Som slik..

blåbær 1

I den store have i Brædstrup var der især én slags frugtbuske, der gav et stort udbytte – nemlig de storfrugtede blåbær, på buske mere end mandshøje og med de søde, saftige bær i kilovis hvert år – hvis ellers de blev beskyttet af net mod fuglene!

Nogle af de buske holdt flyttedag i forbindelse salget af huset, og da jeg selv har en meget lille have med begrænset plads, fik de plads hos 2 af mine børn, og i går, da vi kom hjem fra Viborg, syntes hun, jeg skulle smage – uhm! Og hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem.

Nu er der udbytte på især én af de 3 buske hos datteren, og i går, da vi kom hjem fra udflugten til Viborg, syntes hun, jeg skulle smage, mens Diki fik lov at lege i haven med Bodil og BeBe. Hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem!

BLÅBÆR

Uhmm! Jeg spiser dem som slik!

Faktisk køber jeg for tiden polske blåbær af samme størrelse i Brugsen og spiser som morgenmad sammen med havregryn, det smager dejligt, men det er altså ikke samme smag som i disse. Så de bliver spist fra skålen med fingrene og uden andet tilbehør! De er snart væk ;-(

 

 

Smuk morgenhilsen

rose

Sikke en glæde at blive mødt med dette syn, da jeg kom hjem fra Dikis og min morgentur!

rose 2

Fo bare 1 måned siden overvejede jeg kraftigt at skifte denne gamle rose ud i erkendelse af, at den nok ikke kunne mere – og nu står den så flot!

Jeg fik den og krukken i fødselsdagsgave til min 60 års fødselsdag – altså for 15 år siden. Og den har stået udendørs altid, i 14 år i Brædstrup, hvor jeg bare trak den store tunge krukke ind under tagudhænget om efteråret, og der stod den så og passede sig selv hele vinteren, og der har da været nogle slemme vintre med masser af sne og frost, men den klarede sig og kom igen.

Den var én af de planter, jeg tog med mig, også fordi jeg elsker den flotte blå krukke, som var en gave fra dem, jeg arbejdede sammen med i Det Danske Spejderkorps’s ledelse. Og den har også i denne vinter bare været trukket tilbage og har stået under tagudhænget ved indgangsdøren.

Som det kan ses, har den været kraftigt beskåret flere gange, og det skud, der nu bærer blomster, var meget spinkelt og tilsyneladende uden kraft. Men jeg har vandet den godt og givet den rosengødning og sprøjtet for plet og rust – og se nu bare! Den er så smuk!

Den flotte hvide rose er ny fra forsommeren, og den er allerede i gang med sin 2. blomstringsperiode med de skønneste duftroser.

Terrassen

I dag bliver min terrasse færdig, fliserne bliver sluttet af, og der bliver lagt granit under tørrestativet. Frederik og jeg fik plantet de buske, jeg havde købt til det nye bed, og det ser ud til, at de trives – jeg vander!

Så er det slut med græsplæne bagved huset, det var for bøvlet at skulle have græsslåmaskinen ind gennem stuen! Og der er jo stadig jord til buske, planter – og Diki! Så han kan stadig boltre sig, selv om det ikke er lige i øjeblikket, han styrter så meget omkring i den varme. Jeg har nu ikke indtryk af, at det generer ham meget, han sover bare i skyggen det meste af dagen. Eller – sover og sover, han er helt klart med og holder øje med mig, så han følger mig altid fra rum til rum, ud på terrassen osv.

Jeg kunne godt ønske, at der var nogle 50+, der ville blive opmærksom på, at vi har et lille paradis her. Nu er der nemlig hele 4 huse, der skal have nye beboere, og det ene har stået tomt i knap 1 år. Det har været lidt vemodigt de sidste par dage, hvor familier har tømt de 2 huse, hvor beboerne er kommet på plejehjem. Men glædeligt, at den sidste beboer i det 3. hus, en sød og fin kat, hvis ejer døde for 14 dage siden, blev hentet af Kattens Værn i går, den skal nok få et nyt hjem, så sød den er.

Men det ville være hyggeligt, hvis der kom nye beboere i de 4 huse! Det er en hyggelig andelsforening, der er kønt, og det er dejlige huse. Nu er det 1 år siden, jeg købte mit (som jeg flyttede ind i 3 mdr. senere), og jeg fryder mig stadig hver eneste dag over, at jeg kunne være så heldig!

Der er noget i min sko!

Jeg har et par gamle sko stående i en krog på terrassen til at bruge, når jeg skal arbejde i jorden. Dem ville jeg lige stikke i, da Frederik og jeg (igen i dag) havde gravet huller til planter, og jeg skulle rive noget jord på plads.

Men – hvad søren var det, inden i den ene sko?

Heldigvis trak jeg foden op igen uden at mase, og der stak en stor tudse hoved op!

Jeg nåede ikke at fotografere den, den skyndte sig at hoppe væk i bedet, og Diki nåede slet ikke at se den.

Dejligt med unge mennesker, der vil hjælpe

frederik

Det er jo godt nok et forkert tidspunkt at plante nyt i haven i denne varme! Men man skal også benytte sig af, at man kan få hjælp fra nogle af de store børnebørn!

Så Frederik og jeg har knoklet i varmen i et par timer i dag for at få plantet mine fødselsdagsgaver – de har jo heller ikke godt af at stå i plastikpotter alt for længe.

Så Frederik har gravet nogle kæmpestore huller, som vi har fyldt godt op med vand, derefter spagnum hhv plantejord og igen masser af vand. Efter plantningen går jeg så og giver dem masser af vand igen, så mon ikke det lykkes?

Men vi kunne vrides, sådan løb sveden af os, der gik nogle sodavander, og jeg drak 4 glas hjemmelavet ribssaftevand med is – uhm!

Han kommer igen, vi orkede ikke mere i dag!

Uvelkomne gæster

I går aftes, da jeg lukkede terassedøren, før jeg gik i seng, opdagede jeg en “dræbersnegl” på vej over dørtærskelen ind i stuen! Det gør den ikke ustraffet her hos mig – der i mange år har døjet forfærdeligt med dræbersnegle, hvor jeg boede før – så den blev smidt ud og klippet over med en gammel havesaks.

Og så hentede jeg lommelygten og gik på jagt efter flere. Det havde jo heldigvis regnet, så kommer de frem. Og selv om jeg strør sneglegift, var der alligevel nogle hist og her. De får alle samme tur: et klip med havesaksen, så er det sket!

I årenes løb brugte vi mange forskellige midler i Brædstrup: først salt, men det er noget skidt i forhold til miljøet. Så gift af en art, der var rigtig god, men blev forbudt, fordi nogle mente, at børn og hunde kunne dø, hvis de spiste det (vi forsøgte at lade vores schæferhund snuse til det, han gad i hvert fald ikke slikke på det). Søren samlede i et par år spandevis af snegle sammen og druknede dem i en blanding af benzin og vand.

Men det bedste viste sig at være 3-dobbelt salmiakspiritus blandet med vand i forhold 1 – 4, i en blomster-sprøjte, det dør de af øjeblikkeligt, men det kræver, at man finder dem, så vi gik ude om aftenen, når det begyndte at blive mørkt, og om morgenen, hvor det var fugtigt efter duggen, og sprøjtede hundredvis af snegle.

Man skal selvfølgelig også finde dem, før man kan klippe dem, så jeg må til at kigge efter om aftenen. Men jeg fortsætter med giften, for jeg tror, det er pga den, at der ikke er ret mange.

En lille tilgift: jeg fandt også en stor frø! Dem kan jeg godt lide, så den blev ladt i fred.

Sneglerekord

½ times sneglejagt i venindens have – resultat 538 klippede dræbersnegle!

Det minder mig om en sommer for en del år siden, hvor Søren nøjagtigt skrev op hver dag, hvor mange han druknede i benzin + vand. Det blev til 16.000 på en sommer.

Mens vi venter på regnen

 

torden 3

Det har været så lunt, at jeg har siddet ude på terrassen hele eftermiddagen, først med en god bog, jeg ikke kunne slippe, før jeg havde læst den færdig, og derefter med sytøjet, mens jeg kunne høre, det buldrede ude omkring.

torden 1

Men jeg hyggede mig sammen med Diki, og satte en god CD på inde i stuen – og skruede op for nogle af de 100 kendte arier. (Heldigvis syntes min nabo også, det var god musik!)

torden 2

Det er “HANNE’s” Sommer DHU 2014″, jeg syr på, 4. del fra i går.

torden 4

Endelig langt om længe blev himlen næsten helt sort, og regnen begyndte – vi trænger til den!

torden 5

WAUWW – det tog godt fat – men vi sad godt under udhænget, så vi gik ikke inden døre lige med det samme.

torden 7

torden 6

Det var faktisk hyggeligt!

 

Godt brugt…

…er jeg nu efter hårdt arbejde med at plante krukker til igen-igen!

morgen 2

Morgenen startede med et “hverdagsbillede” til Facebook – her er min hverdagsmorgen med morgenmad, the, avis, strikketøj og Diki! 

Derefter var jeg chauffør for ældstesønnen, som går til varmtvandssvømning og fysioterapi på det gamle sygehus. Og så havde jeg lige 1½ time i byen, indtil jeg hentede ham igen, og det benyttede jeg til at handle grønne planter. Der var et stort udvalg til ikke ret mange penge, så jeg fik købt ind til de krukker, der ikke var plantet til endnu.

forhaven

Bl.a. til forhaven, hvor der i forvejen er nogle fine roser, som nu står i blomst. Der står nu også en flot stor Canna yderst mod vejen:

forhaven 2

Og en meget smuk cremefarvet duft-rose:

forhaven 3

Til baghaven/på terrassen fandt jeg en flot Neria:

baghaven

og en hvid Akapantus til erstatning for de gamle blå og hvide, som ikke har overlevet vinteren:

baghaven agapantus

Der er dukket mange dejlige blomster op, som jeg ikke vidste var der! Men det passer mig fint med mange krukker på terrassen.

Jeg fik også plantet mine små Viola Kanutus fra krukkerne ud i jorden, så håber jeg, de kommer igen til næste år. Det samme har jeg gjort med alle de mini-påskeliljer, jeg havde i krukker.

Diki og jeg var i en pause på en lille visit hos en nabo, der er meget glad for hunde. Hun trænger til lidt opmuntring, men det er ikke så nemt. Hun er desværre blevet meget dement og kan ikke finde ud, hvor hun bor, er faldet flere gange og var i går på sygehuset, hvor de konstaterede et gammelt brud på hoften – og sendte hende hjem igen! Så nu er der fast vagt fra Hjemmeplejen, og hun har fået en plejeseng, så det er nemmere at hjælpe hende. Det er ikke så sjovt !!

Men nu er jeg træt og godt brugt!