Søndagsudflugt

Whisky og jeg tog lige på en lille udflugt – en tur, vi ikke har været på fornylig, nemlig på kirkegården i Kjellerup og derefter på besøg hos HANNEs, det passer godt at kombinere de 2 ting.

Da jeg sagde til Whisky i morges, at jeg syntes, vi skulle besøge “Far” i dag, strittede ørerne lige op, og så for han rundt om sengen og snusede til den tomme seng! Og bagefter ind i “Sørens stue” – jo, han kan godt huske “Far”. Og han kender også kirkegården – ikke at jeg tror, han ved, det er der Søren er, men han har været der mange gange med Søren, som selv passede forældrenes gravsted, og nu med mig. Og han styrer lige mod den bænk, der står på stien, for der står han bundet, mens jeg planter eller vander.

Hos HANNEs skulle jeg finde et passende stof til lukkekant på det sengetæppe, jeg er ved at quilte. Og så skulle jeg se hendes nyheder – der er altid noget spændende!

De allernyeste stoffer.

WAUUW!

De katte fortjener vist et nærbillede:

De er bare søde! Der er lidt diskussion, om næse-trekanten vender rigtigt? Men jeg synes nu, det ser rigtig nok ud.

Ka’ du gætte, hvad det er ? spurgte Hanne, da jeg ikke kunne holde fingrene fra denne taske.

Ja, en lynlåstaske. – Ja, men den er syet af et slips! Hanne har købt den af en kunde, ingen af os har set sådan en før. Det er simpelthen et slips, der har fået syet lynlås i metermål på slipset, så det lukker sig til en taske..

..med den bredeste ende af slipset som en trekantet bund, og et stykke lynlås som taskehank! Rigtig sjovt! Gad vide, om jeg ikke har nogle slips hængende, som drengene ikke har taget?

Og da vi kom hjem, stod naboen lige med et spørgsmål: kan man vaske det her? Hun har maler og tømrer i huset i øjeblikket og har ryddet op, og så tænkte hun, at datterens sengetæppe, som jeg syede som konfirmationsgave for 10 år siden, nok kunne friskes op med en vask. Jow, jow, og her hænger det og blafrer, det er lidt sjovt at se det – jeg kan stadig godt lide det!

Jeg er næsten helt "væk"..

..når jeg skriver på min Grønlandskrønike. Det 4. afsnit er snart klar, om den første tid i Godthåb, efter at vi havde holdt bryllup og ferie i DK – møblering af “vores” nye hus – det bringer igen minderne frem. Det er fint, at jeg har alle Sørens over 1000 lysbilleder at plukke i, men det er også et stort arbejde at redigere dem. Og så kommer jeg jo til at fordybe mig i billederne..

..også dem, der ikke har noget med Grønland at gøre, som f.eks. dette fra “Spidshuset”, den weekendhytte, som min far og hans gamle spejderkammerater havde som mødested (mandfolkeklubhus) uden for Odense i næsten hele deres voksenliv. Denne aprildag for 47 år siden, lige efter vores hjemkomst, lavede vi en familieudflugt, så Søren også kunne se det.

Mine forældre, min ældste søster (de 2 yngste ligger i græsset bagved og skal være hurtigt brune!) – her havde vi tilbragt mange sommer weekender, ikke mindst under krigen, hvor vi cyklede derud (børnene i en anhænger efter cyklen, “på stangen” og senere selv) og mødtes med de andre familier.

Eller her, den nygifte brud med den flotte Volvo Amazon.

Og forberedelsen til Sørens 30 års fødselsdag hos hans mor, sammen med svogeren.

Og nu er de allesammen væk!

Jeg er min svigerdatter meget taknemmelig, fordi hun har scannet alle de lysbilleder, så jeg kan kalde dem frem og bruge dem!

Frederiks store dag – nu med billeder!

Så hentede jeg mit kamera, og her er billeder fra Frederiks dejlige dag.

Frederik blev konfirmeret i Christianskirken i Fredericia, som er udsmykket utroligt smukt af Bjørn Nørgaard, og hvor Frederik normalt synger i det fantastiske drenge- og mandskor, som også denne dag sang smukt for os – dog uden Frederik!

Frederik ville ikke være den, han er, hvis han “bare” var iført jeans og skjorte el. jakkesæt – nej han har importeret sit konfirmationstøj over internettet fra London!: skotskternede bukser i 2 forskellige klantern, sort skjorte + vest, rødt slips og en meget flot sort frakke samt blankpudsede sko. Han var simpelthen så glad! Det var dejligt…

…også da Morbror’en som ønsket hentede ham på motorcykel – ikke noget med hestevogn el. limousine til ham, tak. Se bare kammeraternes misundelige blikke!

Det var en tidlig konfirmation, og indtil vi skulle komme til middag, var der tid til at færdiggøre de Fragilité, som jeg havde lovet at bage til kaffen. Det kunne jeg gøre hos svigerdatteren.

Festen blev holdt på den privatskole, hvor moderen er lærer, og de havde selv lavet det hele! Bordene var meget flot pyntet med grønne duge, enkle vaser med fine blomster, og på hver kuvert lå en blomst, som Frederiks mor havde lavet..

..hun er meget kreativ og dygtig med sine hænder, min datter, Frederiks mor.

Frederik havde inviteret et stort selskab af familie og venner med masser af børn i alle aldre, der sad på kontorstole med hjul under…

…undtagen i det hyggelige “olde-kolle-hjørne”, hvor vi havde solide, behagelige polstrede stole!

Under forældrenes kærlige tale til Frederik kørte der et diasshow på storskærm med billeder fra Frederiks tidligste barndom og til i dag..

..og på væggen bag ham var en stor plakat med et fantastisk billede, som en kammerat har taget af ham…

..og som også var brugt på bordkortene.

Et muntert indslag stod farbrødrene og lillebror Ebbe for, idet han rappede en sang, som Farmor havde skrevet. Han er helt klart en skuespiller in spe!

Gaveudpakningen blev fulgt tæt af fætre og kusiner.

Frederik havde nemlig i modsætning til de fleste drenge-konfirmander en lang ønskeseddel med meget seriøse, flotte ønsker

Møbler, skabe og lamper f.eks…

..men selvfølgelig også penge!

Og et 32″ fladskærms TV!

Alt det behøvede Mormor ikke at skæve til. Hvordan kan det være, at ingen var i tvivl om, hvem den gave var fra?

Mor hjalp med at tælle! Og Mormor blev bedt om at regne efter.  7.216 kr i kontanter + gavekort på 5000 kr til møbler – men de bliver ikke soldet op allesammen i hvert fald!

Det var en dejlig dag – men sikke et arbejde forældrene har haft med at lave det hele selv, og maden var skøn! Iskold Gazpacho med hjemmebagt brød, Tapas med mange vidunderlige lækkerier og en let isdessert. Jeg tror ikke, Frederiks mor har sovet mange timer i dagene før!

Blomsterne ældes forskelligt

De smukke buketter, jeg fik på Mors dag er stadig meget smukke. Men de ændrer sig meget forskelligt, efterhånden som de “ældes”. Prøv at se:

Den pink buket med nellikker, krysanthemum og gammelrosa roser står flot, men roserne taber hovederne – yndefuldt, men lidt trist? Jeg kan tage roserne væk, og så er det stadig en meget smuk buket.

Buketten i sarte farver springer ud og fylder stuen med en næsten bedøvende duft fra de store liljehoveder. De hvide “levkøjagtige” (jeg ved ikke, hvad de hedder) var helt grønne i søndags, nu springer de ud nede fra. Og der er masser af liljeknopper, der vil springe ud de kommende dage.

Jeg holder øje med vandstanden i vaserne og giver dem lidt ekstra, så skal de nok leve længe, håber jeg!

Hvad er det første man siger til sin brud?

I går var det min bryllupsdag, 47 år, og i går aftes kom jeg  til at tænke på, at netop så lækkert et vejr var det også dengang.

Brylluppet blev holdt i Amandas by Kerteminde, hvor mine forældre boede og havde en skoforretning, og hvor min Far efter mit store ønske dækkede op til fest i butikken …

…efter at have dækket butiksvinduerne af. Sådan blev alle konfirmationer mm holdt, det var vældig besværligt for mine forældre, men sådan skulle det være!

Vi havde i hemmelighed bestilt værelse på det gamle Christianslund badehotel i Nyborg, hvor Søren i forvejen havde kørt den splinternye Volvo Amazon i garage, og det lykkedes heller ikke den yngre del af familien at opspore, hvor vi overnattede – trods ihærdige forsøg og mange telefonopkald til diverse hoteller!

Men det første, Søren sagde til mig, da vi i taxa kørte fra kirken, var: jeg har smadret bilen! Av – det var ikke godt!

På vej til Kerteminde var han i en vejarbejds-omkørsel kørt op bag i en anden bil! Nå det var kun kofanger og nummerpladen (vi kunne køre på grænsenummerplader fordi vi havde bopæl i Grønland), der havde taget skade, så det kom ikke i vejen for vores mini-bryllupsrejse til Langeland, Ærø og Tåsinge

Men familien fik en masse grin, da Søren om morgenen ringede fra Nyborg, mens de udenbys gæster spiste morgenmad hos mine forældre. Han var nødt til at bede om hjælp – for han havde glemt bilnøglerne i lommen på sine bukser, da han skiftede til kjole og hvidt der, hvor hans mor overnattede.

Familien vidste jo ikke, at han havde sat sin kuffert ind på hotelværelset, så de forestillede sig, at han var nødt til at spise morgenmad i kjole og hvidt eller undertøj!!

Gamle minder! Det var den lune maj-aften og selvfølgelig datoen, der fik dem frem.

Mors dag

Jeg indrømmer gerne, at jeg nyder at få en buket på Mors dag!

Den ene blomsterhandler kommer efter den anden!

Er de ikke smukke?

Jeg er selv opdraget til, at Mor skal have blomster den dag. Ikke kun blomster, men også hjælp i huset, måske ud at spise – min Far var meget opmærksom, hvad det angik.

Søren syntes nok, det var lidt opreklameret! Han ville hellere overraske med en buket en helt anden dag – og sagde også, som rigtigt var: jeg var jo ikke HANS mor! Men han kunne godt finde på at invitere mig ud at spise.

Jeg har nu heller ikke noget imod, at blomsterhandlerne får lidt ekstra handel (jeg er selv barn af en forretningsmand). Men det kan irritere mig, at vi skal “overfaldes” med opfordringer i radio, TV og aviser til at huske Mors dag. Lad dog folk selv finde ud af det!

Tak for blomsterne “unger”!

Påskefrokost over stok og sten

Familien til påskefrokost i flere generationer..

incl. børnebørn..

..og hunde. De jagtede lige hinanden 4-5 gange rundt om spisebordet – så var der fred og fordragelighed resten af tiden, de er rigtig søde sammen, Whisky og lille Bodil.

Og sikke nogle svigerbørn – inden jeg havde set mig om, havde de ryddet bordet og vasket op!

High five! kan Bodil – hun går til træning og er meget dygtig til ordløs kommunikation.

Og så var der pludselig én, der havde set noget brunt og låddent i haven! Man bliver aldrig for stor ..

..til at finde påskeharens æg..

..en skik, som Søren indførte, da vore egne børn var små..

..og som børnebørnene under hvin og latter har deltaget i hvert år, siden de kunne gå.

Selvfølgelig kappes de om at finde flest – men de deler altid lige over, når der ikke er flere. Og nu er de så store, at de selv klarer den side af sagen, mens Morfar/Farfar før holdt godt øje med, om det foregik efter reglerne!

Den kreative datter havde lavet lidt nyt påskepynt til mig, som passer perfekt til min forårsløber i Kaffe Fassett stoffer og til mine egne, gamle små filt-dansere, der som altid til påske dingler i nogle grønne grene.