Kategoriarkiv: Glæder og sorger

"Du skrev ikke noget i går aftes?"

Posted on by
4

Den bemærkning fik jeg i Brugsen i formiddags – og yngstesønnen ringede i morges og skulle hilse fra sine kolleger, for der blev glæde, da der var et nyt afsnit i Grønlandskrøniken!

Jamen, den kommer lidt efter lidt, jeg skal lige samle mig til næste afsnit.

Det er dejligt, at I gider læse mine skriblerier derude. Jeg tror også, at processen giver mig ny energi! For jeg har pludselig fået gang i symaskinen, og glæden ved at sy patchwork dukker op, hvor jeg ellers har følt mig lidt sløv!

I går fik jeg startet på et tæppe, der skal sys af en såkaldt “Jelly Roll” af batikstoffer i blå/grøn/lilla nuancer. Jeg elsker batik og de farver, der er i de fine stoffer.

Og efter at have kredset et par dage om en teknik, jeg ikke har prøvet før, fik jeg startet godt op. Det første var sorteringen i lyse og mørke, derefter en prøve, som faldt tilfredsstillende ud, så nu syr jeg blokke, og de bliver flotte.

Minder

Posted on by
1

Det er mere rørende, end jeg havde forventet, at skrive min “Grønlands krønike”. Jeg havde jo faktisk skrevet den som 8 små artikler til vores seniorblad for nogle år siden. Men for det første betyder billederne utroligt meget og giver i sig selv friske minder, for det andet tilføjer jeg flere ting til de oprindelige artikler, som var skrevet i en stram og lidt upersonlig referat-stil.

Jeg vil give mig god tid og ikke bare køre det hele ud på én gang, men det rumsterer i mit hoved hele tiden – også i nat, hvor jeg sov meget uroligt og drømte en hel masse med relation til mine Grønlandsminder.

Det er nok ikke så mærkeligt. For dels var det en stor oplevelse, netop i kraft af, at det ikke bare var en ferietur, men en sammenhængende lang årrække, afbrudt af ferie i DK, til at begynde med var det ½ års “permission” efter 2½ år deroppe, senere blev det 1 måned om året.

Men det var jo også en vigtig periode af mit liv med den hverdag, jeg havde, og det var starten af mit eget familieliv, mødet med min kommende mand, vores liv sammen forskellige steder i Grønland, og familieudvidelserne med 3 børn, født i hver sin by! Indretning af et nyt hjem, hver gang vi blev flyttet i kraft af Sørens arbejde, nye venskaber hvert sted, nye oplevelser.

Så på mange måder fylder det stadig i mit liv.

Billeder fra Grønland

Posted on by
9

Nu er det endelig lykkedes! Sørens lysbilleder fra Grønland og ferierne, da børnene var små, som svigerdatteren scannede og gav ham som gave på en DVD, er nu endelig blevet lagt ind i et format, så jeg kan bruge dem her. Det har jeg ønsket i lang tid.

Det tager noget tid at finde de enkelte billeder frem og redigere dem til skærmbrug, men efterhånden som jeg får det gjort, kan jeg nu skrive min “Grønlandskrønike” om og lægge den ud her på bloggen. Det glæder jeg meget til.

Her kommer et par smagsprøver, plukket ud blandt billeder fra 1960 – 1968.

Ingen tekster denne gang – men det kommer.

Den 25. januar

Posted on by
3

Så gik den dag, som altid har været en dato, jeg havde på rygmarven. Jeg tænkte lige fra morgenstunden på min søster, som havde fødselsdag den 25. januar. Der var kun 1½ år imellem os, så vi var lidt som tvillinger som børn – også fordi vi var næsten lige høje – indtil hun voksede fra mig!

Jeg regnede på det i morges og blev overrasket over, at det nu er 7 år siden, jeg var til hendes sidste fødselsdag – og så kom jeg først til at tænke på, at det kunne have været hendes 70 års fødselsdag! Jeg har ikke tænkt på det før, det er mærkeligt.

Dagen var også en anden trist dato, for det var 4 år siden, at vores gode nabo døde efter meget kort tids sygdom – også alt for tidligt, kun 58 år gammel.

Trist at tænke på.

Jeg kan!

Posted on by
3

Jeg kan godt selv holde et lille selskab – f.eks. et nytårsselskab for 4 personer. Hvorfor er det vigtigt at konstatere? Jo, for det er faktisk flere år siden, jeg har gjort det. På grund af Sørens sygdom og derefter min usikkerhed og delvis manglende energi. Når jeg har haft gæster, har børn/svigerbørn været her og hjulpet til.

Men det lille nytårsaftensselskab i går for 3 naboer gik rigtig godt. Jeg gjorde også meget for at være forberedt og for at tilrettelægge arbejdet, så jeg kunne nå det og være færdig, have alting stillet frem både til Dronningens tale, de 3 retter mad, kaffe med tilbehør og drinks kl 24.00. Nu er det jo godt, at vi kender hinanden så godt – vi har faktisk fejret nytårsaften sammen i 11 år, og vi giver os tid, så jeg har ro på til at anrette, og de hjælper til med at skifte tallerkener osv. Desserten var lavet dagen før og skulle bare op af fryseren, forretten – jomfruhummere – var nem, og hovedretten – kalkun – var farseret om formiddagen og stod hele dagen og passede sig selv i ovnen, mens jeg lavede waldorffsalat og dækkede et festligt bord.

Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan, og maden var vellykket og lige som den skulle være. Jeg har jo lavet rigtig meget mad i alle de år – 48½ år – fra Søren og jeg  lærte hinanden at kende og til nu.

Og gæsterne kom med søde nytårsblomster, som jeg også nyder i dag.

Eneste minus var, at Whisky larmede utroligt hele aftenen pga skyderiet. Han er ikke bange, men SKÆLDER UD! Så måske skal jeg overveje pension til næste år. Pensionen ligger langt ude på landet, og de er helt overbookede til nytår netop for, at hundene ikke skal være så nervøse.

Til gengæld gik en af naboerne luftetur med Whisky efter at vi havde fået natmad hos den anden, fordi det i mellemtiden var blevet så frygteligt glat, at jeg ikke kunne stå fast – og minsandten gentog han det også i morges, da jeg var på vej ud på usikre fødder på den spejlblanke knudrede sti – hvor er det dejligt med rare, hjælpsomme naboer!

Så det blev en dejlig nytårsaften – og som altid, efter at de begyndte at gå i byen nytårsaften, ringede alle 3 børn hjem efter midnat for at ønske GODT NYTÅR!

Godt Nytår 2011!

Posted on by
6

Nu kommer den mest spændende måned, hvor jeg modtager blokke til puttetæpper fra hele landet! Det er så sjovt – og det er startet. Posten har haft pakker med til mig de sidste 2 dage allerede.

Og selv om vi har modtaget over 600 syede blokke, og mange af disse allerede er syet sammen eller er ved at blive det af monteringstanterne – så ser det alligevel ud til, at der kommer mange.

Her er i midten 27 blokke, syet i de samme stoffer + rester, og der kommer et par stykker mere, så der bliver til et helt tæppe, det bliver flot! Det er en gruppe damer, der har syet dem i fællesskab.

Til højre er 5 fine blokke, syet af én, og til venstre … hov, hvad er det? Det er jo blokken for 2009! Jeg så det faktisk ikke med det samme – men det er helt i orden, fordi der er 30 blokke i samme mønster, og så kan de blive syet sammen til et helt tæppe!

Hvis der var 10-12 blokke i et forældet mønster, havde vi jo ingen andre blokke at sætte dem sammen med. Men det skal nok blive flot! Klare farver og pænt syet!

Og i dag var postbudet lige ved at blive “ædt”, da han kom med disse 14 fine blokke! Jeg ved ikke, hvorfor Whisky er så truende overfor ham, han er ellers så flink.

Ja, jeg glæder mig til at se alle de blokke, der kommer i den næste måneds tid!

Og jeg vil ønske mine læsere ET RIGTIG GODT NYTÅR 2011 ! – og så gå tilbage til mit køkken, for jeg skal have gæster i aften, og det er længe siden, jeg har lavet en 3-retters middag, så jeg nyder det.

At glæde sig

Posted on by
1

Det er bare så skønt at kunne glæde sig rigtig meget til noget.

Jeg blev ringet op i går af en ældre patchworkveninde (tæppetante), som ville spørge mig om den tur, Søren og jeg var på med Hurtigruten i Norge for 2½ år siden, lige før det blev opdaget, at han var syg. Hun ville gerne vide lidt om turen og om man kunne bruge rollator ombord på skibet? Ja, det kan man helt klart, for der er elevator imellem de 7 dæk – og jeg fortalte hende om den model på turen, som vi valgte, hvor man bor i samme kahyt i alle 12 dage og 11 nætter og spiser alle måltider ombord i det meget lækre store skib.

Troldefjorden 2008

Efter aftale sendte jeg hende et link til Norsk Rejsebureau/Hurtigruten, så kunne hun gå ind og kigge på det og evt. ringe til bureauet i København. Jeg anbefalede “Eventyrrejsen”, som finder sted 2 gange i løbet af sommeren, hvor man rejser med guide og alt er arrangeret for én.

Og i dag ringede hun glædestrålende og fortalte, at hun har bestilt rejsen i juni! Jeg glæder mig bare så meget på hendes vegne, og jeg kunne høre, hvor glad hun er.

Hun har passet sin meget syge 96-årige gode ven og nabo i 4 år, og nu er han død, og hun er frisk til at få nogle oplevelser, mens hun kan! Hvor er det fornuftigt og dejligt. Hun vil få en stor oplevelse med “Verdens smukkeste sørejse” i de naturskønne norske fjorde ombord på et dejligt skib, hvor man kan sidde og nyde den rolige fart i fjordene, spise rigtig godt og hygge sig. Man kan sagtens tage af sted alene, for der er masser af søde mennesker, man kan snakke med.

Midnatssol 2008 på Polarlys

Jeg kunne sagtens finde på selv at tage turen en gang mere – ja, den er dyr, men det er det hele værd. Og hun var sikker på, at hendes ven ville have syntes, det er en helt rigtig beslutning, efter at hun nu har været bundet af at passe ham så længe. Og så havde hun jo fundet ud af, at hun lige akkurat kunne nå at bestille inden 1.1.2011 og dermed spare næsten 3.000 kr!

Jeg glæder mig til at høre om hendes oplevelser!

Jeg elsker de unger!

Posted on by
3

 

Ebbe, mit yngste barnebarn, blev 9 år i går, og efter mange overvejelser pga sne og is på vejene tog jeg bus og tog til fødselsdag i Fredericia og hjem igen samme aften. Sidste år sneede jeg inde dernede og kunne ikke komme hjem før næste dag.

Whisky var inviteret – også til overnatning for ham og mig – men jeg turde ikke køre, og jeg har ikke prøvet at have ham med i bus og tog, så det skal vente til en anden gang. Både Ebbe og hans storebror har altid været meget glad for at bygge med LEGO, og den store æske stod højt på ønskesedlen. Papiret tager “Bodil” sig af med glæde.

Og kusinen ville hellere end gerne være med til at bygge hele lufthavnen.

Til eftermiddagskakaoen bagte moderen masser af lækre boller, og Ebbe blev overrasket med de gnistrende lys – “der er 9” så han straks…

..og fik lov at servere dem for os andre.

Mine 4 børnebørn er gode sammen, så forskellige de er..

..og især de 2 store, snart konfirmationsmodne drenge, fører an i løjerne, når de er i hinandens selskab.

De er så dejlige – jeg elsker dem alle 4.

YES! Jeg nåede det!

Posted on by
7

1½ time før, jeg skal være til julefrokost, og jeg er færdig!

Jeg skal lige ud med Whisky først – og klæde om, men nu har jeg det rigtig godt og kan slappe af.

Det bliver afleveret i eftermiddag, og så skal jeg se, om jeg kan få nogle bedre billeder. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med det tæppe (260 x 260 cm)og de farver. Dem elsker jeg! Men nu er det det 3. i det mønster i år, så måske skal jeg lave noget andet i et stykke tid.

De “manglende” 2 x 4 blokke i den forreste kant er efter ønske, fordi sengen er boksmadrasser, så vil det hænge pænt ned både til siderne og over fodenden.

Tak til alle, der "puffede" til priserne!

Posted on by
4

Jeg er temmelig sikker på, at der rundt omkring sidder en del patchworkere eller patchwork-interesserede samt måske især fans af Projekt Puttetæpper, som ydede en indsats for, at priserne på de 10 puttetæpper på auktion til fordel for Julemærkefonden blev presset op mod det flotte slutresultat! Nogle har fortalt mig om det i ugens løb – også familiemedlemmer!

Erfarne auktionskøbere lægger jo et maximum-beløb ind, som man skal byde over, og dermed stiger budene langsomt, men hvor er grænsen, hvor højt kan de komme op? Vi kan se, at der er udvalgte tæpper, hvor maximum-budet er lagt ind af samme person, men uden alle jer til at byde op, var tæpperne blevet solgt alt for billigt!

Det blev de ikke. Der er nogen tæpper, der uforståeligt for mig ikke er kommet så højt op, som andre, men det samlede resultat er flot.

Her er højdespringeren! Det søde tæppe i mange pastelfarver sprang højt de sidste dage og fik hammerslag på 4.000 kr. Det er virkelig flot. Tæppet var et sengetæppe, Inga som begynder syede af bl.a. rester fra andre på Patchworkholdet på Søndergården i Brædstrup, men aldrig fik gjort færdig og derfor spurgte hun, om Projekt Puttetæpper kunne gøre det færdig, så det kunne bruges til et (stort) puttetæppe? Bente, som er ekspert i at gøre UFO’er færdige, quiltede og kantede tæppet, og så valgte styregruppen det ud til at sætte på auktion, da vi blev spurgt, om vi ville støtte Julemærkefonden på den måde.

Den fine sampler lå længe til alt for lav pris, fotografiet på auktionen viste slet ikke det fine håndarbejde, og måske er der mange potientielle købere, der ikke kan vurdere den utroligt flotte quiltning. Men lige til allersidst “sprang” prisen op fra 1.400 til 2.600 på 3 kvarter! Det er dejligt, køberen får en rigtig klassiker, syet af Tull i Malling.

I må godt synes, at jeg er “for meget”! Men jeg købte faktisk det dejlige tæppe, som Birgith har syet! Lige fra jeg hentede det hos hende på vej til Træf i Skærbæk, hvor det skulle udstilles i Projekt Puttetæppers udstilling, har jeg været fascineret af det. Det er så flot syet, og mønsteret “trækker mig” på en eller anden måde ind. Så da det på aktionssiden fremstod med forkerte, nærmest brunlige farver i stedet for de olivengrønne, ærgrede det mig, at det ikke blev budt op. Så egentlig var det vel for at hjælpe prisen op, at jeg bød nogle gange. Og så stod det stille et par dage, hvor jeg så kom til at holde rigtig meget af tanken om, at det kunne blive mit! Derfor lagde jeg et maximumbud – og så blev det mit for 1.450 kr – alt for billigt, men jeg er meget glad for det. Jeg har tæpper nok, men jeg kan også godt lide at have enkelte tæpper, som andre har syet, når de betyder noget for mig.

Tak for indsatsen til alle!