Peddigrør? Nej – alt muligt andet!

Alle mulige aktiviteter kan man være med til på Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup, når man er pensionist og/eller over 60 år. Og der kom rigtig mange for at se og høre om de forskellige aktiviteter, da vi havde Åbent Hus i dag. Også mange flere end forventet, idet der havde løbet lidt rygter om protester mod mulig brugerbetaling.

Tilstrømningen og nysgerrigheden var stor fra start.

Og der var masser at se på – her Akvarel maling

Knipling

Lampeskærme, sokker, nisser mm

Patchwork…

..incl. japansk foldeteknik i tasker og tæpper

Nørkle tæpper, trøjer mm til velgørenhed

Bridge

Strikkecafé

Smykker

Træarbejder

Også træ i småtingsafdelingen

Læderarbejde

Det er så flot altsammen, og der er meget mere. Er det ikke dejligt, at der er noget for alle?!

Whisky fik besøg af en lille dame

Det blev en dejlig dag med mange tanker til Søren og et lille besøg på kirkegården med lidt blomster – en hyggelig køretur med datter og børnebørn.

Vi fik lige gjort lidt rent for visne blade, så nu er der fint!

Den spændende begivenhed herhjemme var mødet mellem datterens lille hundehvalp Bodil – præcis i dag 4 mdr. gammel – og Whisky.

Jeg var ikke i tvivl om, at det ville gå godt, for Whisky vil meget gerne hilse på og lege med andre hunde, også de små, som vi møder. Vi lod dem mødes udenfor og hilse på, og Bodil er en meget vaks lille dame, der hurtigt forstod, at ham den store ikke var spor farlig! Han accepterede også fuldstændig, at hun kom med indenfor, og de fandt også ud af at bytte legetøj!

Undskyld de uskarpe billeder, men det er svært, når det går stærkt!  Se bare, hvor fint de begge “sitter”..

..og dækker. Hun er utroligt dygtig og lærenem, den lille “Tibetaner”. Hun har en lynhurtig opfattelse, så hun var heller ikke længe om at indtage den lille babysækkestol, jeg havde fundet frem, som erstatning for den større, hun har hjemme. Og så bragte hun sit “bytte” hen i stolen, som blev hendes domæne eller helle.

Whiskys pædagogiske legetøj fandt hun også hurtigt ud af – alt hvad der har med godbidder at gøre, er hun kvik til.

Selv aftensmaden kunne de indtage side om side, det er da flot første gang, de er sammen. Ingen tvivl om, at de allerede er gode venner! Hun er virkelig en utrolig dejlig lille hund, sjov, dygtig og modig, når hun dristede sig til at “lege-knurre” ad den store fætter.

På vejen hjem fra Kjellerup besøgte vi et “pluk-selv-blomster-sted”, hvor der var masser af solsikker, georginer og gladiolus. Det var ikke til at stå for!

Surprise udflugt

Jeg blev helt bogstaveligt taget på sengen lørdag morgen kl 07, da jeg troede at høre forkert: min telefon ringede – og det havde den vist gjort flere gange, før jeg reagerede, for jeg har ikke tlf. i soveværelset! Endelig kom jeg ud af sengen, og så var det yngstesønnen, der bad mig få tøj på og lufte min hund, for de var på vej med morgenmad! Fra Fredericia sammen med hans storebror med familie!

OK, jeg vidste godt, at de skulle i Legoland sammen, og jeg havde også hjulpet ham med at sørge for en overraskelse i form af et Danewood quiltestativ til svigerdatteren i anledning af deres 5 års bryllupsdag, som de ville hente i løbet af weekenden, men det var da et sjovt tidspunkt og en lang omvej til Legoland? Men jeg fik da fortalt, at jeg havde lovet at passe 2 af naboens børn i dag, hvilket så betød en lille ændring af deres surprise-plan, som jeg først fik fortalt, da de kom.

Jeg skulle med i Legoland! Og så ville de da bare invitere nabobørnene med! Så det måtte jeg jo lige skynde mig over og fortælle naboen og hendes børn. Det viste sig, at den lille aldrig har været i Legoland og den store kun som ganske lille, så hun kunne ikke huske noget derfra!

Begge mine sønne-familier er store fans af Legoland og Tivoli og har sæsonkort, så de kan invitere gæster med for ½ pris. Og de syntes, det kunne være sjovt at give de 2 piger en oplevelse – og det skal jeg love for, at det blev!

Begge piger gled lynhurtigt ind i vores familieflok, og svigerdøtre og sønner tog sig af dem som deres egne! Velkomsten udenfor Legoland af en “prinsesse” var sød. Christina og hendes storebror Christian gjorde også alt for at invi lille Emma og søde Marie i herlighederne.

Der blev sejlet..

..og fløjet – og svigerdatteren kravlede både ned i både og op i flyvere, gondoler osv!

Der blev roteret og kørt i rutchebaner, så der var nogen, der fik lidt kvalme!

Hele familien besatte flere vogne i højbanen..

de store piger klarede køreskolen mægtig flot

både Maria

og Christina, som fik ros af kørselslederen for at vise tydelig tegn!

Vi var iøvrigt noget forargede over, at nogle større drenge, som overhovedet ikke overholdt færdselsreglerne, men kørte over for rødt, ikke respekterede hajtænder og chikanerede de andre, ikke blev smidt ud, men fik et kørekort som alle andre, der kørte pænt – det burde de ikke have fået!

Emma nød sejlturene, også i Piratland.

Og turen med minetoget

men når det blev mørkt ind i bjerget, var det godt at have storesøster at gemme sig hos!

Trods Christians ihærdige overtalelsesforsøg, lykkedes det ikke at få mig overtalt til hverken de vilde rutchebaner eller vandrutchebanerne, men dem nød resten, kan man se, hvem der lander i dette kano-splash?

Det gør Christian, svigerdøtrene og yngstesønnen.

Ugh! Emma blev prydet med indianerfjer – de store piger valgte armbånd.

Men fotograferes sammen med indianeren – nej der gik grænsen for modet! Han måtte pænt holde sig i baggrunden!

Pigernes kriller i maven af “Frøhop” illustrerer meget fint glæden ved en dejlig dag – trods tiltagende regn, der ikke generede os synderligt. Sikke en overraskelse! Vi var bare så heldige, syntes “mine låne-børnebørn” såvel som mine egne! Og nu har vi nogle fribilletter til en besøg mere, hvor deres bror Mads forhåbentlig kan komme med og få det ligeså sjovt!

Garnkøb med forhindringer

Nu kom det endelig: 2. portion af det Aláfoss Lopi, som jeg vil strikke en stortrøje til svigerdatteren af.

Hun valgte selv model og garn , men da jeg læste opskriften, inden jeg skulle til at strikke, opdagede jeg, at jeg kun havde købt halvdelen af, hvad der skulle bruges! Det var naturligvis ekspedienten i butikken, der hjalp med garnet, og hun havde åbenbart ikke opdaget, at der skulle strikkes med dobbelt garn 2 af hver sin farve, så jeg havde kun købt 1 farve og altså halvdelen af, hvad der skulle bruges. Det kan godt være, jeg havde valgt en anden model, hvis jeg havde set det selv, for nu bliver det pebret!

Jeg skrev en mail til butikken – eller rettere 2, for da jeg ikke fik svar på den første mail, prøvede jeg den anden – men den kom der heller ikke svar på. Jeg vidste nemlig, at det var de sidste 7 nøgler af den farve, jeg havde købt, og vi havde diskuteret, om det var nok?, så jeg bad om hjælp til at løse problemet.

Det fik jeg ikke, for der kom ikke svar, så jeg blev træt af det og fandt garnet i en anden butik – det er ovenikøbet samme farve- og indfarvningsnummer, og jeg har valgt at strikke dobbelt med samme farve.

 

Svigerdatteren nåede at undre sig over, at jeg ikke var begyndt (hun ser jo bloggen!), og så måtte jeg fortælle, at jeg ikke turde begynde, før jeg så, om det var samme indfarvningsnummer. Hun blev vildt forfærdet, da hun hørte, at jeg skulle bruge det dobbelte garn – det var alt for dyrt! så hun ville have mig til at sende det tilbage. Nej, hun skal nok få den trøje, så får hun en mindre julegave 😉

Men nu er der så slået op og begyndt, halløjsa, det er godt nok noget andet med så tykt garn og så dobbelt! når man ellers mest strikke på pinde 3 – 4. Men så bliver det vel også hurtigere færdigt.

Dette billede gav mig lyst til at vise jer nogle af mine orkidéer, som er helt fantastiske i øjeblikket

Nogle af dem er 11 – 12 år gamle. Og de kommer igen og igen 1 – 2 gange om året og står meget længe. Det er blevet endnu bedre efter, at jeg købte en speciel blandet orkidégødning af én, der solgte orkidéer mm på Løndal i maj. De får meget større og flere blomster nu, og jeg skal også have nogle af dem plantet om i større potter med den specielle bark, som jeg også købte af ham, når de er afblomstret denne gang.

 

Nogle af dem stammer fra nogle fester, vi har været til, hos min kusine og hendes mand, gartneren, som havde brugt dem som dekorationer, og så fik gæsterne 10 – 12 stykker med hjem!

Jeg har nok af dem – dette er køkkenvinduet! De passer åbenbart til mig og kan tåle, at jeg glemmer dem lidt engang imellem!

Hjælp til solbærhøsten

Det var på høje tid, at jeg fik høstet de sidste og nu meget modne solbær! Og så er det dejligt med nogle flittige små hjælpere, nemlig de 3 søde nabobørn, Marie, Emma og Mads. De var virkelig til stor hjælp med at plukke de bær, som nu er i saftgryden. Og se bare Mads’s hænder, sådan så vi alle 4 ud, da vi var færdige.

Jeg har lovet dem en flaske solbærsaft, når den er færdig i morgen, som tak for hjælpen.

Whisky elsker de 3 næsten lige så højt som vore egne! Og det er helt sikkert, at når de kommer hjem om eftermiddagen og han hører dem lege ude, så er han væk! Så kommer de med ham og spørger: “Mangler du ikke en hund?”

Lille Emma var lidt bange for ham i begyndelsen, men nu stormer hun hen til ham, tager ham om halsen og siger: “Jeg elsker Whisky!”

Klovn!

Ja, det er mig selv, der er klovnen! Det kunne være gået meget værre, men jeg skvattede på et fortov, da jeg gik formiddagstur med Whisky, jeg ved faktisk ikke, hvad det var, jeg snublede over, måske en flise, der ragede lidt op. Fliserne i denne by har aldrig været i orden!

Der skete ikke rigtig noget, andet end et par hudafskrabninger på et knæ og en albue, men jeg nåede at blive forskrækket, idet jeg faldt. For 2½ år siden faldt jeg lige på ansigtet og smadrede brillerne og måtte sys for en slem, dyb flænge over næsen, hvor brilleryggen havde skåret sig ind. Det fløj lige gennem hovedet på mig: ikke igen! så jeg nåede at dreje hovedet og holde det oppe. Whisky stod helt upåvirket, mens jeg sundede mig og mærkede efter, om der var noget, der gjorde ondt.

Og så blev jeg så glad, da der straks kom et par håndværkere til, de smed bilerne og kom styrtende til hjælp! Ja, tak, jeg ville gerne have hjælp til at komme på benene, men så kunne jeg mærke, at der ikke var andet end skrammerne. De kunne da vaskes!

Men puh ha, man bliver forskrækket og lidt sur på sig selv, for hvad pokker faldt jeg over? Men jeg har heldigvis stærke knogler – det ved jeg fra en folkeundersøgelse for knogleskørhed.

Nabo-grill-fest

Så er grillerne tændt til årets nabo-grill-fest, som vi holder på skift på hinandens terrasser en eftermiddag/aften én gang hver sommer.  Selv de sidste 2 år, hvor Søren ikke var så frisk, lykkedes det.

I år er det min tur til at lægge terrasse til, og borde og parasoller står klar nu ved fælles hjælp.

Jeg kan jo ikke selv slæbe borde eller tage den store grill (som ældstesønnen smedede, da han gik på Teknisk skole og som hans far var så stolt af!) frem, men der er hjælpende hænder nok. Vi fordeler også madlavningen imellem os, så der er ikke meget besvær for mig.

Og heldigvis kom min havemand i går og gik hele haven igennem, så der er fint over det hele. Jeg har også fejet carporten, så hvis det skulle regne, rykker vi det hele derom. Det har vi været nødt til flere gange i løbet af de efterhånden mange år, vi har haft denne tradition.

I år er Søren væk, men vi har fået nye naboer, og der er kommet et par mere til, så nu er det alle 6 familier i vores “vænge”. Det skal nok blive hyggeligt. Jeg glæder mig!

Vand-ballet

Sammensætningen af de 2 – fætter og kusine – er perfekt! Mine 2 feriebørn har det simpelthen så fint sammen, og selv om pigen faktisk er 10 måneder ældre end drengen, og man ellers siger, at piger er mere modne end drenge, ja, så opvejer Ebbes finurlighed og opfindsomhed fint Christinas feminine ynder! De har en stor humor til fælles, de er begge fantasifulde og finder i fællesskab på mange sjove lege, de elsker begge at lege med Whisky (og han tilbeder dem!), og for mig er det en rigtig stor fornøjelse at lytte til og se dem lege. De springer rundt på bare tæer, og er så dejligt barnlige og glade for at være på ferie!

Da jeg sagde godnat til dem, sagde Ebbe til Christina, at hvis hun vågnede først i morgen tidlig, skulle hun ikke gå forsigtigt, som hun gjorde i morges, for han ville gerne vågne:

“Det må gerne snart blive dag, og man skal ikke spilde tiden, når man kan have det sjovt!” sagde han. Det kan ikke siges bedre!

Jeg foreslog dem i eftermiddag, at de fik lov at lege med vandsprederen på græsplænen. Det skulle jeg ikke sige 2 gange! Hold da op, hvor de morede sig! Fra det kolde gys i starten blev nydelsen med det kolde vand og modet til at turde større og større – se bare en ballet, der udspandt sig til høje hvin og brøl!

Det kilder!

En dejlig fødselsdag

Tak for alle hilsner i går på min fødselsdag! Det blev en dejlig dag, som sluttede med, at jeg havde 2 feriebørn med hjem til Whisky, som blev helt ellevild og superglad, han vidste nærmest ikke, hvor han skulle gøre af sig selv, fordi de 2 mindste børnebørn kom med mig. Derfor har der så heller ikke rigtig været tid til at lave billeder!

Datteren ville gerne holde min fødselsdag for mig, og hele eftermiddagen/aftenen foregik i det fantastiske varme vejr i deres have…

..hvor vi fik den i vores familie traditionelle is-chokolade og kringle. Ved alle sommer-fødselsdage så længe jeg kan huske, har vi fået dette: en klump vanilleis overhældt med kold kakao/kakaomælk + en top flødeskum. Vi havde mange sommerfødselsdage i min familie, så den tradition er jeg vokset op med, og mine børn ligeså. Ligesom kransen af blomster omkring fødselarens tallerken!

Senere lavede datteren spansk “Tapas” med mange lækre småretter, utroligt at hun orkede det i den varme – her er kun et lille udvalg!

Indimellem blev der tid til meget sjov, Ebbe var meget tæt på en vandgang i baljen med øl og sodavand!…

..som Bodil fandt ud af at bruge til noget mere fornuftigt!

For det var jo dagen, hvor vi allesammen skulle lære Bodil at kende!

Bodil, nu 12 uger gammel, er nyeste medlem af familien, “babyen” hos datterfamilien.

En lille Tibetaner, der bare vader ind i hjertet på os alle – modig, nysgerrig, dygtig til renlighed og lyder sit navn. Se nu her: hvad skal man med en dyr “Donut” (hundeseng), når drengene har en sækkestol, syet af mig, selvfølgelig, som de er vokset fra, men som Bodil er fuldstændig vild med

Hun ligefrem vræler af fryd, når hun vælter sig rundt i den!

Men når “Mor” blander torskerogn med A38 og hvalpefoder, så “danser” Bodil omkring og kan slet ikke vente..

..og det forsvinder på et øjeblik!

Bodil er et skønt bekendtskab. Alle er fuldstændig charmerede af hende, så det bliver spændende at følge hende!

Jeg fik også dejlige fødselsdagsgaver: et nyt kamera af alle mine børn/børnebørn og et stærkt ønsket portræt af Søren, taget af hans nu også afdøde barndomsven Johannes i Provence, fundet i hans arkiver af Shirley og nu fremkaldt og indrammet af en rigtig fotograf og ikke “bare” skrevet ud på en printer. Det fik jeg af Bodil/Jinpa (hendes officielle tibetanske navn), og det er jeg meget glad for! Det er sådan et godt og typisk billede af Søren. Jeg kom igennem dagen uden at savne ham alt for meget, og det er dejligt, at vi alle – også børnebørnene – kan snakke om ham og vedkende os savnet.

Dagen endte med, at de 2 mindste børnebørn og jeg kl 23.30 gik tur med Whisky, hvor vi også fik en lille snak om Morfar/Farfar og om han kunne se os nu?!

Til lykke til HANNE's blog og "Giveaway"

http://hanneshjemmeside.dk/blog/?p=8811

Hannes blog og min har samme fødselsdag som mig! Og vore blogge blev “født” samme dag, uden at vi iøvrigt vidste det dengang for 2 år siden!

Men vi har nu på både den ene og den anden måde meget til fælles (trods aldersforskellen – men den betyder ikke noget – vel?)

Jeg hører også til HANNE’s trofaste læsere, så bliv endelig ved!