Hvor dybt kan man synke!

Det blev opdaget i dag, at den flotte udstilling på Gothersgade (det gamle Føtex) har været udsat for indbrud i løbet af weekenden.

Der er stjålet forskellige ting, som medlemmer af Depotgården har fremstillet og – måske naivt? – udstillet for at vise, hvor meget spændende, vi laver på Depotgården.

Det er ikke gjort op, hvad og hvor meget, der mangler, men indbrudet er der ingen tvivl om, en dør er brudt op og der mangler flere ting.

Tror man, at man kan sælge unikke, håndfremstillede ting? Meget genkendelige!

Det er hjerteløst og dybt forargeligt, at man ikke kan vise sin stolthed over sine håndarbejder, malerier, smykker osv.

Fy for pokker!

 

Uventet besøg

Hvor er det hyggeligt, når folk kan finde på at komme uanmeldt! Så behøver man ikke at tænke over, hvad man skal sætte på bordet eller hvordan!

Jeg fik helt uventet besøg af et par familiemedlemmer, der var i byen og kiggede forbi for at se, hvordan jeg bor nu. Han havde været her ganske kort, mens jeg var ved at flytte ind, men hun havde aldrig set mit lille hus – og vi havde ellers snakket om det mange gange.

Nu fik de en kop formiddagskaffe, og vi fik en god snak om alt muligt – familien – familieforøgelse i vente – mit hus – håndarbejde og meget andet.

Det var dejligt – kom endelig igen!

Jeg har også opdaget, at jeg har haft et andet – ikke så velkomment – besøg! Af en lille gnaver – heldigvis ikke indendøre, men i mit udhus, hvor jeg midlertidigt opbevarede nogle ruller stof i en kraftig plasticpose – men ikke kraftig nok, for der er opstået nogle små huller! Det passer med, at der er gnavet i et hjørne af rullen, for det samme hul går igen, når stoffet bliver rullet ud.

Det er ikke nogen katastrofe, for stoffet skal jo alligevel skæres i stykker (og sys sammen igen!), og jeg opdagede det, før det blev store huller.

Så nu har jeg haft travlt med at vaske mange, mange meter stof – og stryge det, så nu er det klar til brug!

Ak ja, mit lille hus har svært ved at rumme alt det stof, så jeg må se at få det brugt eller afsat.

Diki har fødselsdag – 3 år i dag

Til lykke min lille skat – Diki – med de 3 år i dag! Du har virkelig udfyldt en plads i mit liv, og jeg er lykkelig over, at vi to har hinanden! Verdens sødeste, kærligste, mest tålmodige og trofaste hund – min Tibetaner!

290512 susan og diki

Diki flyttede hjemmefra 29. maj 2012, fra Susan..

290512 diki og hvalpene

..sine søskende..

290512 lukla og diki

..og sin mor Lukla.

300512 diki i haven

Og blev min tro følgesvend.

180812 grøn hund

Her er lidt glimt fra de 3 år.

061012 øjne

110513 se bare 110213 mere 240313 diki i solen 060513 diki graver080912 diki og lukla 2 På besøg hos mor Lukla ..

080912 Diki og Sherpa

..og onkel Sherpa

250813 gensyn 160313 diki og sherpa

300813 diki og dinna 2

Besøgshund

vasket fønnet børstet

Før klipning maj 2014

diki bamseklip

Bamseklippet

200614 diki børstet i haven 3

200614 diki børstet i haven 020814 is 2 080513 diki og frederik og christian

Højt elsket, også af børnebørnene.

300114 kødben og sne

Snehund – sin race tro.

 

 

Venindeaften

Jeg har aldrig haft mange veninder, faktisk lige fra min barndom har jeg kun haft få veninder – derimod mange venner af begge køn. Jeg ved ikke, hvordan andre definerer forskellen på “veninde” og “ven”?

For mig er en veninde en fortrolig ven af hunkøn, som man kan snakke med om ALT. Og helst med et mange år langt venskab.

En ven kan være af forskelligt køn, som man befinder sig rigtig godt sammen med, også gerne gennem et langt forløb.

I går havde jeg besøg af en god veninde gennem mange år – faktisk stammer vores bekendtskab fra 1973, hvor vores naboskab udviklede sig til et venskab, som vi 2 ægtepar med børn holdt fast i, også selv om begge parter flyttede andre steder hen. Vi har haft mange gode oplevelser sammen, også ferier og weekender. Og vi blev også uvenner på et tidspunkt – nåh ja, det vist mest mændene! – men efter nogle år fik vi heldigvis slået en streg over det.

Nu har mændene været borte i hhv 10 og 5 år, mens venindeskabet har udviklet sig og er blevet mere tæt.

Desværre har min veninde i de sidste år haft et dårligt helbred og har i flere omgange været alvorligt syg, så hun ikke har haft lyst til andet en telefonisk kontakt. Men nu bor vi tættere på hinanden, så vi kan godt stille og roligt ses engang imellem.

I går aftes spiste vi reste-gule-ærter sammen her hos mig, og det var bare så utroligt dejligt. Vi kunne snakke om alt – helbred, børn incl. glæder og sorger, egne problemer, vores mænd, hunde, bøger, håndarbejde, som hun ikke længere kan klare, mad, fælles bekendte, politik, samfundsproblemer – vi kom langt omkring med os selv som centrum!

I virkeligheden er vi meget forskellige, men det betyder ingenting, når bare man har det godt sammen!

Hvor er det altid dejligt…

…at komme hjem til en glad lille hund – altid glad – altid stormende velkomst – aldrig en bebrejdelse, når han har været alene hjemme!

Og så vidste han ikke engang, at jeg havde en “doggy-bag” med hjem til ham denne gang. Endda så stor, at jeg har delt den i flere.

Jeg har nemlig været fint ude at spise, inviteret af en god gammel veninde, der bliver 80 år i dag. Så vi var 6 gamle selskabspapegøjer med stokke og kørestol – et muntert sluttet selskab på Postgården, hvor vi fik en god gammeldags middag med løgsuppe, wienerschnitzler og kaffe med en kæmpestor, lækker lagkage. Gode vine og munter, hjælpsom betjening, hvad kan man forlange mere? Det var meget hyggeligt.

Og schnitzlerne var ikke bare varme og møre med veltilberedt tilbehør – de var også så store, at de 4 kvindelige deltagere ikke kunne spise op. Og da ingen af de andre har hund, fik jeg resterne pakket ind og med hjem til Diki, som nu har spist den første portion.

En rigtig familie julefrokost med det hele

Tusind tak til mine børn for en skøn dag! Det er længe siden, jeg har nydt en julefrokost så meget! Alle mine børn, svigerbørn og børnebørn på én gang  – og hunde – det sker ikke så tit. Og alle de gode gamle retter, som vi har tradition for langt tilbage i familien.

julefrokost

Der var hjemmebagte brød, sild, rejer, laks m/røræg, fiskefileter, knugekål (vri’kål, som det hedder her), svensk juleskinke, hjemmelavede pølser, bacon og leverpostej osv, det er næsten ikke til at holde til! Men det smagte fantastisk, og alle havde bidraget med noget.

nicolaj

Yngstesønnen mente nu nok, at skålen med karrysalat var en portionsanretning!

helle og thomas

Stor tak til værtsparret, som havde lagt mange kræfter i forberedelserne!

bodil m pynt

Bodil blev pyntet med værtindens jule-hårpynt!

bodil og helle

victor og ulla

Og yngstemanden Victor hyggede sig med hele familien, især med de store fætre og kusine.

pakkespil

Bordet blev fyldt med pakker til pakkespil – og der var mange virkelig sjove pakker

jan

Mon byrødderne i Fredericia skal indføre ny hovedprydelse til Nytår?

jan med lys

Eller skal det overlades til en yngre generation:

victor m lys

armringe

3 af de 4 armringe-julegaver af gammelt sølv mødtes..

armringe 2

Det glæder mig rigtig meget, at de er blevet taget godt imod og at “pigerne” synes godt om deres nye “gamle” smykker!

Det blev en virkelig festlig dag med spil og meget grin, som jeg kan leve højt på længe!

Næsten ikke til at holde på..

..de spændende nyheder, vi har haft den sidste uges tid i Projekt Puttetæpper. Det er så utroligt, at vi ville fortælle dem til vores flittige og trofaste tæppetanter, før det blev offentligt. Men nu har de modtaget det årlige julebrev, som i år var det mest spændende, vi har skrevet nogensinde! Så nu har vi også skrevet på PP’s hjemmeside og Facebook side:

At vi netop nu har nået det mål, vi troede var uopnåeligt: at alle børn, der får et ophold på et af de 4 julemærkehjem nu får et puttetæppe i forbindelse med deres ophold! Det er bekræftet af hjemmene. Det er 750 børn pr.år ! Syvhundredehalvtreds puttetæpper – som minimum, for der må jo ikke mangle ét ! Nu har hjemmene så mange “på lager”, at de tør sige: “Der er tæpper til alle”.

Indtil i sommer var det kun Kildemose i Ølsted v/Frederikssund, det mindste hjem, og det, som projektet startede med dengang, da der var 14 børn ad gangen, som fik et tæppe, hvis de havde fødselsdag, mens de var der. Og i mange år har de alle 14 – senere 24 pr. år fået deres tæppe den dag, de rejste hjem, som et værdifuldt minde.

De 3 andre, større hjem har de seneste år fået så mange tæpper, at de kunne bruge dem som fødselsdagsgaver, konfirmationsgaver, og de sidste 4 år som julegaver.

Sommeren 2014 begyndte Fjordmark at give hvert barn et tæppe, og i løbet af efteråret kunne Hobro gøre det samme. Og nu til jul har Skælskør også tilstrækkeligt med tæpper til, at alle 48 børn får et tæppe i julegave. Derefter kan de fortsætte med at give alle nye børn et.

Jeg tror ikke, der var nogen, der havde troet det muligt! Så vores glæde er euforisk!

Samtidig kunne vi fortælle tæppetanterne, at vi netop har modtaget en meget generøs donation på 25.000 kr. fra Ellab-fonden i Hillerød! De er så imponerede over det store arbejde, som 143 patchworkere ud over Danmark udfører med egne materialer, at de gerne vil bidrage med midler til at købe stof og mellemfor, så der kan sys endnu flere tæpper.

Så der er pludselig helt andre muligheder, som styregruppen vil forvalte bedst muligt, så der kommer mest muligt ud af dem, og så flest mulige tæppetanter får del i dem.

Det er altså næsten ikke til at fatte!.

Surprise!

Al det hemmelighedskræmmeri er nu udløst!

Ældstesønnen havde arrangeret et “Surprise-selskab” for sin hustru gennem 20 år i går aftes. Det var virkelig morsomt – og virkelig en overraskelse – som mange har kendt til og ikke en eneste har talt over sig – det ku’ jeg ellers nemt komme til!

Og det indebar mange forskellige ting: planlægning, indkøb, aftaler, afhentninger ved tog, indkvartering osv. Alt klappede!

surprise

Svigerdatteren vidste kun, at de havde inviteret børnene og mig ud at spise på Asian Restaurant i Fredericia kl. 18.

Der sad de 4 og ventede, da jeg ankom efter at have modtaget “Tante Gurli” og indkvarteret hende derhjemme, og kusinen fra København ved toget. 20-års-bruden gjorde store, glade øjne, da hun fik øje på dem, og vi blev bænket. Derefter myldrede det ind med andre familiemedlemmer og venner af både 20-års-bruden:

surprise 2

og -gommen:

surprise 3

Alle morede sig kosteligt!

Og så handlede det ellers om den lækre mad, ..

surprise 4 børnebørn…som ikke mindst den yngre generation tog godt fra!

surprise 5 hjerter

Der var flere overraskelser! Pludselig lå der en lille pakke foran 20-års-bruden: Et bedårende sæt bestående af hjerter i rød- og hvidguld med bittesmå diamanter, 2 til ørerne og 1 i en fin hvidguld-halskæde. Den fik lov at afløse den guldkæde med vedhæng, som hun fik i morgengave for 20 år siden og stort set har båret altid siden!

surprise 6 gaver

Senere – hjemme i privaten – blev der pakket masser af skønne blomsterbuketter op, og æsker med vin, chokolade mm, sengelinned og andre fine ting. Der var noget for begge jubilarerne,

surprise 8 gavebord

Imens blev alle beværtet med lækkerier:

surprise 10 gæster surprise 11 gæster

..og der blev hygget!

surprise 9 gæster

surprise 7 gavebord

Det var en fantastisk aften – og endnu engang: Til lykke med de 20 år! I er et dejligt par, og hvor er det godt at opleve, at I har det godt sammen og holder ud i medgang, men sandelig også i modgang!

 

 

 

Til lykke med de 20 år!

I dag er det 20 år siden, Jan og Leonor giftede sig i Sct. Knuds Kirke i Fredericia.

031294 bryllup

Det var en stor dag og en dejlig fest, som familien gik sammen om at holde. Søren førte bruden op ad kirkegulvet – hendes forældre kunne jo ikke være her – og der var ikke et øje tørt!

Festen blev holdt i hans søster og svigerdatters store lejlighed, Jan havde selv lejet borde, stole, porcelæn og glas, familiesølvtøjet, som min søster og jeg havde hver ½-delen af, blev fundet frem, jeg havde lavet mad, og Søren leverede vinen. Familie og venner havde en skøn dag sammen med brudeparret, og Leonor kunne sende mange dejlige billeder hjem til familie på Filippinerne.

Det er et godt ægteskab, som bl.a. har givet mig 2 skønne børnebørn, Leonor er faldet rigtig godt til i Danmark, er dansk statsborger og har taget en dansk uddannelse og kørekort! Og hun er en fantastisk støtte for Jan nu med hans problemer med førligheden efter mislykkedes hofteoperationer.

Til lykke med de første 20 år!