Laila, som quilter mange puttetæpper på long-arm-maskinen på Depotgården, har nu også quiltet sengetæppe for mig!
Hun har brugt et smukt quiltemønster “Løbende hund” ! Men maskinen drillede rigtig meget – muligvis på grund af en ny slags tråd, som knækkede mange gange.
Men resultatet er rigtig smukt! Tak Laila!
Nu mangler kun lukkekanten, som jeg selv tager mig af – i morgen!
En hurtig og nem tur til Kollund med 36 puttetæpper + 1 tæppe, der må sælges på auktion + en stor sæk hyggesokker.
Nogle børn hjalp med at pakke ud og lægge tæpperne ud på gulvet – jeg morer mig hver gang et tæppe bliver lagt med bagsiden opad, fordi en dreng synes, at de flotte solsikker på bagsiden må være det flotteste!
Se lige – det er jo blyanter!
Det er jo fine tæpper! Jeg kan godt forstå, at forældrene også bliver meget benovede, når børnene her på Fjordmark får tæpperne, som de selv har valgt efter deres egen smag og må tage dem med hjem i forbindelse med en forældre-besøgs-dag, som jeg fik fortalt i dag. På de andre julemærkehjem har de andre skikke i forbindelse med afleveringen.
Jeg er såmænd lige så glad, som børn og pædagoger, når jeg afleverer sådan en stak!
Det er det hvide tæppe øverst til højre, som er skænket til at sælge på auktion ved en velgørenhedsmiddag, hvor der samles penge ind til støtte.
…men godt selskab og patchwork kan lokke!
Så jeg tog turen og mødtes med ca 30 andre patchworkere fra mange forskellige steder i Jylland. Jeg har været med før, og det er skønt, at nogen tager initiativ til at invitere, og Centrum Symaskiner lægger lokaliteter til.
Der håndsys på alle mulige projekter, og snakken går lystigt.
Der bliver også vist frem..
Og der serveres hjemmebagte boller, kager og så meget kaffe og te, som ønskes – hvis ikke kaffemaskinen strejker – oh katastrofe, men den fiksede Anita, da alle andre måtte give op. Frokosten har man selv med.
En af de hyggelige ting er, at flere generationer deltager, både mor + datter i flere udgaver og mormor, mor, datter i en enkelt familie(de 3 til højre)
Det var hyggelige timer, og jeg havde et lille ærinde på vejen hjem, hvor jeg fik afleveret en sæk garn til Susan, Diki’s opdrætter, og fik hilst på Mor Lukla og hans nye lillesøster Sarpa. Susan hækler de flotteste hundekurve, som hun sælger til indtægt for KAT-center i Nepal, der arbejder for gadehunde, og det vil jeg gerne støtte. Jeg må vist erkende, at jeg ikke når at bruge det lager af strikkegarn, jeg ligger inde med!
Selvfølgelig måtte jeg også forbi kirkegården i Kjellerup. Det er ikke så ofte, jeg kommer der – der er langt at køre. Men heldigvis ved jeg, at det bliver passet godt.
Der er kønt, hvor Søren er bisat i sine forældres gravsted. Den efterhånden store japanske løn, som Søren selv har plantet, er et meget karakteristisk kendetegn.
Ja, sådan er det, når man er kommet hjem – så er det ubetinget det bedste! Men det har været en dejlig weekend på Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde, hvor Projekt Puttetæpper havde en stand, hvor vi viste tæpper.. 
..solgte mønstre og tog imod mange tæpper, blokke og stof. Styregruppen på 3 fik god hjælp fra flere tæppetanter, så vi også kunne komme rundt og se udstillinger og butikker og lade os friste af patchwork lækkerier!
Bl.a. havde jeg bestemt hjemmefra, at jeg ville købe den nyeste patchwork-bog på dansk, Helene Gravenhorst’s bog “Jeg elsker Patchwork”, og jeg fik den også signeret. Den glæder jeg mig meget til at læse og bruge.
Jeg var selvfølgelig også inde i udstillingerne for at hænge mit net op i målet sammen med andre fine net.
Men jeg vandt ikke noget tæppe i bloklotteriet i år – selv om jeg havde 7 blokke til at deltage.
De afleverede blokke var sat op på stykker af vlies, og på hvert af de 4 “tæpper” skulle der udpeges en vinder-blok, og den, der havde syet blokken, havde så vundet alle blokke i det tæppe. Der var ca 50 blokke i alt – det er ikke mange, og der var max. 16 blokke i hvert tæppe.
Men hvordan kan man dog finde på, at lade en (tilfældigt udpeget) mand være “dommer” til at udpege den vindende blok i hvert tæppe? Det har han da ikke en hujende chance for at gøre – han var godt nok også meget i tvivl 😉
Stakkels mand! Nå, men så er det nogle andre, der vandt i år – og det er selvfølgelig også OK! Det var fine blokke alle sammen! Og jeg håber, at vinderne kan lide mine blokke.
Vi har snakket med SÅ mange mennesker i løbet af weekenden, det har virkelig været hyggeligt! Jeg har været meget rørt over alle de mange søde kommentarer til min blog og ikke mindst hilsner til Diki! Og tænk engang: jeg fik en fin pakke stukket i hånden midt i hallen, som jeg skulle pakke op, når jeg kom tilbage. Jeg troede selvfølgelig, det var noget til puttetæpperne – men det var chokolade til mig og hundekiks og “tandbørster” til Diki! Tusind tak, kære Susanne, både for gaven og de søde ord!
Jeg kan garantere, at Diki blev glad! Han har haft det som blommen i et æg hos sønne-familien, hvor Christina har haft ansvar for at passe ham – men når Mor kommer hjem!!!!! Så skal jeg love for, at der vanker kys fra en ellevild lille hund, der slet ikke ved, hvordan han skal sno sig for at vise sin glæde! Det er bare dejligt!
Og da Christian havde fulgt mig hjem og hjulpet med at tømme bilen for læsset af tæpper og alt muligt andet – så var Diki glad, da han fik lov at pakke gaven op og fik en smagsprøve!
Øj, hvor har vi fået meget med hjem, men det må vente med at fortælle om det – for nu er jeg træt!
I dag for 10 år siden giftede yngstesøn og svigerdatter sig i Rødovre. De havde selv arrangeret det hele, og det blev en fantastisk dejlig dag og fest
Flot par! Til lykke med jer og med Victor, som kom til i 2012.
Den lille brudepige Christina var lige ved at stjæle hele billedet, da I gik ud af kirken, 4 år gammel og meget koncentreret strøende rosenblade!
Reception i haven – kage og blåbær hjemmefra!
Forloveren og den næste brudgom i familien!
Glade, dejlige minder!
Det er godt at have styr på kalenderen sådan en dag som i dag.
Jeg havde en aftale med min læge kl. 10, jeg skulle have besked om en kontrol som var i orden.
Så var jeg på Depotgården et par timer, jeg vidste, at Laila har quiltet et meget flot tæppe, som er en donation, der var lige klar til at quilte.
Her er tæppet, som Laila quiltede i går, prøv at se tættere på, hvor flot, hun har “doodlet”, det ser godt ud – nu er det så (igen) mig, der syr lukkekant på:
Det blev kun til et par timer og lidt frokost, jeg havde nemlig en anden aftale kl 13.20 med min nye øjenlæge, og den var jeg lidt spændt på, efter at optikeren og øjenlægens vikar ikke var enige om, hvor godt eller skidt mit syn er. Og den “Grønne stær”, som jeg har haft i mange år, skulle også kontrolleres. Alt var helt i orden, jeg fik en god forklaring og demonstration af hvad “grøn stær” er og fik at vide, at det ser helt fint ud, og at mit syn er 100% på det ene og 80% på det andet øje, så der er heldigvis ikke noget at bekymre sig om. Jeg skal bare fortsætte med at dryppe øjne hver morgen, som jeg har gjort nu i 12 år, og så komme til kontrol hvert ½ år. Det var dejligt at få det at vide, og synsprøven var perfekt!
Jeg skulle skynde mig hjem, for jeg havde en aftale mere i dag, hvor en tæppetante fra Thisted, som skulle på disse kanter i dag, ville komme og aflevere tæpper!
8 flotte puttetæpper kom hun med – det er da fantastisk!
Og i morgen kommer der 2 puttetæppe-søstre fra Sæby og Skagen med tæpper – der sker rigtig meget lige nu.
Jeg tror kameraet kommer på overarbejde!
Jeg har lige fået 1½ times intensiv massage, især på skuldre, nakke, arme og ben – og det kan virkelig mærkes!
De smerter, jeg har haft så længe, er næsten væk! Men hun sagde også, at jeg var “godt sat til”, især i skuldrene.
Men jeg fik også besked på, at jeg ikke drikker nok, så det må jeg blive bedre til! Hun kunne både se det på min hud og mærke det under mine fødder, hvor punkterne for nyrer og blære sidder.
Hun synes også, det vil være en god idé med en formstøbt pude, som hun selv bruger og tager med sig alle steder, hvor hun skal sove. Så det må jeg se at få købt.
Det er en ubeskrivelig lettelse at være fri for de spændingssmerter!
Kæmpestort til lykke til Christian med kørekortet, som han lige har bestået!
Første forsøg både til teoriprøven og køreprøven – det er da flot! Jeg er meget stolt af ham. Og nu kom han sammen med sin far ..
.. selv kørende i familiens bil – for at fortælle det!
Det er Diki ikke ked af! Han elsker Christian – og omvendt.
Jeg har aldrig været ret god til havearbejde, men det kan jo komme til at se ud, så jeg er nødt til at tage fat på ukrudtet.
Det blev så i dag, jeg tog en tørn i forhaven, hvor det så farligt ud mellem roser og Hortensia. Vejret var godt til det – og det tog også kun 1½ time – med Diki liggende ved siden af som tilskuer, han vil gerne være med, hvor jeg er.
Men HOLD DA HELT KÆFT! Det kunne mine skuldre og overarme ikke lide!
Efter arbejdsindsatsen sad jeg på terrassen, hvor Diki fik en lille rund is, og jeg fik en kop kaffe, og så syede jeg lige lidt på Hannes sommer DHU.
Måske var det håndsyningen ovenpå knokleriet med kultivator og “klør 5”, som Søren kaldte det bedste haveredskab! Det gjorde i hvert fald pludselig så ondt, at jeg var nødt til at tage noget smertestillende og lægge mig på sofaen et par timer. Det er godt nok sjældent, at jeg befinder mig liggende på sofaen, men det hjalp lidt.
Jeg ved ikke, hvad der er med de skuldre, det er tydeligvis muskelsmerter, og det plager mig normalt mest om natten, men min læge synes ikke, det er interessant – ØV!
Her er, hvad jeg fik syet = en tilføjelse til én af de 4 færdige, men ikke monterede eller quiltede dækkeservietter. Jeg er ved at gøre dem lidt større end de er i mønsteret.
Så nu kan jeg gå den eftermiddags-/aften-tur, jeg har snydt Diki for.
Så sidder jeg her alene med Diki, der helt udmattet har lagt sig til at sove i sin sækkestol, efter en super dejlig fødselsdag – og med et fuldstændig ryddet og ordentligt hus med fyldt opvaskemaskine, alle stole sat på plads, bordet uden plade igen, dug og servietter lagt til vask – jamen hvor er det dejligt med sådan nogle gæster!
Mine herboende børn med familier incl. hunde samt en god gammel veninde har gjort min dag glad! Søde gaver – hvad jeg havde ønsket mig, bl.a. en fantastisk fødselsdagskage, en kopi af den kage, som datteren vandt den lokale kagebagedyst med for kort tid siden.
Den har jeg vel nok været spændt på at smage. For originalen blev jo solgt til fordel for Kræftens Bekæmpelse, efter bedømmelsen.
Det er datterens egen opskrift, som hun har eksperimenteret sig frem til, med en brownies bund med nødder og 3 forskellige mousser: en chokolademousse, en hindbærmousse og en hyldeblomst/lemonmousse, overtrukket med chokolade og pyntet med friske hindbær og høvlet chokolade.
Jeg kan godt forstå, at den vandt, oven i købet i konkurrence med flere professionelle!
(Psst!: den mætter så meget, at jeg kan invitere gæster på den tiloversblevne ½ kage i morgen!)
Vi fik vores traditionelle is-chokolade og kringle først, kaffe senere – og der var andægtig nydelse af kagen.
Mine børnebørn kan – så store de er – være nogle rigtige fjollehoveder, og de har det fint sammen. De gik også i flok og følge til det pizzaria, der er nabo til vores lille boligenklave, for at hente aftensmaden og samtidig lufte alle 3 hunde.
Jeg ved ikke, hvad der gik af min familie, men pludselig ville de ikke fotograferes her til bloggen!
Victor og hans far ringede også for at sige til lykke, og da jeg takkede Den 3½ årige for den relax-stol jeg har fået til haven, spurgte jeg Victor, om han vidste, hvad jeg havde fået? Ja, det vidste han godt, så jeg sagde “Mange tak, den er jeg glad for!
“Det var så lidt”, sagde Victor!
En helt ekstra “gave”, jeg fik i dag, er min hunds genvundne humør! Han har været flov og utilpas, efter at han blev klippet, og har gemt sig. Men i dag, da han fik besøg af Bodil og BeBe, havde han en rigtig god dag med vild leg, især med unge BeBe-tøsen, så han glemte helt at være ked af det. De store børn har også kælet med ham og fortalt ham, hvor dejlig han er, så han fik endda appetit og spiste helt op af de pizza-rester, han fik!
Tak for alle de søde hilsner, jeg har fået i dag, både her og på Facebook, det er meget hyggeligt!