Det var en voldsom oplevelse, utroligt intenst, at se filmen Hvidsten Gruppen.
Hvor spiller de godt, og hvor er filmen godt lavet. Det er hjertegribende.
Og selv om vi kender udfaldet på forhånd, så bliver det meget nærværende at opleve det, der skete. Det er sikkert mere nærværende for os, der kan huske, hvordan det var, men jeg så da også en helt ung pige, som var helt opløst af gråd, da hun forlod biografen med sine forældre.
Jeg tror, det er en god idé, at unge mennesker ser den film.
Whisky har igen-igen tynd mave. Det får han med mellemrum, nogen gange i længere tid, og denne gang har jeg været bekymret, for jeg syntes, det blev ved at komme igen med få dages mellemrum. Sådan var det også for 3 år siden, og da endte det med en langvarig behandling med folinsyre, B12 vitamin og ZOOLAX, det sidste har han fået flere gange, og det stopper det.
Men jeg syntes, at han virkede skidt tilpas og træt, og måske havde han tabt sig? Og så er jeg jo en hønemor med min gamle hund (jo han er snart 8 år), så i dag fik vi tid hos dyrlægen, som jeg er meget tryg ved (men det koster jo). Whisky havde ikke tabt sig, det er et godt tegn, han vejer stadig 46 kg. For 3 år siden havde han tabt sig ned til 40 kg, stod der i journalen. Og vi blev så enige om at prøve en kur igen.
Whisky vil gerne derind, men vil også gerne hurtigst muligt ud igen, så han var lidt urolig – og så… lige pludselig sprutte-sked han en stor flydende, ildelugtende “muddersø” midt på gulvet!
Dyrlægen tog det pænt – så behøvede han ikke spørge mere, om der var blod i og om det var lidt eller meget! Han har jo nok prøvet det før, for han lukkede et vindue op og fik travlt med at gøre rent, mens vi så iøvrigt snakkede færdigt.
Jeg håber, han får det bedre igen, jeg vil nødig undvære min daglige følgesvend.
..Victor og hans mor og far – ja tiden flyver. Men vi nyder hvert sekund! Nu har Whisky endda vænnet sig til at tage det roligt, når Victor græder lidt og til ikke at være jaloux, når jeg tager mig af Victor.
Han er kommet omkring i de dage, han har været her: i dag har han besøgt min besøgsven, Karen, som blev meget overrasket og glad!
Og i går var vi ude at køre, hvor vi besøgte Farfars gravsted med en smuk dekoration..
..med bl.a. påskeliljer, som Søren elskede, og 2 bittesmå blå bamser!
Og så kørte vi min sædvanlige rute hjem over Vejerslev, hvor vi besøgte HANNE’s patchworkbutik og Hanne (de klær hinanden , Hanne og Victor – ikk’ ?).. som både svigerdatteren og jeg er glade for at handle med.. 
..og hvor vi beundrede mangfoldigheden i de hjerter, der er udstillet til lodtrækning. Vi fik også købt “lidt”, svigerdatteren til dækkeservietter og jeg uglestof til sengerand (forældrenes vlag).
I dag har vi været ude at trille med barnevognen og købte ind til en af livretterne: mors kartoffelmos og gullasch.
Og så har jeg trukket al den nydelse ud af den lille fyr, som jeg kunne. Jeg synes ovenikøbet, at jeg kan se ham vokse og udvikle sig. Han kan godt lide at ligge hos Farmor og slapper fuldstændig af, mæt og tilpas. Og så kunne hans mor lige lære at strikke strømper med “Magic loop” imens.
Victor er i dag en måned gammel – utroligt, så hurtigt det går! Hans mor har taget det fantastisk gode billede.
Han og hans mor og far er på nogle dages besøg hos Farmor, og vi nyder det allesammen – også Whisky, selv om han altså ikke kan lide, når Victor græder lidt, det virker som om han er usikker på, hvad der sker? og om vi passer godt nok på den lille?
Victor har indviet sit tæppe i dag – nej, han fylder ikke meget på tæppet, og han lå da også kun på det, mens han blev fotograferet, ellers har han dyne på. Men han lå længe ved terrassedøren og kiggede ud på lys og skygge, fugle og bevægelser i haven, det kunne han godt lide. Han kan jo ikke sove HELE tiden.
Det er så dejligt at se, at han trives, han er stadig lille, men han har da taget 50% på i løbet af denne første måned, det er ikke så dårligt! Og det er helt tydeligt, at han har det godt, han spiser godt, sover det meste af tiden og er nem og meget, meget sød. Hvor er jeg glad for at have ham tæt på i nogle dage på dette tidlige tidspunkt af hans liv.
Så kom Victor og hans mor og far endelig – det er jo et problem, at familien ikke vil slippe dem! Og de har besøgt 2 familier på vej hertil, som bare ikke kunne få nok af den lille dreng.
God dag kusine.
Det har Ebbe ikke prøvet før! Familiens hidtil yngste er blevet en meget stor dreng, og han syntes, at den lille var værd at vente på.
Men Mor er nu den bedste! Så mange hænder at gå igennem på én dag, det kan da godt tage pippet fra sådan en lille fyr på 2900 gram – så er det godt at ha’ sin Mor.
Mon det er Armringe/Wristwarmers, der har vakt interesse? Imens jeg stille og roligt har strikket nr 2 armringe-kæde færdig i aften, har besøgstallet været 202, og dermed har det samlede besøgstal rundet 600.000 siden 10. juli 2008 – det er lidt “vildt” og svært at fatte. Og det er mindre end 1 år siden, at jeg fejrede de 400.00 med en Give-away, men den var jeg så længe om at opfylde (dog inden det lovede år), at jeg hellere må undlade det denne gang. Det kan jo blive, når vi når millionen 🙂
Men det er utroligt hyggeligt.
Jeg har været på besøg på Hvidovre Hospitals barselgang for “specialbørn” i dag sammen med ældstesønnen og hans familie. Vi blev mødt af en frisk og glad Mor Ulla og den lille Victor, som havde fået eget tøj på, str. mini-mini, fordi sygehusets er alt for stort! Og spiralstrømperne blev holdt fast af elastikker for ikke at falde af!
Det var naturligvis en meget lykkelig Farmor, der fik den lille gut i armene!
Og kusine Christina blev helt forskrækket, da hun fik ham i favnen af sin tante, hun var bange for at tabe ham, for det har hun aldrig prøvet før…
..mens fætter Christian var mere garvet, for han holdt sin lillesøster, da han var 4 år! Nu er han næsten 15…
…og man skulle tro, han havde øvet sig mange gange siden!
Dette kaldes i familien “en Leonor”, for alle spædbørn har prøvet at blive vugget i armene af tante Leonor, hun kan få ethvert lille grædende barn til at falde til ro – også Victor!
Selv den nyslåede Farbror ville gerne lære sin lille nevø nærmere at kende.
3 generationer.
Victor har en sonde i næsen, fastgjort til huen, fordi han kommer til at rive den ud. Han får mad igennem den, fordi han ikke kan vente, til hans Mor får mælk. Så i stedet får han modermælkserstatning via sonden, og det er faderens job, mens Victor får lov at sutte ved brystet, og det er han god til! Heldigvis skal de blive 1 uge på sygehuset, så det hele falder på plads, og de har enestue med en sovesofa til faderen. Han lægger meget vægt på, at det er en fælles opgave at klare det hele. 
Barselgaver, importeret fra USA! Det varer vist noget tid, før Victor kan passe tøjet, som har den amerikanske football club Green Bay Packer’s farver og logo – den er forældrene og Farbror nemlig fans af!
Faderen syntes, at Farmor skulle prøve at give Victor det tøj på, som er strikket i lille størrelse til at have på, når han skal hjem. Og huen er da ikke for stor! Så mon ikke jeg skal strikke én mere, der kan passe til trøjen, der er rigelig!
Det var første gang, at “Prinsesjalet” blev taget i brug.
Og så fik vi også lige til sidst et glimt af et par store, vågne øjne!
Det var en dejlig tur, selv om det er langt på én dag, men vi var så heldige at blive inviteret på dejlig frokost hos min niece på Amager (en overraskelse for mig), inden vi måtte komme til besøgstid kl 16. Det er nu noget andet selv at holde ham end bare at se billeder!
Her er Victor umiddelbart efter fødslen i går aftes 19. januar 2012…
..og sammen med sin glade Mor Ulla.
Find Victor !
Og her er så med ekslusiv eneret for Sy en lap. dk det første billede af Victor med sin allerførste bamse, ÅRSBAMSEN VICTOR, som hans Far ikke kunne modstå, med det navn! Titlen på billedet kan vist kun være “Find Victor” !
Så kom han, lille Victor! Familiens nyeste medlem – mit 5. barnebarn.
De sidste 2-3 uger har hans mors helbred ikke været det bedste, så det blev bestemt, at fødslen skulle sættes i gang nu, ca. 3 uger før termin. De var på Hvidovre Hospital fra kl 3 i nat. Og det endte med et kejsersnit i aften, hvor han blev født kl 20.50.
Ikke ret stor, kun 45 cm og 2240 gram, men helt frisk og så fin, så fin, siger hans stolte Far. Han ringede til mig, mens jeg var til syaften i Kludekonerne. Jeg blev underrettet løbende om, hvordan det gik, lige fra kl 6.45 i morges, så jeg havde mobilen med.
Der blev både klappet og sagt til lykke, og til kaffen kom der en lille en på bordet, så vi kunne skåle på det nye familiemedlem.
Han er så yndig, og han har sin “navlestrengshue” på, strikket efter bestilling i grønt og gult (stakkels dreng, hans Mor og Far ser amerikansk fodbold og er fans af Green Bay Packers, og det er deres farver). På Hvidovre kender de iøvrigt ikke begrebet “navlestrengshue”, som bruges på Skejby og Kolding sygehuse, oprindeligt til kejserbørn, fordi der er koldt på operationsstuen, men nu til alle nyfødte, så de har frivillige strikkere til at strikke de små bomuldshuer. På Hvidovre bruger de en sok!
Åh, det var godt, at det fik så lykkeligt et resultat! Han er dygtig, siger de, sutter energisk, får lidt modermælkserstatning til at starte med, han skal jo have noget at vokse på!
Og vi har knebet en lille tåre, for der var jo én, de gerne ville have kunnet fortælle om det nye barnebarn!
Svigerdatteren er kommet hjem fra sygehuset, det er dejligt nyt, hun vil hellere være derhjemme. Så nu må hun bare passe rigtig godt på sig selv og tage den med ro!
Det er godt, hun har en mand, der er god til at lave mad!
Jeg håber det bedste.