Jordbær

En hurtig invitation til at komme og hente jordbær hos datteren, som sammen med Ebbe havde været på årets sidste “pluk-selv-jordbær” og var kommet hjem med 14 kg meget flotte bær + nogle kæmpestore spidskål. Hun var allerede i gang med at sylte, så jeg måtte gerne selv komme og hente dem!

jordbær

Det ville jeg selvfølgelig gerne, og der blev også tid til en kop kaffe og en hyggelig snak – jeg havde taget strikketøjet med, og hundene var lykkelige for at lege i haven.

Så der blev store, flotte jordbær til aftensmad. Der var mange flere, end jeg kunne spise, så forinden havde jeg lagt vejen om Brugsen og købt rabarber til jordbær/rabarbermarmelade:

syltetøj

Ikke dårligt! Et stort spidskål kom også med hjem – det elsker jeg, så det skal jeg ha’ i morgen – og de næste par dage!

Der er kæmpestore fordele for hele familien, ved at jeg er flyttet nærmere! Det er så dejligt, at vi lige kan mødes, hvadenten det er for at hjælpe hinanden, eller for hyggens skyld!

Køreklar

Så blev bilen pakket i går aftes, og jeg er klar til at køre til Puttetæppe-tante-træf i Hejnsvig.

bil

Der er godt nok læs på!

bil 3

Der er 29 tæpper! Masser af stof i store og små stykker til at dele ud til tæppetanterne.

bil 2

Der kom lige 2 store poser med i alt 296 syede blokke, som er syet efter mønstre fra tidligere år, men der er nok til 9 tæpper, så de skal nok blive monteret og quiltet – håber jeg!

Og så er der også en kæmpestor pose med varme sokker til børnene på Fjordmark!

Pinsesolen!

Det ser ud til, at vi får pinsesol – i hvert fald det meste af tiden!

Så Diki og jeg tager vest på og holder Pinse i Blaavand! Vi glæder os!

Jeg er så heldig, at jeg flere år i træk er blevet inviteret til at holde Pinse hos Sørens 2 kusiner i deres dejlige sommerhus, og både min gamle schæfer Whisky og lille Diki er meget velkomne også. Så det skal nok blive nogle hyggelige dage.

Sådan en dejlig dag – og det 3. konfirmandtæppe

Det blev sådan en dejlig dag for Christina – og for hele familien

konfirmationsholdet

Her er hele holdet af dejlige unge mennesker.

Udenfor kirken tog ældstesønnen virkelig “fusen” på sin datter, som havde plaget for at blive afhentet af et eller andet flot køretøj, som “alle de andre”. Det havde han gjort hende forståeligt, at det blev hun ikke. Udenfor kirken holdt de flotteste biler klar.

Men…

overraskelse

..da hendes Far spurgte, om hun kunne køre hjem med denne hvide Porsche, troede hun, det var en spøg. Det var det ikke! “Seriøst?” spurgte hun helt forbløffet – og det var rigtig nok.

overraskelse 3 overraskelse 2

Men det var rigtig nok, genboens søn havde velvilligt stillet sin flotte bil og sig selv som chauffør til rådighed – og konfirmanden strålede,…

byhaven

…da hun blev kørt til Byhaven, hvor vores fælleshus skulle danne ramme om hendes fest!

diki

Både Diki…

victor

..og Victor hilste hendes til lykke!

bordet

Hun havde selv tilrettelagt alle detaljer, også borddækningen, og hun og hendes Far havde foldet alle de 4-dobbelte åkande-servietter!

gavebord

Gavebordet, hvor der foruden mange kuverter med penge (som ønsket), også var en mystiske nøgle, vedhæftet er barndomsbillede af Christina på trehjulet.

gave nøgle

Da hun vendte sig om, stod storebror bagved hende med den højt ønskede nye, flotte cykel, som nøglen passede til!

cykel

Den store pakke fra Farmor, havde hun gættet indholdet af (storebror og fætter har også fået et tæppe til deres konfirmation) – men ikke udseendet:

christinas tæppe 2

Det faldt absolut i konfirmandens smag – men hun manglede noget: Der var ikke en lap med hendes navn og dato for konfirmationen bagpå – det havde jeg glemt, men det har jeg lovet at lave!

christinas tæppe

 

Sådan! Ny hund.

 

pandehår

Chok?

Før: vasket fønnet børstetEfter: ny dikiJa, det er rigtigt: Diki er blevet klippet!!!

Og han er bare så fin og sød og dejlig!

Jeg har tænkt på det længe, men vidste ikke, om jeg kunne få mig selv til det. Nu blev beslutningen taget i samråd med et familiemedlem, der er professionel hundefrisør, Christina.

vasket

Så han blev vasket i formiddags..

føn

…føntørret (ah, det var dejligt) og børstet – ikke så sjovt, men det gik.

leg m sonja og linda

Så tog vi på besøg hos Sonja og Linda, som godt ville lege med den lille langhårede.

start klip

Og så tog Christina fat med maskinen – UHA! det var da noget mærkeligt noget! Jeg var med til at begynde med, også for at vi i fælleskab kunne blive enige om, hvor meget, der skulle af! Men så forlod Christinas mor og jeg seancen – så han hylede: “Mor går fra mig!”. Men det klarer Christina. Og hun bruger hverken snuderem eller andre hjælpemidler, kun sin stemme og sine hænder, og han fandt ud af, hvem der – venligt – bestemmer! Og så gik det godt, men det tog godt nok lang tid, det blev gjort grundigt.

bamse m lange ører

Så fiiin! Men ørerne – er de for lange? Det syntes Christina…

bamse m lange ører 2

..men jeg skulle bestemme.

mere af ørerne

Jo, der kom mere af.

diki bamseklip

Og nu er Diki “bamse-klippet” og rigtig, rigtig fin!!

godbidder

Så vankede der godbidder!

Jeg er rigtig glad for resultatet, og jeg er sikker på, at det er ikke bare nemmere for mig, men også for Diki. Han fik også klippet kløer uden problemer – hun er dygtig, Christina!

En sjov detalje: han bliver ved med at sætte sig på numsen! For han er også blevet klippet omkring numsehullet, så der ikke skal hænge noget i, og det er jo en ny fornemmelsen – typisk, siger Christina.

øjne

Og nu kan jeg se hans smukke øjne!

Minder

For 5 år siden, da vi havde 45 års bryllupsdag, vidste vi godt, at det nok var den sidste bryllupsdag, så da havde børnene og Søren lavet et surprise-selskab, så vi kunne fejre dagen – det var en pragtfuld dag. Og det var dejligt at tænke på, da Søren forlod os ½ år senere.

For 10 år siden havde vi ingen anelse om, at han skulle blive syg, og da havde han selv fået en fantastisk idé til at fejre 40-årsdagen.

Da inviterede vi hele familien incl. min søster og svoger i Kerteminde og Sørens nevø med familie + en enkelt god veninde på udflugt til Romsø, som ligger ud for Kerteminde.

sejltur 600

Vi havde fået Pejsegården i Brædstrup til at lave en kæmpemæssig “madkurv” og havde lejet postbåden i Kerteminde til at sejle os derover.

dam med frøer 600 helle og ebbe 2

Det var et fantastisk skønt vejr (ligesom på selve bryllupsdagen i 1964) med høj sol, og efter morgenkaffe og rundstykker og en gåtur Romsø rundt, med kig på dådyr og frøer i dammen…

ander christian frederik 600

..og gensyn med de hyggelige huse på Romsø, hvor jeg har været på spejderlejr flere gange, f.eks. den gamle skole…

frokost 6 a

…blev madpakken spist på en medbragt stor presenning – det var så festligt!

frokost 3

Og der manglede ikke noget! Skål!

skål

æg

Inclusive lege med børnene, som Søren organiserede.

Dagen blev også foreviget med det klassiske familiebillede tilbage på havnen i Kerteminde:

familien 2 800

En dejlig dag at mindes.

 

50 år

50 år er det siden i dag:

bryllup3

Men der skal jo 2 til, at det er et guldbryllup, og det er der ikke. Vemodigt – ja!

Men dagen er noget særligt for mig, og der vil være mange tanker og minder i hovedet i dag. Det var også starten på vores familie, og dem har jeg heldigvis alle sammen “med tilbehør” i form af svigerbørn og børnebørn.

Der er ikke mange tilbage af vore gæster til brylluppet, her er en enkelt, som kun var 5 år dengang:

tune                   Sørens nevø, som var yngste deltager og så fin! Han er selv Farfar nu!

Av – av! Kan man komme til skade i Lanciers?

Ja, det kan man, når sådan en gammel kone lader sig lokke til at genopfriske ungdommens festlige stunder – og man så ikke husker helt, hvordan det er!

Fødderne husker trinnene, sagde min dansepartner, som er ældre end mig, men har danset Lanciers op igennem årene i modsætning til mig. Han var meget hjælpsom og trak mig rundt i turene, når jeg kiksede – og det kan mærkes i højre håndled i dag, at han tog ved!

Men det var absolut en sjov afslutning på en festlig dag i smukke omgivelser, da en udvalgt skare fejrede 100 års jubilæum på Danmarks yngste herregård Løndal. Ejerne havde inviteret 25 mennesker i meget forskellige aldre fra 1½ år til omkring 90, familiemedlemmer og hjælpere – “kustoder” kaldet, til en skøn middag, som vi selv var med til at tilberede lige fra borddækning med det gamle porcelæn efter alle kunstens regler til madens tilberedelse og servering på bedste spejdermaner. Det var da heller ikke et “Hurra”, der blev udbragt for fødselslaren og de nuværende ejere, men et fuldtonende “Tjikkelikker” !

løndal 100 år

Og efter middagen stillede vi så op i 2 kvadriller til den varslede Lanciers, unge og gamle (ja, jeg var jo nok den ældste deltager). Det var simpelthen smaddersjovt, selv om de fleste var absolut utrænede, for nogles vedkommende var det endda første gang, så der var en vis forvirring, selv om vi dansede efter musik med instruktion før hver tur. Nogle af de unge vidste tydeligvis ikke, hvad “et chassés” er, men hoppede gladelig med, og under megen grin kom herrer til at stille sig på damesiden osv. Anden omgang var uden instruktion, og så gik det da helt galt.

Men det var sjovt! Jeg har melodierne i hovedet endnu! Og det går nok over igen i håndledet. Jeg kunne da strikke lidt i aften.

Det blev en Brædstrup weekend, hvor jeg sov hos en strikkeveninde og i dag besøgte både køberne af mit gamle hus og en nabo-veninde.

Der er selvfølgelig en vis vemod ved at besøge det hus og den have, man har boet i i 34 år. Men det er ikke mit hus mere! Og de nye ejere har foretaget ændringer (de kaldte det “skamfering” 😉 ), som gør det til et andet hus med andre farver, værelser, der er slået sammen, en ny trappe og et nyt vindue, som gør det til deres hus – og det er fint!

Det var selvfølgelig hyggeligt at gense nogle ting, som jeg havde ladet stå, og det var meget dejligt at gå rundt i haven, som nu folder sig ud, som jeg kender det, men også her var der plantet og sået nyt. Vi havde aftalt, at jeg måtte komme og hente lidt forårsblomster og bunddække, og der var nok at tage af, så det glæder jeg mig til at plante ud her. Der var også en rose, som betyder noget for mig, men som jeg havde glemt at grave op i efteråret, den fik jeg også med hjem, og den er allerede kommet på plads.

Køberne havde også en masse spørgsmål om forskellige buske og planter, og det meste kunne jeg da svare på. Det lyder, som om de er glade for haven.

Og det var utroligt hyggeligt at få en lang snak med min gamle nabo, som jeg i de år, der er gået efter at først hun og derefter jeg blev alene, har haft en stor fortrolighed med. Vi er enige om, at tiden er fløjet af sted, det var ikke meningen, at der skulle gå ½ år, inden vi sås igen, og nu har kalenderen fået nogle krydser med henblik på at finde en dag, hvor hun kan komme og se, hvordan jeg har indrettet mig.

Det var tilsammen en hyggelig dag, og hjemturen var rigtig flot, hvor jeg nød, at bøgen er sprunget ud overalt, og at rapsmarkerne står så gule, så de næsten blænder.

raps

 

Jeg nåede lige…

…at få Victors nye raglansweater færdig, mens jeg passede ham og hans skoldkopper.  victor utilfreds model

Han var ikke lige i humør til at stå model!

Men det hjalp, da han fulgte os til toget – for det var spændende på stationen at holde øje med, når der kom tog:

farvel victor

Det er en meget lækker sweater, en model fra Tante Grøn i Odense i garnet “Bøllefrø”, som er noget af det blødeste, jeg har strikket af. Str. går op til 8-9 år, så den er jeg sikker på, at jeg vil komme til at strikke igen senere.

victors raglan i perlestrik

victors raglan i perlestrik label

Det har været så dejligt at passe ham – han var ikke så syg, at det prægede hans humør, han måtte bare ikke komme i dagpleje, så længe, der ikke var skorper på alle “kopperne”. Og så er det noget helt andet at være uden Mor og Far – vi kommer meget tættere på hinanden og lærer at kommunikere på en helt anden måde. Han er en meget kærlig og selvstændig dreng med en god motorik, og gør også fremskridt med sproget nu. Diki og Victor fandt også fint ud af det sammen.

Turen med toget hjem gik også fint, Diki var træt og lagde sig straks til at sove på sit tæppe ved mine fødder til stor undren for medpassagererne! Og nu er vi hjemme igen – det er heller ikke dårligt!

Hvor er det flot – sikke en gave!

 

elins sjal

Jeg har været en lille smule “konsulent” for datteren, der har strikket dette utroligt flotte “Christel Seyfarth-sjal” som en gave til BeBe’s opdrætter Elin, som tak for hjælp og vejledning.

elins sjal 2

Modellen fra Christel Seyfarth, Fanø, hedder “Mongolia”, men garnet har strikkeren selv sat sammen i de farver, hun har valgt, så designet er hendes eget.

elins sjal 3

Det er vist overflødigt at nævne, at modtageren blev glad! Og hun har aldrig haft noget lignende, så det blev afprøvet uden “øvelse”, men det gør ikke noget, at man kan se vrangen, for så ses det, hvor fint, det er strikket i Fair Isle teknik.

bebe og bailey

Her er årsagen til den fine gave: BeBe til venstre i skøn samdrægtighed med sin bror Barley. Det er så sjovt at se (og mærke) forskellen på den feminine pige og den kraftige maskuline dreng med større hoved og større poter! De er så fine begge 2! Og jeg er da stolt af datteren, som har arbejdet længe på det flotte sjal. Jeg har aldrig vovet mig ud i noget lignende.