Bloggen næsten klar igen efter hacking!

PUH HA! Det har været en drøj omgang for min webmaster, som har brugt det meste af i går nat og i dag på at genetablere “Sy en lap” ! Og så endda på sin sidste feriedag og hans kones fødselsdag! Tusind tak!

Bloggen blev hacket i går – hvordan kan nogen dog finde fornøjelse i at ødelægge sådan en hobby-blog? Det går altså over min forstand.

Men jeg er glad for, at det ikke er helt væk! – der nåede at blive taget back up, men det var ikke så ligetil at genoprette. Så jeg er meget taknemmelig, den er jo blevet en del af mig, må man sige.

Der mangler lidt, bl.a. det genkendelige “hoved”, designet og nogle kommentarer på tidligere indlæg, men det kommer i morgen, webmaster var helt bombet nu!

Så bær over og kom igen!

Hanne

En god tur

Vi havde en god tur, Whisky og jeg, og det var godt at besøge kirkegården og bagefter komme ud og snakke med andre!

Min store, smukke, dejlige hund ved lige præcis, hvor vi er, når jeg parkerer bag ved kirkegården i Kjellerup, han har været der mange gange sammen med Søren og nu med mig, og han ved, hvor han kan ligge i skygge under et kæmpe træ, mens jeg nusser på gravstedet. Han skal også lige hen og snuse, og så går vi en lille tur rundt og kigger på alle de dejlige blomster på de andre grave. I dag havde jeg en lille smule svært ved at gå derfra, det har jeg ikke oplevet før.

Men så var det godt, at jeg havde planlagt en tur til Vejerslev, hvor HANNE havde tid til en snak, mens vi fandt det frem, jeg skulle have – og så fik vi også et stort grin, da der kom gode bekendte ind ad døren for at få hjælp til at sy en lynlås-taske!! Så kom jeg lige i arbejde! Det var hyggeligt.

Der lå sandelig også 2 puttetæpper og ventede på mig, afleveret af nogle af Hannes kunder:

Jeg fik købt lidt forskelligt, bl.a. vat og bagsidestof til det tæppe, jeg er ved at sy med “Hannes sommer DHU” som mønster, og Hanne havde også et stort stykke stof til mig, som hun vil donere til det puttetæppe, som Karen er ved at sy.

Så det blev en god eftermiddag, det trængte jeg til!

En stor, grim, dum og farlig hund..

..det er min bedste ven blevet kaldt i dag! Jeg er stadig rystet og meget ked af det.

Vi mødte på vores formiddagstur en af de hunde, som vi ofte møder og snakker med. Den gamle, lidt grå labrador, som altid går uden snor, har tidligere været lidt betænkelig ved Whisky, men er fra at gå i en bue udenom ham kommet så langt, så de kan snuse lidt og gå fredeligt ved siden af hinanden, og det er jo dejligt. I dag havde ejerinden sine små børnebørn med, og de ville gerne klappe ham og give ham et par godbidder fra den flade hånd, som jeg viste dem. Han er så glad for børn og tager godbidden ligeså forsigtigt, i modsætning til labradoren, som er så ivrig, at man lige skal passe på sine fingre!

Mens vi stod og snakkede midt på stien, kom en ældre mand cyklende, så vi trak til side, så han kunne komme forbi. Men han stoppede op og begyndte at skælde mig og min hund ud.

Jeg ved godt, hvad der er galt, for Whisky har for knap 2 år siden nappet ham i armen, til stor overraskelse og forskrækkelse også for mig. Det har betydet, at han siden da aldrig går uden snor undtagen nede på engen ved søen, og kun hvis der ingen er, eller hvis det er hunde og hundeejere, som vi kender. Det er den eneste gang nogensinde, det er sket, men jeg tror, det var, fordi han råbte noget til mig og slog ud med armen – ikke truende, men måske sådan opfattet af hunden. Det må selvfølgelig ikke ske! Og det er aldrig sket hverken før eller siden.

Jeg snakkede senere med ham og troede, at jeg havde forklaret ham, hvorfor jeg ikke opsøgte ham bagefter, at jeg var meget ked af det, og at Whisky netop på grund af denne meget uheldige episode ikke får lov at gå løs.

Det skete ca 1 måned efter Sørens død, hvor jeg var lidt handlingslammet og meget ked af det, og det havde jeg indtryk af, at han forstod.

Så det kom meget bag på mig, at han hidsede sig sådan op og skældte mig ud for at lyve ham op i ansigtet (?) og hunden for at være “en stor, grim, dum og farlig hund, “der skulle hænges op i bagbenene og slagtes!” Det sidste råbte han efter mig, da jeg vendte mig om og gik, fordi jeg åbenbart, trods flere forsøg, ikke kunne snakke roligt med ham, og fordi jeg ikke kunne klare at høre mere på ham.

Jeg kan godt forstå, at den anden hundeejer samlede sin hund og sine små børnebørn, som stod og kælede for Whisky, sammen og skyndte sig at gå.

Det hjælper at komme af med sådan noget, når man bliver så ked af det, i stedet for at lade det summe i hovedet, så nu fik jeg luft.

Og nu vil Whisky og jeg køre til Kjellerup med en krukke blomster til Søren, som kunne have haft fødselsdag i dag.

Nyt garn

Så kom garnvinden og -holderen frem. Jeg vinder superblødt 75% organic merino + 25% Tussah silke – til hvad?

Et hap-shawl / Prinsesjal / Det hele kongerige, kald det, hvad du vil. Det er til mit kommende barnebarn. Yngstesønnens første barn, så det er en stor begivenhed.

Nakkefoldscanningen i dag viste alt normalt og et flot højt tal (hvad det så dækker over, men forældrene alder er indregnet), så nu kan vi bare glæde os.

Der er nogle dage..

..hvor jeg særligt savner at have Søren at dele nogle ting eller tanker med. F.eks. i morges kl. 4.00, hvor jeg havde drømt meget livagtigt og faktisk troede, at han lå i sengen ved siden af mig, så jeg kunne fortælle ham, hvad jeg havde drømt.

Det er over 21 måneder siden, han lå i den seng, det sidste ½ år havde han en plejeseng, men hvor ville jeg gerne dele mine tanker og drømme med ham.

Jeg har stadig engang imellem en fornemmelse af, at han er her på en eller anden måde, og han ville også glæde sig, hvis han vidste det, som jeg nu ved!

For 40 år siden ..

..lige nu i aften, var jeg meget sur! Jo, det kan jeg meget tydeligt huske.

I morgen er det nemlig yngstesønnens 40 års fødselsdag. Og han var allerede 2 måneder før termin så stor, at lægen mente, jeg havde regnet forkert, så der kun skulle være 1 måned til. Det var jeg meget sikker på, at jeg ikke havde, Så jordemoderen spurgte lakonisk, hvor meget mit sidste (og andet) barn vejede? 4.200 gram, og det er temmelig meget for sådan en lille én som mig (157 cm og 52 kg dengang), så de blev enige om at sætte fødslen i gang 14 dage før.

Og det gjorde de så den 26. juli – men om han ville ud? nej, den dato 26.7.1971, det var en dum dato – ja, jeg har “noget” med tal, så han blev, hvor han var, og kl 16 efter 8 timer med drop og småvéer, meddelte de mig, at de ville begynde forfra i morgen tidlig.

Så blev jeg sur! Forfra igen – jeg var rasende over, at de ikke bare fortsatte. Men de sagde, at det kunne jeg ikke holde til.

Så det blev 27.7.1971 i stedet, og det var da også meget bedre. Og det gik til gengæld meget stærkt, så stærkt, at hans far ikke nåede at komme med. Jeg bad jordemoderen om at ringe, men hun troede mig ikke, så hun sagde, at han behøvede ikke at skynde sig. Hun undskyldte meget bagefter og sagde til ham, at hun ikke kunne se på mig, hvor ondt det gjorde. Og det er nok rigtigt, for jeg har haft nemme fødsler alle 3 gange.

Hurra – vi har fødselsdag – bloggen og jeg!

Både bloggen her og jeg har fødselsdag i dag! Jeg fik bloggen i fødselsdagsgave for 3 år siden, og der har været 465.338 besøg siden – det er mange – og det er sjovt!

Yngstesønnen og svigerdatteren har fejret mig fra morgenstunden med morgenbord, friske rundstykker og fødselsdagsgave: en Troldekugle, indkøbt i Rom!

Og senere på dagen kommer de øvrige børn og børnebørn + “yndlingsnevøen” (Sørens) og hans kone til den i min familie traditionelle is-chokolade og kringle, samt grillmad.

Og “selvfølgelig” er det pragtfuldt vejr til at grille på terrassen!

Hvda kan jeg ønske mig mere?

Usædvanlig sølvbryllupsgave

Det smukke sengetæppe, som jeg har quiltet, er syet som en sølvbryllupsgave til en datter og svigersøn. Men desværre blev moderen, der syede det, alvorligt syg og nåede ikke at quilte det, inden hun afgik ved døden.

Jeg blev kontaktet af hendes mand og en anden datter og spurgt, om jeg ville quilte det, så det kunne gives som planlagt.

Det var riet sammen med bagside og vat og klar til quiltning. Men så havde kræfterne ikke rakt længere.

Det er en usædvanlig opgave, men jeg kunne ikke sige nej! Det var pænt syet i nogle søde farver, og jeg fik frie hænder og god tid.

Så nu er jeg spændt på sølvbrudens reaktion. Hun ved godt, at hendes mor har syet det, men hun ved ikke, at det er blevet færdigt. Hendes søster var godt tilfreds med det færdige resultat, og faderen er meget glad!

Det er jeg også!

En flot jubilæumsgave til medlemmerne..

…af Dansk Patchwork Forening!

Det var en overraskelse, som vist ikke mange kendte i forvejen! Et meget flot hæfte med 25 mønstre og modeller, lavet af medlemmerne! Det kan ikke være flottere.

Jeg var helt opslugt i går aftes. Man hører ofte, at nogle quiltere ikke er medlemmer af DPF, fordi de synes, der er for få mønstre i Kludemagasinet (jeg er ikke enig), og fordi de synes kontingentet er for højt i forhold til de 4 blade, de får om året.

Men vi får jo meget andet, her får vi – vi der er medlemmer – et virkelig brugbart hæfte med 25 helt forskellige modeller, alle med meget udførlige mønstre og vejledninger. Der er alt fra tasker – både selskabs-, crazy- og genbrugstaske – løbere, puder, tæpper i alle størrelser, både klassiske og moderne og syet i forskellige teknikker – jamen det er forrygende!

For de, der ikke har fået Kludemagasinet og jubilæumshæftet endnu med posten: GLÆD JER!

Egentlig var det jo Kludemagasinet, jeg gik og ventede på, og den artikel, som Lisbeth har skrevet med mig som hovedperson, men som også handler om mine tæpper, min hjemmeside og denne blog, og om mit engagement i Projekt Puttetæpper. Jeg havde ikke fortalt det til ret mange – det er nok noget med, at man ikke vil prale! Men jeg er da glad og lidt stolt over artiklen og billederne. Jeg vidste ikke, hvilke af alle de billeder, der var taget, som ville blive brugt, og så er det sjovt at valget bl.a. er faldet på nogle ting, jeg har syet for flere år siden.

Et mønster, jeg har lavet, er også med i bladet, nemlig mine “Kinesiske Møller”, som jeg lavede nye billeder til i denne forbindelse, dvs jeg syede et nyt tæppe efter mønsteret for at kunne tage nye trin-for-trin-billeder. Jeg håber, at det kan bruges.

Godt nyt om quilts til Japan!

Pyh ha, det lettede!

Der er så mange, der har syet flotte quilts til nogle af de mennesker, der har mistet alt i forbindelse med jordskælv og Tsunami i Japan – både enkeltvis og i grupper.

Men det viste sig vanskeligt at få dem sendt. Vi skulle vente med at sende dem, fordi forbindelseslinierne internt i Japan var ufremkommelige. Og det var ikke så nemt at finde financiering af fragten.

Men nu er det lykkedes! Symaskinefirmaet Brother både pakker og sender alle de quilts, der er syet!

Så nu skal de samles sammen, så de kan blive sendt på én gang.

I Hejnsvig er Birgith ved at lægge sidste hånd på quilt nr. 10 til Japan, så hun er også glad for, at det nu er sikkert, at de kommer af sted. Her er én af hendes smukke quilts.

Det er så heldigt, at en repræsentant for Brother bor i Kolding, så hun vil tage “de jyske og fynske” quilts med til København. Og det passer heldigvis med at der er Quiltefestival i Aulby Kr. Himmelfartsdag 2. juni og fredag 3. juni, hvor mange af os i forvejen har planlagt at deltage, så kan vi mødes der og samle alle quilts sammen, så sørger jeg for, at hun får dem.

På Sjælland står Lisbet Borggren for indsamling, kontakt Lisbet  –  se mailadresse på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside under “projekter” > Quilts til Japan.

Evt. kan man sende til hende, hvis man ikke kommer til Aulby.

Skulle der være flere, der gerne vil donere en quilt, str. baby:

eller voksen:

 – kan man stadig nå at være med, men jeg skal gøre opmærksom på, at det skal være nye, ubrugte quilts.

Jeg stiler efter at tage billeder af alle quilts, såvel de, der er syet af enkeltpersoner, som de, der er syet i grupper, som f.eks. hos Helene Juul.

Sidste nyt: 

Man kan også aflevere eller sende quilts til Japan til

Guldager Symaskiner, Ryesgade 31, 8000 Århus C

eller

Leif Jensen & Co. Symaskiner, Frederiksborgvej 45, 3200 Helsinge

Quiltene skal være der senest mandag d. 6. juni.