– at jeg har det skidt! For bedringen udeblev, og i morges bad jeg om en ny tid hos lægen.

Denne gang tog hun en blodprøve, og da hun fik resultatet, var hun nærmest forskrækket: “Så kan jeg da godt forstå, du har det skidt!”

“130” sagde hun, jeg går ud fra, det er infektionstallet, for i næste åndedræt spurgte hun, om jeg kan tåle penicillin? Det kan jeg, så nu skal jeg på en kraftig kur i 10 dage! Og hvis det ikke er bedre, skal jeg ringe allerede torsdag.

Tjah, det hjælper jo ikke at blive sur – faktisk er jeg lettet, for nu sker da noget – men jeg kunne være sparet for en ubehagelig weekend, hvor jeg stadig har haft ondt, har feber, hoster voldsomt og sover meget dårligt om natten, vågner flere gange og er gennemblødt af sved, så jeg må skifte. Og så er jeg træt – træt – træt!

Så jeg håber, at jeg snart får lidt energi igen. Jeg har prøvet at sy lidt, strikke lidt, men det bliver ikke til ret meget. Det eneste, jeg kan, er at læse.

…helt bogstaveligt! Hvor er jeg glad for, at lille Diki er så tålmodig og kærlig en hund. Jeg tror, han ved, at jeg har det skidt.

Det er ikke blevet bedre, eller i hvert fald meget lidt bedre med halsen, men øjet er bedre i dag.

Jeg fylder mig med så mange piller, at jeg har svært ved at bedømme det, men jeg kan mærke, når virkningen aftager!

Nu får jeg 2 slags sugetabletter, som jeg skifter imellem hver 1½ time, der skal gå 3 timer imellem hver slags! Det var pharmakonomen i vores apoteksudsalg, der fortalte mig, at jeg kunne gøre sådan.

Men hvor er jeg træt! Så det er blevet små korte ture med Diki i dag. I går aftes gik naboen med ham, det var meget sødt af hende, og han var glad, da han kom hjem.

Sagde den meget flinke læge, der kunne konstatere, at min hals var meget rød og irriteret.

“Prøv at undgå at spise noget, der kan genere halsen” – ja, det giver sig selv, for selv et glas vand svier!

Men der er ikke nogen bakterier, altså ingen betændelse, derimod en “hals-katar” eller en virus!

Så flere smertestillende piller, afslapning indendøre med terrassedøren åben – jeg kan ikke holde ud at være ude ret længe ad gangen.

Men jeg fik da lige hængt håndklæderne til tørre:

De er så flotte – og til højre er de 3 fine planter, jeg købte på Barkholt planteskole i Helsinge. De venter på at komme i jorden.

Jeg fik håndklæderne i fødselsdagsgave af min niece, og jeg ville ønske, jeg kunne gengive hendes fortælling om at købe dem i et stormagasin i København, hvor ekspedienten nok ikke har været ude for en kunde med den for humor og sarkasme før! Hun mente nemlig ikke, at de havde nogle i den limegrønne farve, men så let gav niecen ikke op! Og hvordan det foregik i alle detaljer, underholdt hun os med, så vi skreg af grin!

Der er ikke rigtig noget at grine af lige nu, jeg er hammer træt, og den står på koldskål igen i aften. Plus lidt jordbær med fløde!

Min egen læge kender mig slet ikke! Jeg har ikke haft brug for hende i den tid, jeg har boet her (alt det med galdesten var hun ikke involveret i) – og så har hun ferie, når jeg skal bruge hende.

Men jeg gider ikke det her mere, så nu er det lykkedes mig at få en tid i eftermiddag hos hendes ferieafløser, så håber jeg, at hun finder råd og en kur.

Efterhånden gætter jeg på en gedigen halsbetændelse, ellers tror jeg, det var blevet bedre af sig selv. En forkølelse er det ikke, men ondt gør det stadig – trods diverse smertestillende.

Så jeg kører gerne til Børkop, hvor hun bor, og håber det bedste.

..det er, hvad jeg lider af lige nu! Hold da op, hvor har jeg ondt af mig selv, det er bare ynkeligt!

Jamen, jeg HAR meget ondt i halsen og er meget, meget træt.

Nu har jeg “bedøvet” mig selv med en “cocktail” af Panodil og Ibumetin – sikkert ikke særligt sundt, men jeg skal jo kunne holde det ud!

Dertil har datteren lavet en mikstur, som svigersønnen kom med. Den består af gode, sunde ting som finthakket ingefær, æbleeddike, honning og hvad mer’? Tages i teskefulde så tit, jeg orker, og er lidt surt, lidt stærkt og godt for en dårlig hals.

Lige nu har jeg blundet et par timer i min gode stol, taget vasketøjet ind og spist en tallerken koldskål, det kunne glide ned, efter at pillerne var begyndt at virke. Den varme te kan nok også både lune i halsen og give mig væske.

ØV – jeg gider ikke dette her. Jeg vil jo gerne plante mine nyindkøbte, fine planter, men det må vente. OG jeg skal jo også tage billeder af både dem og de andre dejlige ting, jeg har købt, og som jeg er glad for.

Mon jeg kan sidde og sy lidt på HANNE’s sommer DHU, så jeg er klar i morgen? Ellers er der ikke noget at gøre ved det.

Puh, det var en drøj tur, når jeg ikke har det ret godt! Men ud i ét stræk uden pauser tog det 3½ time fra Nordsjælland til Erritsø, trafikken var rimelig, og Diki er en sand engel, jeg hørte ikke en lyd fra ham!

Vi var begge 2 glade for at komme hjem, selv om det var trist som det første at blive mødt af Byhavens flag på halv. Vores ældste beboer er død i nat, 98 år gammel og temmelig dårlig her på det sidste. Det er i hvert fald godt, at hun undgår at blive flyttet på plejehjem, når hun har kunne være hjemme indtil nu.

En anden – min genbo – er flyttet på plejehjem i tirsdags, men hun glædede sig. Der bliver stille her, for der kom hjemmeplejere begge steder mange gange hver dag. Den ene havde 24 timers vagt alle ugens dage den sidste måned!

Nu kører vaskemaskinen, Diki har lagt sig som han plejer, min læge har sommerferie, så jeg kan ikke få hjælp der, men hvis det ikke bliver bedre i morgen, må jeg søge hendes vikar.

Det har trods alt været et meget hyggeligt besøg hos veninden i Ramløse, og jeg har brugt nogle gavepenge på nogle dejlige ting, så jeg er glad, selv om jeg næsten ikke kan synke.

Øv – øv! Lige som veninden og jeg havde det super hyggeligt med shopping, fik jeg det rigtig skidt, nærmest som influenza med ledsmerter og noget, der lignede blærebetændelse.

Vi hyggede herhjemme, sad i haven og drak formiddagskaffe og spiste frokost, og derefter var vi på udflugt i både en ny patchworkbutik, en smykkeforretning, et moderne guldsmedeværksted og en outlet med spændende Ilse Jakobsen modeller, alt sammen i Gilleleje og i godt vejr.

Men mens vi spiste et stjerneskud på havnen blev det koldere, og pludselig fik jeg kulderystninger og ondt i leddene.

Jeg har prøvet det før med mange års mellemrum i forbindelse med at jeg har haft ansvar for arrangementer, f.eks. spejderlejre, og så kom denne reaktion, som jeg tror er en slags “efter-stress”,

Det var ikke sjovt, og meget synd for veninden. Men med et par piller og et tæppe omkring mig har jeg sovet det meste af aftenen, og nu synes jeg, det går lidt bedre. Nu må vi se i morgen, hvordan det går.

Diki har været en ren engel, både på shopping i en by, han ikke kender, på havnen og herhjemme! Han er bare en god hund!

God morgen – på min fødselsdag! Sikke en dejlig dag at have fødselsdag!

Og her i Byhaven er flaget gået til tops for mig – er det ikke dejligt?