Så går det løs!

flyttekasser

De stod i carporten, da jeg kom hjem fra tandlægen (endnu en ting, der er “sidste gang” her).

Indtil nu har jeg mest sorteret, smidt væk, taget mindre ting med i bilen, når jeg kører til Fredericia. Men nu er det tiden at pakke i de store flyttekasser.

Hvor skal man begynde? Jeg har tømt nogle skabe for ting, der skal forsøges solgt. Det næste bliver skabe med tøj, som ikke skal med mig, men som vores fantastiske “Brædstrup Humanitær Forening” kan få. Der er også røget nogle kasser og poser med garn og stof til Aktivitetscenteret Søndergården.

Og i dag fandt jeg lige vinterfodtøjet frem og vaskede støvler og sko af. Når de er tørre skal de pudses, så de er klar. Og i den ombæring er jeg ved at tynde kraftigt ud i en kurv med skoplejemidler. Der er simpelthen så meget gammelt indtørret l…., at man skulle tro, det var løgn! Ud med det.

Jeg ville virkelig ønske, at der var bare én at arbejde sammen med.

Nåh, der er da også lyspunkter: Tandlægen sagde “nul huller” og roste mig for at tandkødslommerne er blevet mindre siden for ½ år siden. Flittigere brug af tandstikkere og måske også en følge af at jeg spiser anderledes.

Kvinde til kvinde

Efter besøg i Den lille Lade var jeg inviteret til at besøge en anden patchworker, der bor langt ude på landet på en gård. Vi var 3, der kender hinanden fra Aktivitetscenteret Søndergården og fra Tinghusquilterne her i Brædstrup, men egentlig ikke privat.

Sommetider oplever man, at “kemien” er god imellem mennesker, selv om man har forskellig baggrund, alder osv, og det må man sige, at vi hurtigt fandt ud af!

Det var et utroligt dejligt sted, vi var på besøg, en gammel, hyggelig slægtsgård med mange rum, bl.a. en dejlig udestue med en flot udsigt over marker og enge, hvor vi blev budt på kaffe/te, hjemmebagte hvedeknopper med ost og squashmarmelade, æblekage (2 udgaver – den ene uden sukker til mig!), og senere tog sytøjerne frem.

Hvor var det hyggeligt, og som snakken gik! Vi har flere ting til fælles, både glæder og sorger, har alle 3 mistet vores ægtefælle, én af os også et barn, og vi har alle børn og børnebørn.

Jeg tror, at man kan snakke meget mere frit, når man snakker med andre kvinder, der har haft samme erfaringer, glæder og sorger i livet, og det er en god snak! For man forstår jo hinanden på en helt anden måde.

Og selvfølgelig snakkede vi også om vores fælles hobby: patchwork, det kan man aldrig blive træt af, og nu havde vi også friske indtryk fra vores besøg hos Ragnhild i Den lille Lade.

Og så kunne de 2 meget belejligt hjælpe mig med at fotografere de 6 puttetæpper, som jeg havde fået med hjem til forsendelse af Rita, som jeg også havde aftalt møde med.

Det var en utroligt dejlig eftermiddag!

R.I.P. Jytte

En af mine bloglæsere fra starten i 2008, en mangeårige ven og først og fremmest Sørens bridgemakker i mange år, er sovet ind for få dage siden.

Søren og Jytte var lige gamle, begge dygtige, kloge og stædige bridgespillere, der godt kunne være uenige, men alligevel så ens på mange ting, gamle kolleger som de også var på rådhuset i tidligere Brædstrup Kommune. Jytte overlevede Søren med 4 år, men helbredet var ikke godt de sidste år.

Mon de kan finde hinanden i det hinsides og får nogle gode spil kort? Det håber jeg 🙂

R.I.P. Jytte.

Overraskelses besøg

Det var ikke til at bære, hvis ældstesønnen ikke skulle få besøg af sin familie, nu hvor han endelig har fået sin nye hofte (3. hofteoperation på 5 år), og ligger i Odense.

080913 jan

Svigerdatteren er ikke rutineret i at køre fremmede steder, og han havde selv sagt, at hun nok aldrig fandt hjem igen, hvis hun kørte derover! Men det måtte vi kunne klare i fællesskab. Så selv om jeg ikke er helt ved kræfter endnu, blev vi enige om at overraske ham. Så jeg kørte til Fredericia, og så kørte hun med mig som vejviser til Odense, og det gik fint! Det er nemt at finde, når bare man ved lidt om det (og jeg er født og opvokset i Odense), man kører jo lige op fra motorvejen og næsten direkte hen til det enorme sygehus, og jeg havde skrevet et kort ud, så vi kunne finde afdelingen.

080913 jan og christina

Christina har grædt af savn efter sin Far, så hun fik lov at liste ind og overraske ham – det kom bag på ham! (Jeg må beklage det uskarpe billede!). Og hun var glad!

Det var vi andre også, da vi så, at han har det rimeligt godt nu, 2 dage efter operationen, hvor han har miste en del blod og har et ret lavt blodtryk, så han er svimmel. Men han har været oppe nogle gange.

Han ved ikke ret meget om, hvordan operationen er gået, ud over, at hoften er skiftet som planlagt og aftalt – hvilket ikke var tilfældet for 10 måneder siden, hvor der blev lukket op, men den IKKE blev skiftet som aftalt, og hvor det har været helt galt siden, uden at nogen har kunnet/villet forklare, hvad der er gået galt.

Vi ved ikke endnu, om der er fundet en forklaring, og om den kommer til at fungere nu, men der var jo ikke andet alternativ end at prøve.

Det var hyggeligt og dejligt, vi havde et par timer sammen, og nu tror jeg, at svigerdatteren tør køre turen en anden dag uden mig.

(Han strippede frivilligt!)

2 flyttekasser med frimærker..

..er nu ude af huset og bliver sat til salg hos Brun Rasmussen i løbet af en måneds tid!

Der var godt nok mange mapper, de fyldte flere skabe, og mange af dem var helt fyldt med doubletter! Men der er også fine albums med mærker, der formentlig er noget værd, både gamle og nyere.

Jeg er ikke blevet lovet nogen formue for dem, det havde jeg heller ikke regnet med, for Søren sagde altid, at han ikke mente, de var noget særligt værd.

Dog var der 2 små serier, som måske kan trække hele læsset! Det anede jeg jo ikke noget om, men 2 “amerikaner-serier” med grønlandske mærker fra lige efter 1945, fik jeg at vide, er meget eftertragtede! Så det er jo spændende.

Set med mine øjne er det fint, at frimærkeeksperten tog det hele med, også mapper med meget blandet indhold fra flere andre lande. Så nu er jeg af med det alt sammen og har kun ganske lidt, som ikke er ordnet, men som jeg kan glæde nogen med. Plus en stor pose afklip, som Julemærkehjemmet Fjordmark får, for de har en aftale med en frimærkesamler, som køber afklip, som børnene hjælper med at klippe, og så tjener de lidt til Fjordmarks drift!

Jeg er glad for, at de ville sælge det for mig, for nu har de ligget i næsten 4 år, hvor jeg ikke har vidst, hvordan jeg skulle komme af med dem. Søren havde meget glæde af at samle og ordne dem, og ligeså af at sælge dem på auktion på QXL, og det hyggede han sig med. Men hvis man skulle sælge så mange på den måde, så kunne jeg ikke nå det i min levetid!

Diki på besøg

300813 diki og dinna

Diki passede sit arbejde som besøgshund i går og var med på Egebo. Vi har været nødt til at holde en pause pga mine hospitalsophold, men han kunne godt huske sine veninder…

300813 diki og dinna 2

..ikke mindst Dinna, som har godbidder klar til ham og kan få ham til at lave lidt kunster!

Han blev fodret så eftertrykkeligt, at det næsten var for meget, så han kunne ikke spise den sidste!

Sikke en dejlig dag på Træf i Herning!

1 puttetæppeboden træf 2013 Så flot så Projekt Puttetæpper’s bod ud i morges – før det begyndte at myldre ind med glade tæppetanter, der kom med favnen fuld af puttetæpper! Jeg burde have taget et billede, lige før vi lukkede – for det var da bare helt, helt utroligt, hvad vi modtog i dag af færdige tæpper, blokke og UFO’er!!! Men vi havde for travlt med at tælle og fotografere!
Blokkene er ikke talt op endnu, men alene lørdag modtog vi 40 flotte puttetæpper – så mange tror jeg ikke vi nogensinde har modtaget på én dag før. Bl.a. kom der flere “monteringstanter” med tæpper, som de har monteret og quiltet af blokke, som mange andre har syet, og det er sjovt at se tæpper med blokke fra tidligere år, som f.eks. fra 2009:

10 ingrid hagelskjær

Fra 2010:

12 blok 2012 rita sicko

– fra 2011:

16 blok 2011 birte pedersen 03 blok 2011 bodil johansen

– fra 2012:

31 blok 2012 ingrid hagelskjær 30 blok 2012 ingrid hagelskjær 28 blok 2012 birte pedersen 26 blok 2012 ingrid hagelskjær 19 blok 2012 ingrid hagelskjær 11 lone i greve 07 blok 2012 birte pedersen

– og sandelig også 1 med blokken fra i år, som allerede er færdigt:

4 linda jensen

Det var et dejligt sted, vi havde fået stillet til rådighed, med god plads til at brede os!
Det var for enden af hallen med udstillede medlemstæpper, og der var lyst og dejlig frisk luft i modsætning til hallen med butikker, hvor folk myldrede tæt! I Udstillingshallen (og vi) var også godt besøgt, men i et mere roligt og behageligt tempo.

Og den nye styregruppe fungerede perfekt, selv om det var vores første store opgave sammen. Vi havde også gode hjælpere til at afløse, både “gamle” erfarne og nogle, der aldrig har prøvet det før.

Jeg er meget glad for, at jeg kunne være med hele dagen, og jeg er meget rørt over alle de mange, mange personlige hilsner og forespørgsler, jeg fik fra læsere af denne blog, som følger med i mine kvaler – men også i mine glæder mht hus-salg og -køb, og som glæder sig med mig – og med Diki! Tusind tak alle sammen!

For en gangs skyld svigtede jeg generalforsamlingen og kørte hjem til Diki, som – igen – havde opført sig eksemplarisk, trods de mange timer, og gav mig en stormende velkomst.

Og så lå indkaldelsen til den næste undersøgelse/operation på Århus Kommunehospital i postkassen. Det bliver torsdag den 5. september kl 8, hvor jeg skal møde fastende til en 1-dagsindlæggelse og ERCP/kikkertundersøgelse med knusning og fjernelse af galdesten, i narkose. Jeg må ringe til afd. i Horsens på mandag og høre, hvordan jeg kan møde i Århus, lægges i narkose og komme hjem igen samme dag, når jeg har været så dårlig de 2 første gange? Men nu kan jeg da sætte dato på og så håbe, at det er overstået efter det.

Nu glæder jeg mig til en ny, dejlig dag på Træf i Herning i morgen, så skal der blive tid til at komme rundt og besøge butikkerne og den store udstilling, hvor jeg skimmede mange fine ting!

 

Det går op og det går ned

Det har været en dårlig dag – rent helbredsmæssigt – i dag. Jeg havde mange smerter i nat og har haft det skidt det meste af dagen. Jeg tager de (for mange, synes jeg) smertestillende piller, som jeg har fået besked om, men sidst på eftermiddagen ringede jeg til afdelingen i Horsens, som de siger, jeg skal. Så nu skal jeg ind i ambulatoriet i morgen.

Der er jo nok ikke rigtig noget, der hjælper ordentligt, før det lykkes at fjerne de sidste store sten – det ser jeg frem til!

Hjem for denne gang!

Stuegang kl. 09.00: “Det var en værre omgang”, sagde lægen! Ja, PUH ha! Men tallene er fine, så jeg må gerne komme hjem!

Og så bliver jeg indkaldt igen om kort tid, hvor jeg så også skal ligge her og have de 2 store “fragmenter” af sten knust og fjernet i Århus.

Men det er virkelig dejligt, at aftensygeplejersken fortalte mig i går aftes, hvor flot min krop har reageret denne gang, så de høje “tal”, der viste bugspytkirtlens reaktion fredag aften/nat, hvor jeg var så dårlig, på 1 døgn er faldet til en brøkdel – vel at mærke UDEN antibiotika. Men til gengæld med masser af væske.

Så nu ringer jeg til ældstesønnen, at de må hente mig!

Det gik bedre denne gang – men..

..det var besværligt – og jeg skal på den igen!

Tak for alle hilsner og gode ønsker. Det gik absolut bedre denne gang med ERCP-undersøgelsen og fjernelse af nogle af galdestenene i Århus  i går, men desværre ikke alle stenene! De er store, der er mange, og nogle er “klistret” sammen, var den besked, jeg fik, så jeg skal til Århus igen om kort tid, og så vil de muligvis give mig rigtig narkose for at kunne knuse stenene og rense helt ud.

Men det var ikke særlig god planlægning, hvis jeg skal være ærlig. Jeg skulle møde fastende (siden midnat) på Horsens Sygehus kl. 7.15, blev kørt til Århus i taxa, hvor jeg skulle være inden 10.00 – blev sat af ved en forkert indgang (ikke chaufførens skyld, han havde fået fejl besked) og havde svært ved at finde igennem de underjordiske gange til den rigtig afdeling – fik dog god hjælp af en portør.

Der skete så ikke så meget ved, at jeg kun akkurat passede tidspunktet – for jeg kom først ind efter 4 timers venten i et meget bitte-lille venteværelse!

Ventetiden skyldtes, at de byttede om på nogle operationer, der krævede narkose og nogle, der som kun krævede bedøvelse – som min.

Hold da helt op, det er dræbende: sulten, tørstig, ingenting at fordrive tiden med – mine ting var låst inde i Horsens – selv mobiltelefonen og strikketøjet!

Og når man så er frygtelig nervøs i forvejen.

Sygeplejerskerne var søde og tilbød hvile på en båre, men selv om jeg havde ondt i ryggen og numsen af at sidde på en træstol, så ville det måske have været til større hjælp, hvis jeg havde været orienteret om, hvor lang tid, der skulle gå.

Faktisk “trøstede” lægen mig med, at de nåede at få mig med – så det var der åbenbart risiko for, at de ikke havde gjort.

Operationen mærker man heldigvis ikke noget til, og da jeg vågnede, havde jeg det fint og følte mig helt frisk, også til den grundige forklaring, jeg fik, som bl.a. gik ud på, at det denne gang lykkedes at få nogle sten ud, men altså ikke alle.

Jeg følte mig næsten som en luksuspatient, da jeg blev hentet af Falck og kørt liggende til Horsens, jeg syntes jo, jeg havde det så godt!

Men det varede ikke ret længe! Jeg var kun lige akkurat kommet ind på stuen, før de smertestillende midler, jeg havde i kroppen (hvor naiv kan man være?) holdt op med at virke! ØV – ØV! Kvalme, smerter – jeg skal spare jer! Der gik flere timer, og jeg kan dårligt huske andet. Men jeg fik så god hjælp og både smerte- og kvalmestillende medicin, at jeg vist sov det meste af aftenen . men ikke helt, for jeg registrede svagt, at vi kunne høre Lars Lilholdt koncerten fra den nærliggende “Lunden” i Horsens – det endte med at være hyggeligt!

Alt det, de hjalp  mig med, fik det til at gå den rigtige vej, og allerede senere på natten havde jeg det fint og fik en god nattesøvn!

I dag har jeg haft det godt, og jeg kommer sandsynligvis hjem i morgen, hvis “tallene” er gode.

Ældstesønnen og hans kone har været her i dag og sover hjemme hos mig, så de kan hente mig i morgen. De har passet Diki, som har savnet sin “mor”, for han har pevet om natten!

Nu er det lidt spændende, hvordan jeg sover i nat, for jeg har fået ny  stue-kammerat – en sød ældre herre (!!) som er tilsluttet alt muligt apparatur og ligger meget uroligt, foruden at sygeplejersken render ud og ind hele tiden. Det var ellers så hyggeligt med den selvhjulpne dame, der lå her, men det er en stue med masser af hjælpemidler og stort handikap-badeværelse, så derfor blev hun flyttet. De kunne nu også uden vrøvl have fået lov at flytte mig! Jeg klarer også mig selv nu.