Sådan en dejlig solskinsdag har vi ikke lavet andet end at hygge os! Jo, i formiddags havde jeg besøg af Bente, som ikke har mødt Diki før, og det er dejligt at konstatere, at han fint kan passe sig selv og lege i haven, mens vi sorterede stofrester og fotograferede puttetæpper.

Efter gåturen lagde Diki sig ind under sofaen og tog sin middagslur, mens jeg benyttede mig af det til at køre et par ærinder, og han opdagede slet ikke, jeg var væk. Jeg tror forresten, at det var under sofaen, han lå og sov i går, da jeg ikke kunne finde ham!

Resten af dagen har vi nydt det på terrassen, så fint vejr skal man udnytte! Og jeg fik da lige lokket naboen til en kop kaffe midt i alt det, hun skulle nå i sin have og sit hus på sin fridag. Og hende kender Diki nu så godt, at han viser sin glæde, når han ser hende- til stor glæde for hende, som var den, der forgæves måtte forsøge at trøste den lille hvalp, hun var med til at hente for 3 uger siden!

Og da humøret var så godt og stemningen afslappet, tog jeg lige og gav Diki en tur med børsten, det er han rigtig god til, og jeg kan se pelsen vokse, så han skal vænnes til det så tidligt som muligt.

Ingen tvivl om, at “kravlegården” omkring terrassen er Diki’s have!

Mange gange om dagen ber han om at komme derud, og han snuser og går på opdagelse mellem buskene..

..og har det spændende. Lige fra den første dag har han bedt om at komme ud for at tisse og besørge, det har virkelig været imponerende. Og det var ganske få søer, jeg tørrede op de allerførste dage. Selv om natten har han vækket mig, ved 5-tiden, for at komme ud og tisse – dvs det gør han ikke mere, for nu sover han igennem til ved 7-tiden. Det er kæmpeflot, synes jeg!

Han vil gerne drikke af fuglebadet, så det sørger jeg for at holde rent.

Men man kan jo også godt blive træt!

For lidt siden gik det galt! Jeg kunne ikke se ham og kaldte, og så kom han springende uden for hønsenettet! Og da var han ked af det! Jeg ved ikke, hvordan han er kommet ud, det må jeg undersøge nærmere, måske kravlet under et sted? Men han ville i hvert fald gerne ind til “mor” igen. Nu er der også et ydre hegn om haven, det er bare så grovmasket, at han kunne spadsere igennem i starten, det er ikke sikkert, han kan det mere, men vi var begge glade for, at han blev reddet ind igen, han klynkede, og det var lige før, at jeg gjorde det samme! Så nu har han klogeligt lagt sig ved mine fødder og sover!

Øj, som Diki nyder friheden i sin “kravlegård” = en god stor indhegning omkring terrassen, hvor der både er buske, græs, flade trappetrin og alt muligt, der kan udforskes. Hønsetråden er han buset ind i et par gange, men nu ved han lige, hvortil han kan komme, og der er rigeligt med plads og afveksling – han elsker det!

Nu er han absolut ikke bange mere for at gå ind under de store rhododendron’er..

..og så dukker han op, når jeg kalder.

Han elsker at drikke af fuglebadekarret, som får rent vand hver dag. Han rusker i Klematis’ens lianer…

..og roder i jorden.

Der var noget meget interessant, som han kunne trille bold med – hvad var det? Det var en sikkert rædselslagen vinbjergsnegl, som jeg reddede udenfor hans rækkevidde!

Og så kommer han flyvende ind, når jeg kalder og sitter fint lige indenfor terrassedøren, fuldstændig strunk – for så får man en lille bitte guffer!

Lige pludselig går han så omkuld! Den “stakkels” hund har endnu ikke fået sit eget patchworktæppe (hvad går der af hende, som ellers syr til alle andre?), så han må tage til takke med Sørens gode gamle, slidte sofatæppe! Men det kan godt bruges.