auktion og har indbragt et meget stort beløb, som vil blive brugt til børne-velgørenhed. Det kommer vi nok til at høre mere om.

Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne – i tråd med tiden! 15. – 17. marts.

Der er mange, der kalder det Danmarks bedste håndarbejdsmesse, det var den, der i mange år var i Vissenbjerg, men de seneste år har været i Lillebæltshallerne i Middelfart. Den er i hvert fald stor, og der er noget for alle håndarbejdsinteresserede: strik, patchwork, filt, smykker osv.

håndarbejdsmessen 2013

Projekt Puttetæpper er blevet inviteret til at være med i Inspirationshjørnet hos Familie&Samfund. Og der vil vi være alle 3 dage for at fortælle om projektet og sælge vores nye mønster. Vi skiftes, og jeg er der alle 3 eftermiddage og glæder mig til at hilse på dem, jeg kender – og dem jeg ikke kender! Jeg er sikker på, at det bliver hyggeligt.

34 tæpper til Kildemose

Jeg er så heldig, at mens det var lige før, jeg skulle til at pakke en STOR kasse med puttetæpper, som skulle sendes til Julemærkehjemmet Kildemose, var der en tæppetante, der tilbød at tage dem med i uge 12, hvor hun selv skulle nogle dage til Roskilde og havde planlagt at køre til Kildemose med 3 tæpper, som hun havde klar.

Lene og hendes mand har været her i eftermiddag og har hentet 27 tæpper, og i mellemtiden er det ikke 3, men 7 tæpper, hun selv har fået færdige, så 34 puttetæpper bliver afleveret på Kildemose om knap 14 dage!

Jeg har beholdt nogle få, så vi har nogle at vise frem, når vi er på “Håndarbejdsmessen – i tråd med tiden” den 15., 16., og 17. marts i Lillebæltshallerne i Middelfart, hvor vi har mønstre med til salg.

Det er dejligt at sende tæpperne af sted! De fylder jo også helt godt.

Nyt billede af en smuk UFO, som er færdig

Jeg lovede i går et nyt billede af en meget smuk UFO, som blev færdig. Det var for mørkt til fotografering i går, men her det flotte puttetæppe:

ufo færdig

Her kommer farverne til deres ret. UFO, som Projekt Puttetæpper fik tilsendt, var et påbegyndt månedstæppe fra et par år siden, et “Hjertetæppe”.

Lisbeth har syet det færdigt i hånden, Quiltefant har quiltet det meget smukt, og endelig har jeg syet lukkekant på med strimler af et flot, matchende batikstof, som jeg var så heldig at finde mellem donerede stoffer.

 

 

Smukke UFO’er

014

Jeg ku’ ikke vente til i morgen – så billedet er ikke rigtig godt, det var lige før, det ikke var lyst nok. Men jeg tager et nyt billede i morgen af dette puttetæppe, som var en UFO, som Projekt Puttetæpper har modtaget. Lisbeth, som er tæppetante, har syet det færdigt, og så er det blevet professionelt quiltet af Quiltefant, inden jeg har syet lukkekant på..

1302 ufo ruth kühlmeier 600

..ligesom jeg gjorde med denne UFO, som blev quiltet samme sted. Det er jo et lille stykke arbejde i forhold til hele arbejdet med at sy, montere og quilte tæpperne, men det er en stor tilfredsstillelse at se dem færdige! Så igen er jeg glad for et par smukke tæpper, som skal glæde nogle børn.