Kategoriarkiv: Glæder og sorger

4 på stribe !

Posted on by
6

Foto: Jesper Dyrup

I morgen er dagen – eller rettere aftenen – hvor jeg henter min nye livskammerat! Nu er de 4 klar til at flytte hjemmefra, og her ses fra venstre: Dorje, Dhana, Dharma og Diki, som er deres tibetanske navne. De 2 drenge yderst.

En kunst at få dem til at ligge stille og på stribe samtidig!

Det må være meget underligt for deres hunde- og menneskefamilie, at de nu snart er væk.

Jeg er meget taknemmelig for, at jeg får lov at adoptere Diki (yderst til højre) og glæder mig helt enormt til at at få liv i huset efter næsten 2 mdr. uden hund.

Det bliver noget HELT andet end en stor schæfer, men det skal det også være.

Han skal få et dejligt liv her! Og min familie og naboer glæder sig også til at byde ham velkommen.

Hvem mon der glæder sig i dag?

Posted on by
2

Det gør hende fra Brædstrup af! Jeg skal nemlig besøge min lille ny hund! Og hans familie, incl de andre 3 hvalpe i kuldet.

Nu er der kun godt 1 uge, til jeg kan hente ham, så han kan bo her hos mig.

Oj, hvor jeg glæder mig! Og jeg har alting klar nu, ny vand- og foderskål (Whiskys kan han jo nærmest drukne i!), legetøj, godbidder og trappegitter. Transportbur og diverse børster til hvalpepelsen låner jeg af “Bodil”.

Halsbånd, snor og foder til den første tid får han med fra Susan og Jesper, og en veninde af dem, som er “oldemor” til hvalpene har syet fine små senge til dem alle 4. Senere får han så tæppe og sækkestol, som jeg selv vil lave.

Så blir her liv og glade dage – det har været trist uden andet liv i huset end mig.

Hvem rækker tunge ad mig?

Posted on by
1

Det bankede på døren i går aftes, og da jeg lukkede op, stod der en autostol med denne lille dreng med det søde smil og frække ansigt, der rakte tunge ad mig!

 Han er altså slet ikke til at stå for, lille Victor, der er kommet rigtig godt med i forhold til sin tidligere ringe størrelse! Han flækker i et stort grin, bare man ser på ham! Jeg har sådan glædet mig til, de skulle komme. Hans far er til 25 års efterskole jubilæum – det er bare ikke til at forstå. Og så hygger mor og farmor sig med Victor imens. Dejligt!

Og så kom naboens Emma på 5 år også lige på besøg for at se den lille baby – hun er elers vant til at være den yngste her i nabolaget, og lige pludselig er hun stor!

Klokkestreng med grønlandske motiver

Posted on by
33

Nu er min fine gave hængt op ved siden af mine Grønlandsmalerier, som Søren købte for over 50 år siden i Grønland af den grønlandske maler Jakob Jessen, og de klæder hinanden.

Min besøgsven Karen har broderet klokkestrengen for mange år siden efter mønster af Helga Bruun de Neergaard, som også har boet i Grønland og som lavede broderimønstre for Håndarbejdets Fremme, mener jeg. Jeg kender godt klokkestrengen, for Sørens søster havde broderet den, og han beundrede den så meget, at hun lovede at brodere den til ham også, men det blev aldrig til noget. Jeg mener, at mønsteret dengang var i et ugeblad, men det er jeg ikke sikker på.

Den er ualmindelig smuk, og den er meget fint broderet. Karen havde besluttet at give mig den, fordi jeg har boet i Grønland, og hun, som snart fylder 93 år, siger: “Man kan aldrig vide, hvad der kan ske, og det kan ske pludseligt.” Derfor ville hun gerne selv give mig den.

Det er ikke helt efter reglerne, at jeg modtager en gave som besøgsven, men Karen har ikke nære slægtninge, så derfor har jeg glædet hende ved at sige mange, mange tak! Jeg er meget glad for den og ville bare ønske, at Søren kunne se den hænge ved siden af hans dejlige malerier

Jeg måtte have hammeren frem for at flytte det nærmeste maleri en lille smule, så der blev plads.

Her er nærbilleder.

For mig, der selv har broderet meget, er det en uvurderlig gave!

 

 

 

En kostelig gave

Posted on by
1

Jeg har fået en helt enestående gave – det får åbenbart ingen ende, men denne har ikke noget med hunde at gøre.

Min besøgsven Karen på snart 93 år, som altid har været meget dygtig til håndarbejde, har foræret mig en klokkestreng med grønlandske motiver, som hun selv har broderet for mange år siden. Det er sådan en gave, som man næsten ikke kan få sig selv til at tage imod! Men jeg er helt sikker på, at det er gennemtænkt, for hun havde ledt efter en anden, som skulle hænge på samme sted. Og når man ved, at hun ved, hvad hun gør, og at det er gennemtænkt, så må man også godt tage imod – det glæder jo også hende!

Der skal nok komme billeder og forklaring, men jeg skal lige finde ud af, hvor den skal hænge.

Karen sagde: “Jamen man ved jo ikke, hvad der kan ske i min alder, og det kan være pludseligt”. Derfor skulle det være nu. Karen har ikke nogen direkte arvinger, men har skrevet testamente til fordel for noget familie, det har hun fortalt mig om tidligere. Og hun syntes, at fordi jeg har været i Grønland, skulle jeg have denne. Det er jeg meget taknemmelig over!

Drømme

Posted on by
7

Allerede i mine drømme, før jeg vågnede tidligt i morges, boblede det med idéer til, hvad jeg skal sy for et lille tæppe til min lille ny hund – og hvilke forberedelser, jeg skal i gang med, før han kommer her hjem. For der er jo forskel på at have en stor, fornuftig hund, der ikke kunne drømme om at gnave i el-ledninger o.lign., og så en lille nysgerrig hvalp, der skal på opdagelse. Hegnet i haven skal nok også have et midlertidigt mere tætmasket hønsenet hægtet på i hvalpehøjde.

Og så skal der selvfølgelig også anskaffes mad- og vandskåle i en mindre størrelse, legetøj og andre ting. Snor og halsbånd til den første tid får jeg med fra Susan og Jesper.

Det er ligesom at barsle! Og lige pludselig er der ikke så lang tid til, som jeg havde indstillet mig på.

Kan glæde måles?

Posted on by
12

Jeg tror ikke, jeg har et målebånd, der er langt nok til at måle min glæde!!!

Jeg bobler indeni! En af disse skønne Tibetaner hvalpe bliver min livskammerat – hvor jeg dog glæder mig.

Jeg har været i Viborg i dag for at besøge Susan og Jesper, deres dejlige Tibetanere Sherpa og Lukla, og Luklas 4 lækre, bedårende hvalpe, Dharma, Dana, Diki og Dorje, som nu er knap 5 uger. Der er 2 tæver og 2 hanner, og én af de 2 hanner bliver min.

Lille Dorje, som står i baggrunden, er lidt mindre end de andre 3, men meget vaks og med stort gå-på-mod, han er næsten helt sort, mens Diki, den anden han, har lidt mere hvidt på poterne og brystet.

Jeg ved ikke endnu, hvilken af dem, det bliver, for de skal først testes, men de er så dejlige begge 2, at jeg lige så gerne vil have den ene som den anden. Det er måske endda en fordel, at jeg ikke selv skal vælge, for det ville være svært.

Det er meget svært at se forskel, men her er det måske Diki, der leger med Dharma, den zobelfarvede tæve hvalp.

Både Dorje og Dharma kan lide den faste føde, de nu får udover mors mælk.

Det er noget af et stort sovedyr!

Smukke Mor Lukla var rigtig sød til at lade mig kæle med hvalpene og tage dem op. Det er hendes første kuld, og hun er en rigtig god mor.

Jeg er så glad for, at Susan og Jesper godkendte mig til at give en af deres hvalpe et hjem! Det var et rigtig hyggeligt besøg, og nu kan jeg glæde mig til, at jeg allerede tirsdag efter Pinse kan hente en af de dejlige hanner.

Og i mellemtiden må jeg gerne besøge dem flere gange. – ja men hvor heldig kan man være?

Se Dechen-Lukla’s Tibetanske Terriere HER

 

 

 

Hvad så nu? – forfra?

Posted on by
8

Det er lidt ligesom en ballon, luften er feset ud af: jeg havde det så fint med at kunne se frem til en ny hundehvalp og glæde mig, planlægge, læse bøger om racen, kigge kalender mht besøg, så vi kunne lære hinanden at kende.

Og nu ved jeg så ikke, om jeg skal begynde helt forfra med at lede efter “den rigtige”.

Rastløsheden og savnet efter Whisky sidder i mig igen, og tårerne brænder. Jeg så på TV SYD i går aftes en ejer, der tog afsked med sin gamle schæferhund, ud fra nogle af de samme grunde, som jeg havde – hold op, hvor var det svært at genopleve det.

Jeg håber, at Hanne har en løsning til mig, ellers tror jeg, jeg vil studere “Gi pote”-hjemmesiden, men jeg synes, det er svært og usikkert.

Ventetiden skal bare ikke være for lang, det kan jeg mærke på mig selv. Jeg kommer ikke ud at gå tur, jeg har svært ved at “tage mig sammen” – jeg savner!

Sig nærmer tiden..

Posted on by
14

..hvor (om alt går vel, men det er jeg helt tryg ved) min næste livskammerat bliver født:

Her er Kyas-ma, få dage før. Det er simpelthen så spændende!

Jeg har aldrig før kunne følge med, før hvalpene blir født, så det er dejligt at følge med, omend på afstand.

Whisky så vi første gang, da han var 7½ uge gammel..

og hentede ham på hans 8-ugers dag.

Jeg savner ham så frygteligt! Desværre blev han kun 8 år, men han havde en skade i bagbenene fra et uheld, da han kun var 5 mdr., det blev værre de sidste par år.

Baloo var 12 uger, da han kom her i huset, her sammen med Bamse, som var vores søns hund oprindeligt – han var en labradorblanding, købt som skilsmissehund på 14 uger, da han kom her, og han blev her, da sønnen flyttede hjemmefra.

Baloo var en fantastisk schæferhund, en rigtig hyrdehund, der elskede og passede på hele familien, også børnebørnene, efterhånden som de kom til. Baloo blev 10½ år, men var meget syg til sidst.

Toby var 1 år, da vi hentede ham i en pension for herreløse hunde!
Her er Bamse og Toby få dage før vi måtte sige farvel til Toby, som blev næsten 16 år gammel. Bamse var så ulykkelig, da Toby ikke var her mere, at vi skyndte os at få Baloo, selv om det var upraktisk med en hvalp, mens der var sne og is.

Bamse blev også gammel, 14 år, men han havde det ikke godt de sidste 1½ år, plaget af gigt. Søren kunne ikke tage beslutningen, før han også blev urenlig. Det var ikke værdigt, og det er med det forløb i tankerne, at jeg tog den tunge beslutning og lod Whisky få fred, før det blev uværdigt.

Hvor jeg dog glæder mig til at få hund i huset igen! Og jeg kan godt vente, for jeg får også lov at komme på besøg hos Kyas-ma i Odense efter nogle uger.

Hjemme igen

Posted on by
7

Det har været en fantastisk ferie på Madeira i 8 dage, og nu er jeg hjemme igen – og der har ikke været indbrud som der ellers er en bølge af i byen for tiden! Derfor lidt hemmelighedskræmmeri og ingen billeder direkte fra den smukke ø. Men der skal nok komme billeder og fortællinger, nu skal jeg bar lige sove først!

Men jeg har haft god hjælp af naboer herhjemme med at holde øje med huset mm.

Igen oplevede jeg tomheden ved at der ingen hund er, og sådan vil jeg nok have det i lang tid – eller i hvert fald til der rykker en ny ind. Jeg kan mærke, at det er godt at have det at se frem til.