Dét er bare hyggeligt! At sidde i dejligt vejr i min lille have og quilte på det (hemmelige) tæppe, der skal være færdigt til Træffet på lørdag/søndag!
Jeg er nødt til at have et gammelt tæppe under, så det ikke blive beskidt, når jeg vender og drejer quilterammen.
Jeg når det!
Da jeg ville skifte vand i Dikis vandskål til morgen, sad der noget mærkeligt, brunt, nopret noget oppe under kanten på vandskålen. Jeg prøvede at ryste det ud – tanken var, at han havde slæbt et stykke brød el.lign. ind og “gemt” det. Men det sad fast, og så viste det sig, at det var en mellemstor brun frø, der klamrede sig fast!
Herregud da, den må være kommet ind ad den åbne dør til terrassen uden at hverken Diki eller jeg har set det, det er sket før, men aldrig så langt ind i huset.
Jeg kan sagtens røre ved frøer, så den blev lempet ud i det grønne igen efter sin tur i “baljen” natten over.
Min lille have er så smuk lige nu! Jeg er ikke så godt til at passe den med at luge, men som den ser ud nu, kan jeg godt være lidt stolt!
Jeg elsker, at den ikke er lavet i snorlige rækker, det er lidt tilfældigt, hvordan jeg har plantet de 3 somre, jeg har boet her. Der er nogle rhododendron fra min forgænger + lidt stauder, men ellers er det vist mig, der står bag!
Og krukkerne har jeg plantet til – det kræver lidt vanding og gødning, og det får de så!
Det tog lige lidt mere tid, end man skulle tro at få pakket ud. Jo, vasketøjet kom hurtigt fra hånden, der mangler kun lidt, der skal stryges. Og gaverne blev hurtigt afleveret.
Men alle småtingene: souvenirs, køleskabsmagneter, mandler, lidt bijouteri og den slag er først kommet på plads nu.
Til gengæld fik jeg ryddet op ude, slået græsplæne, og næsten fyldt den grønne spand med haveaffald, som bliver afhentet i morgen. Samt flyttet lidt om på nogle krukker, så nogle fine Hortensia, som er sprunget ud, mens jeg var væk, er flyttet om i forhaven.
Diki er ikke mange ½ meter fra mig, uanset, hvad jeg laver! Det er fint nok.
1½ times havearbejde – så kunne ryggen ikke mere, og jeg kan mærke det endnu!
Vi har hækklippere i Byhaven i disse dage, og så er der jo altid lidt, der skal rives sammen, selv om de rydder meget pænt op efter sig.
Og så tog jeg lidt oprydning på terrassen, en enkelt omplantning mm bagefter – men så var jeg også ødelagt!
Til gengæld pyntede det!
Der har meget længe været tiltagende gener på vores terrasser, hvor en vold og et plankeværk til banelinien går bag vore små haver.
På skråningen ned mod banen vokser der forskellige buske og træer, noget af det helt klart selvsået, noget formodentlig plantet for dels at dæmpe lyden af togene, dels at holde på volden. Det er OK, og det grønne cotoneaster, der vokser op på vores side, kan vi selv holde nede efter smag (jeg kan godt lide den “grønne væg”).
Men træerne er efterhånden vokset så høje, at de tager lys og luft fra vores små haver, og det tager også lys fra vinduerne, så der er mørkt i stuerne.
Jeg troede, jeg havde fået forbindelse med en flink mand, der har noget at sige indenfor Banedanmark, og han lovede at gøre noget ved det – men ak! det er aldrig blevet til noget.
Nu har Andelsboligforeningen henvendt sig officielt til Banedanmark – og har også rykket! Men der sker ingenting!
Det er vildt! og så på så lidt plads.
En af mine naboer har sidste år klippet lidt i de grene, der hænger ind over – det må man godt, har vi fået oplyst.
Og i dag har den ene af mine naboer og jeg fået hjælp til at gøre det samme!
Hold da helt op – det er helt utroligt, hvad det giver af lys – prøv at se billederne, taget nogle timer senere:
Der er ikke fældet træer – det må vi selvfølgelig ikke. Men der er klippet store grene af, som lå ind over plankeværket – med og uden små grønne mirabeller. Nogle af grenene var tykke som et håndled! Så må vi se, om Banedanmark opdager det? Og gør vrøvl? De ku’ bare for længst have gjort noget ved det!
Jeg er ikke særlig god til roser – og min jord er heller ikke! Men det lykkes sommetider for mig med krukker!
Disse sart udseende skønheder kan jeg slet ikke stå for!
Det er alt for tørt nu i haven! Mens det meste af landet har fået masser af vand, er det gået udenom her.
Så nu vander jeg mine sidste Rhododendron, så de ikke smider blomsterne, som det var lige ved at ske med den i forhaven.
Og aldrig har mine Iris været så flotte!
Jeg var urolig for den smukke rhododendron i forhaven, som jeg har et særligt forhold til! Den så lidt tør ud, og jeg var bange for, at blomsterne skulle visne, før de var sprunget helt ud.
Så den fik lidt vand i forgårs aftes, hvor jeg lagde vandslangen ind over nogle grene og lod vandet løbe helt stille nogle timer. Det betalte sig!!!
Det er så skønt, når Sørens yndlingsblomster springer ud: Rhododendron og Azalea:
Søren havde mange i vores have i Brædstrup, og jeg tog nogle få med hertil, hvor haven er ganske lille. Der var i forvejen nogle gamle Rhododendron, der så lidt slatne ud, f.eks. nr 2 fra venstre, som sjovt nok er nøjagtig magen til den længst til venstre, som er importeret fra Brædstrup for 3½ år siden. Da vi plantede den i november 2013, vidste vi ikke, hvilke farver de gamle havde. De har allesammen fået special gødning, og det har hjulpet. Den flotte gule azalea var en fødselsdagsgave for 3 år siden.
I forhaven står den anden medbragte, som blev flyttet for 2. gang, idet den oprindeligt har stået på Hørup kirkegård (Kjellerup), hvor mine svigerforældre og nu også Søren ligger. Den var blevet for stor til gravstedet, så Søren og ældstesønnen flyttede den året før, han døde – og den overlevede både den og den sidste flytning. Sidste år fik den kun 3-4 blomster, men nu kommer det rigtig mange i år – en helt bedårende farve.
I forhaven står også et par krukker med pink Azalea, de trives åbenbart også godt.
Jeg er jo ikke og bliver aldrig havemand, men noget lykkes alligevel!