Kategoriarkiv: Glæder og sorger

Jeg troede ellers lige…

Posted on by
Svar

..at auktionerne på lauritz.com var gået i stå – men nu kommer der måske en slutspurt, for der er kommet bud igen på “mit” tæppe, altså det, jeg har syet. Så nu er der budt 2.900 kr, det er jeg meget tilfreds med, men det er spændende, om det kommer endnu højere op. For der er én, der har lagt max-bud ind, og hvor højt, mon det går? og er der nogen, der byder op?

Jeg kan godt lide det tæppe, og det er så iøvrigt samme mønster, som det, jeg er tæt på at være færdig med, det er blot ca dobbelt så stort! Og dermed bliver det 3 store tæpper i samme mønster, jeg har syet i år!

Det er ret sjovt at studere budene på de 10 tæpper. Der er nogle, der byder igen og igen, både på flere forskellige tæpper, og de samme, som byder hinanden over. Og så er der nogle, der byder en enkelt gang, f.eks. den, der har afgivet bud i aften på “mit” tæppe – kun ét bud, ikke tidligere. Samme person har også i aften budt på det tæppe, som efter min personlige mening er et af de allersmukkeste, den fine klassiker, syet af Tull Meldgaard, helt igennem håndsyet og meget smukt håndquiltet. Men der ligger også et max-bud, så den har vedkommende ikke overbudt – endnu! hvem ved, hvad der sker søndag formiddag, inden auktionerne slutter efter kl. 12.

Det ser ud til, at der bliver et pænt beløb til Julemærkefonden, det er det vigtigste. Men det er selvfølgelig også sjovt at se, hvad “ens eget tæppe” kan indbringe!

Alle tæpperne kan stadig ses i større og mere naturtro billeder end på auktionerne her.

Nu begynder det at ligne noget..

Posted on by
3

..vi kan li’! – altså budene på de 10 tæpper, der er sat til auktion. Nogle af tæpperne er pænt oppe i pris nu: på ét er næste bud 3.800 kr, på 2 er næste bud 2.800! Men også de andre er kommet lidt op ad.

Prøv selv at se på lauritz.com. Men husk at se de rigtige farver og fine mønstre på tæpperne her. Og hvis du kender nogen, der lige står og mangler et rigtigt, håndlavet patchworktæppe, eller ved, hvor der evt. er et firma eller en personaleforening, der bruger penge på den slags OG SAMTIDIG GERNE VIL STØTTE JULEMÆRKEFONDEN! Så giv begge links videre, TAK!

Auktionen slutter på søndag den 28. nov., så det er også en julegaveidé!

Tjah!

Posted on by
6

Man ser forskelligt på tingene, og jeg har i dag fået en skideballe over det, jeg gjorde i går: vise (efter min mening) bedre billeder af auktionstæpperne for at prøve på at få mere gang i budene.

Jeg lægger gerne ryg til skideballen, jeg tror i virkeligheden, at vi ser fuldstændig forskelligt på, hvad hele denne historie handler om: at skaffe nogle penge til den betrængte Julemærkefond.

Projekt Puttetæpper har ikke brug for PR, vi er glade for i al stilfærdighed at have succes med vores produktion af puttetæpper. Og den produktion fortsætter vi med – til glæde for nogle børn, der trænger!

Men jeg kunne da godt have ønsket større respekt for det store arbejde og de dyre materialer, som er lagt i tæpperne i en naiv tro på, at det kunne indbringe nogle midler til det formål, vi støtter.

Og så håber jeg stadig, at der er flere, der vil byde på de smukke tæpper på lauritz.com !

En smuk dag

Posted on by
6

Det blev en smuk dag, og Whisky og jeg havde en god tur i det skønne vejr til Kjellerup. Men inden da kom naboen fra morgenstunden med en blomsterhilsen…

…og så fik vi en god snak, hun har jo selv prøvet det, og det gør godt at snakke med andre, der ved, hvordan man har det. Vi har gjort det mange gange i dette år, men ikke én gang for mange! Det var meget sødt af hende.

Det er en smuk kirkegård ved Hørup Kirke i Kjellerup, hvor vi altid går ind ad “baggangen”, fordi der er en fin P-plads, og fordi denne grusvej fører i lige linie hen til Sørens og hans forældres gravsted, der ligger til venstre lige forbi det meget store træ i krydset. Det er en flot beliggenhed med træet, der om sommeren nærmest danne tag over hele krydset, men lige nu smider en frygtelig masse gule blade!

Det er et stort gravsted, et “4-kisters-gravsted” hedder det! Men da det blev valgt i 1958, hvor Sørens far døde, var gravstederne nok større end nu.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, for Sørens far må forlængst være væk, så nu er der bare 2 urner tilbage i den store grav. Jeg har aldrig kendt Sørens far, men jeg har hørt mange ting om ham. Han var ikke som folk er flest, tror jeg, og kunne være både meget varm og lidt frygtindgydende! Det var et stort chok, da han faldt om som 63-årig, og døde på få minutter.

Sørens mor var enke i 30 år og blev næsten 88 år. Hun og jeg blev gode venner og især til sidst meget fortrolige. Hun klarede sig fantastisk flot i betragtning af den vanskelige situation, hun var i, da hun måtte flytte fra lejligheden, der hørte til hans job som uddeler, og uden at have uddannelse eller job. Men hun uddannede sig til sygehjælper og fik eksamen som 63-årig! Og arbejdede i 13 år som fast nattevagt på sygehuset, købte selv hus og rejste ud på charterrejser og oplevede meget. Hun var også på Grønland 3 gange for at besøge os, første gang, da hun hørte noget om en pige, som hendes søn havde lært at kende!

Det er dejligt at se, hvor pænt kirkegårdens folk passer og pynter de grave, man betaler for. Jeg ville have evig dårlig samvittighed over ikke at komme der ofte nok og ved tanken om, at der trængte til at blive gjort rent. Som nu, hvor der er masser af blade alle vegne, men kun lidt her, som jeg kunne samle sammen med hænderne. Den måde, de pynter med gran er meget kreativ, det er forskelligt fra sted til sted, og det ser rigtig godt ud. Vi har selv plantet lidt nyt, det bliver der også hæget om, og den lille efterårsblomstrende plante, som datteren satte sidste gang, stod fint med blomster.

Jeg fik ro i sindet.

Og da jeg kom hjem, stod der 2 store, flotte buketter fra mine børn!

Og lækker slik: chokolade-mandler og saltlakrids! Der er nogen, der kender mig. Tusind tak!

Jeg genoplever..

Posted on by
7

..de sidste dage af Sørens liv for netop 1 år siden. Er det mærkeligt, sygeligt eller morbidt at kredse om det?

For mig er det uundgåeligt, selv i drømme dukker der ting op og jeg vågner gennemsvedt!

Og det er jo ikke, fordi jeg hverken dengang eller nu syntes, at det var en skrækkelig oplevelse. Det var heldigvis en god oplevelse at følge ham til enden af livet og hjælpe ham med det, jeg kunne.

De sidste dage var meget stille, efter at det lykkedes at få ham hjem fra 14 dages forgæves sygehusophold. Jeg frygtede virkelig, at han ikke overlevede den sidste nat på sygehuset, hvor han var så dårlig, at de satte en seng ind til mig og bad mig sende bud efter børnene. Det kom så pludseligt, efter at han havde haft flere gode besøg i weekenden, hvor han var glad og livlig. Men jeg tror, han gav op, da vi fik at vide, at de ikke kunne gøre mere.

Efter den nat satte jeg alle kræfter ind på at få ham hjem, og det lykkedes. Det var dejligt, at han selv fulgte med under transporten og vidste, at han var på vej. Og han var helt tydeligt glad for at blive lagt i sin egen seng og få et stort velkomstkys af sin hund!

Det blev kun til 2 dage, men det var stille dage uden dramatik, med god hjælp og de nærmeste omkring, inden han lige så stille var væk. Jeg er stadig meget glad for, at han kom hjem. Det føltes som et mareridt, hvis han skulle dø den nat på Randers Sygehus. Herhjemme var det i orden, både for ham og for mig.

I sidste øjeblik..

Posted on by
2

..fik jeg taget billeder af de glødende farver i haven og skoven.

I dag er næsten alle blade væk! Det regnvejr og rusk, det har været i nat, har gjort ende på skønheden.

Jeg havde bare for travlt med at bage mm til gæster i går aftes til at blogge. Foruden den rå æblekage, bagte jeg en “Amerikansk appelsinkage”, en gammel klassiker, der var vældig på mode, da jeg var ung, men stadig populær, kunne jeg se.

I dag blir oprydningsdag – jeg skal bære stole op, fjerne ekstra lamper osv, vi var der for én gangs skyld alle 10 i går, og alle skal kunne se ordentligt. Men heldigvis skal jeg til patchwork i eftermiddag på Søndergården. For meget patchwork? Aldrig, tror jeg!

Vi er blevet mange på Søndergården i løbet af efteråret, og heldigvis er det et stort og hyggeligt lokale med bjælker under loftet, lydniveauet kan godt være ret højt! Men vi har det sjovt, og der bliver syet meget forskelligt, stort og småt.

Stakkels Whisky!

Posted on by
8

 

Jeg skal hilse og sige, at det her, det er ikke sjovt!

Whisky måtte have krave på i går aftes, fordi han var ved at slikke sit eksem i lysken tyndt, og jeg var virkelig meget bekymret, for det var tydeligt, at det generede ham, og huden var så tynd, at man kunne forudse, at den ville blive blodig, og hvad så?

Han er i behandling for sin gærsvamp, og mens det er næsten forsvundet i nakken og på halsen, er det meget mørkt i lysken. Jeg vasker det med en special shampoo 2 x ugentlig, og det går fint, han er meget tålmodig. Men da jeg snakkede med dyrlægen til morgen efter en urolig nat, mente hun, at det netop godt kunne være den svampe- og bakteriedræbende shampoo, der gjorde huden tør og kløende.

Men hvad skulle jeg gøre i går aftes? Jo, jeg havde som noget af det første i behandlingen fået en kløestillende salve til at smøre i nakken, og den fandt jeg frem og smurte med i lysken. Men den ville han jo hurtigt kunne slikke af. Og jeg turde ikke løbe an på, at jeg hørte ham slikke i nat, når jeg sov. Han er meget diskret!

Så jeg måtte finde den store krave frem, som han brugte, da han blev kastreret for 5 år siden, jeg vidste heldigvis, hvor den var. Så den blev vasket af, og da vi var kommet op i soveværelset, fik han den på, så den ikke generede ham op ad trappen. Han er altså utroligt tålmodig! Så han fandt sig i det.

Men det blev en urolig nat, for han skramlede omkring og stødte ind i alt muligt, når han ville flytte sig, og han peb jo også ganske, ganske stille. Ja, men det var da synd for ham. Men det endte med, at han faldt til ro tæt ved mig, han kan lige ligge mellem min seng og væggen, og der følte han sig åbenbart mest tryg.

Han har ikke haft kraven på hele dagen, og jeg tror, han slipper i nat, for han slikker sig ikke mere, så salven hjælper åbenbart.

Nu håber jeg, at det hjælper med den vask, men jeg skal fortsætte med den shampoo 1½ måned.

ØV – ØV ! Hvem går rundt i denne lækre trøje???

Posted on by
7

25 kr i besparelse blev dyrt! Jeg er simpelthen så ærgerlig og vred!

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der hygger sig i denne lækre alpaccatrøje, som var tiltænkt min svigerdatter som trøst, efter at hun mistede sit barn?

February Lady Sweater’en er strikket i Alpakka Fashion og udgør en værdi af ca. 400 kr i garn plus mange timers strikning og kærlige tanker.

Den blev sendt som MAXI-brev i en boblekuvert, og hvor jeg dog ærgrer mig over, at jeg ikke betalte 75 kr for at sende den som pakke, men kun 50 kr for et brev. For nu beklager Post Danmark, at “brevet desværre ikke kan erstattes, da Post Danmark ikke er erstatningspligtig overfor bortkomst af breve”!

Den blev sendt til en døgnpost, som sønnen har, hvor der bliver sendt en email med en kode, så de selv kan låse døgnboxen op uden for posthusets åbningstid. Men den dukkede aldrig op. Og en efterlysning igennem Post Danmarks kanaler ud fra postkvitteringen og postekspedienten, som godt kunne huske ekspeditionen, har resulteret i, at jeg i dag har fået et brev, hvori man beklager, at det ikke er lykkedes at finde brevet!

Sønnen har været meget optimistisk og hele tiden ment, at den nok skulle dukke op, for Post Danmark har jo overvågning i erkendelse af, at der er forsvundet ting, og han har også ment, at en blød pakke ikke ville være interessant at stjæle, det er mest hårde pakker, som f.eks. kunne indeholde CD/DVD’er, der “bliver væk”.

Ikke desto mindre er der nu en kvinde, der er uretmæssig bruger af en blød og lækker trøje, som jeg ville glæde min svigerdatter med.

Den er ikke vedkommende vel undt! Jeg er rasende.

Ren skønhed og glæde

Posted on by
2

 

Igen og igen kommer mine orkidéer, og især de storblomtrede hvide her kan stå helt utroligt længe med blomster, i månedsvis kan de se skære og fine ud.

Den ene af de hvide er den ældste orkidé, jeg har, den fik jeg af min gamle faster for 13 år siden. Den har stået med store blomster hvert eneste år, denne gang har den ovenikøbet 2 stængler med blomster. Og da jeg så fik en magen til af yngstesønnen for et par år siden, og det viser sig, at de følges ad, så bliver det overdådigt.

Jeg har lige hjulpet en af strikkeveninderne, som ikke selv har pc/internet, med at bestille en Hanne Falkenberg model, som hun har fablet om længe. Det er jo nemt nok med hendes eget dankort!

Så nu glæder hun sig og kan næsten ikke vente!

Vi har begge set DK4-udsendelsen med Hanne Falkenberg – hold da op, hvor er hun dygtig! Det var utroligt interessant at se og høre om, hvordan hun arbejder, og de er jo skønne, hendes modeller. Der er flere i strikkecaféen, der har strikket nogle af HF-trøjerne, og de slår aldrig fejl. Jeg har en Ballerina liggende som kit, den må jeg vist have startet på! –ØH nej, det er det sædvanlige: der er noget, der skal være færdigt først!