Det var solskin indimellem i går, så Kameliaen fik lov at komme lidt ud fra tagudhænget, hvor jeg stadig trækker den ind for natten pga forventet frost.
Den er helt fantastisk smuk lige nu, hvor nogle af de første blomster er begyndt at drysse, men der stadig er mange knopper og halvt udsprungne blomster.
Da jeg kom hjem fra Sjælland i går, fik jeg ikke kun en meget lykkelig og glad velkomst fra Diki, som havde boet hos min nabo og havde opført sig rigtig pænt. Det er første gang, men vi havde forberedt det ved at sætte net op ved hendes gavl, det eneste sted, hvor der er åbent fra hendes baghave. Så det kan vi gøre en anden gang, og hun er glad for ham.
Men jeg fik en anden, meget sød velkomst, af min Kamelia, som nu for 4. gang har overvintret ude i det overdækkede hushjørne på min terrasse uden at tage skade. Jeg havde jo set knopperne, og i mit fravær var den nu begyndt at springe ud. Den er så smuk, og jeg glæder mig meget, når det lykkes.
Den er åbenbart hærdet nu, mens den i Brædstrup i mange år overvintrede under mere beskyttede forhold – med det resultat, at når den kom tilbage, og der så kom en nat med frostvejr, så smed den alle blomsterknopperne.
Jeg har også fået en lille ny beboer på terrassen. En solsort er begyndt at bygge rede i en urtepotteskjuler, der hænger på væggen – fint sted, under tagudhænget, så den er beskyttet – og højt, hvor hverken kat eller rotter kan nå den. Jeg håber, den bliver, og det tyder det på, for den flyver til og fra i dag også.
Den forholdsvis milde vinter har vist endnu engang skånet min flotte Kamelia, som jeg ikke har mulighed for at få ind i en havestue eller anden beskyttelse. Så den har for 3. vinter i træk stået inde i krogen ved husmuren på bagsiden af huset, og nu ser det ud til, at jeg får smukke blomster igen.
Det glæder jeg mig så meget til!
I forhaven er der små violer i græsplænen, blå anemoner og mini-påskeliljer hist og pist…
..den flotte vår-lyng har allerede blomstret i flere uger..
..og de botaniske tulipaner står i fuld blomst nu.
Og hyacinther i flere farver byder velkommen. Det er så dejligt!
Aj, det er et dejligt syn, som jeg har ventet på: de første Erantis:
Og så skal I lige se min gavtyv – Diki – som lynhurtigt entrer min seng, lige så snart, jeg forlader den!
Han sover det meste af natten i sin egen seng i soveværelset, og for det meste sover han, uden at jeg hører noget til ham.
Når jeg går i seng, vil han sommetider gerne op i sengen, men først når jeg har lagt mig – og nogle gange først, når jeg har slukket lyset. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg tror, det er en lille “læg-nu-mærke-til-mig” demonstration 😉
I går aftes hoppede han op, mens jeg var ved at tage nattøj på, og så trampede han rundt på dynen! Der manglede noget: mine ben! Dem lægger han sig nemlig op ad, oven på dynen, og han lægger sig godt til rette, flytter på sig nogle gange, før han ligger stille, og så sover vi. Det er hyggeligt! (Ja, det er det, selv om jeg aldrig før har villet have en hund i sengen!)
Men han bliver der ikke. Sommetider hopper han ned, før jeg er faldet i søvn, andre gange ved jeg ikke, hvor længe han ligger der. Så tripper han forsigtigt hen over mine ben i mørket, hopper stille ned og lægger sig i sin egen seng. Det er OK!
Den store Hibiscus, som jeg fik til min fødselsdag i juli blomstrer ufortrødent, omend lidt langsommere, trods det kølige vejr.
Jeg er ikke sikkert på, at de mindste knopper, som der er mange af, vil blive til noget, medmindre jeg tager den ind. Men den er så stor, at jeg dårligt kan finde en plads til den. Den har haft helt utroligt mange blomster – ærgerligt, at jeg ikke har talt dem!
..så jeg kunne tage imod flere service-personer! Jeg var oppe allerede kl 6, fordi jeg helst vil ud med Diki, inden der sker andre ting.
Og i dag skulle der komme en montør kl 7, for at lave eftersyn af mit varmesystem, en aftale, der er lavet med Andelsboligforeningen. Han kunne konstatere, at der ikke er noget at sætte en finger på – dejligt!
Men i går kom en af mine naboer og fortalte, at nu havde hun set en rotte i haven bagved, og da det er mig, der før har haft kontakt med rottemanden, var hun glad, da jeg tilbød at anmelde det. Hun er ikke hjemme om dagen, så det er også mest praktisk, og han kan godt gå igennem hækken, når han skræver over Diki’s hegn. De er godt nok hurtige, for det var i går aftes, jeg anmeldte det over kommunens hjemmeside, og allerede kl. 8 ringede han og spurgte, om jeg var hjemme.
Så nu er der igen sat en kasse med gift i både næst-naboens have og i min, fordi der er tegn på, at den har en passage der.
De kan ikke gøre noget endeligt, for rotterne bor på banedæmningen bagved os, siger han, så de vil komme igen. Vi skal sørge for, at der ikke er noget spiseligt, og de vil selvfølgelig dø af giften, som skal være der et par måneder. Men vi kan jo ikke have døren til terrassen til at stå åben, det er lidt surt! Og så kommer de igen efter et stykke tid, så det er en mølle!
Nu er de ude af døren igen begge 2, så Diki smuttede lynhurtigt op på sofaen for at få sin formiddagslur!
…til at spise mine flotte vindruer. Det er kun 2. år, de står i min have, jeg fik dem af ældstesønnen sidste forår, fordi svigerdatteren ikke kan tåle blå druer, så de skulle have grønne i stedet.
Og de trives rigtig godt – jeg havde også druer sidste år..
..men ikke så mange som i år.
Jeg smager på enkelte, men de må godt blive lidt mere modne.
…med vejret? Enten er der for vådt, for koldt, for blæsende – eller for varmt som i dag! Det måtte godt være lidt mere midt imellem – men så var vi nok heller ikke tilfredse.
Når jeg ikke kan kan sidde i skygge under halvtag + parasol og sy lige så stille skiftevis med at drikke te / kaffe / vand, uden at jeg må skifte tøj, fordi jeg er helt svedt! – ja, så er det varmt.
Nå, tag mig ikke alvorligt – det er da dejligt med nogle varme dage, og jeg kan jo netop benytte dem til stille og roligt at sy noget færdigt, som skal med på DPF’s Træf i Odense på lørdag/søndag.
Jeg mangler ikke ret meget nu på lukkekanten på det ualmindeligt søde tæppe med hatte og blomster – det blir færdigt i aften, så skal jeg nok vise det. Det er virkelig en fornøjelse at sy det færdigt.
Jeg tog 3 buske med mig, da jeg flyttede fra haven i Brædstrup: 2 rhododendron og figenbusken, som Søren og jeg købte på Bornholm i 2006. Den var flere gange så medtaget efter frostvintre i Brædstrup, at jeg troede den død. Men hver gang kom den igen, idet den skød helt nede fra roden og dermed blev til en busk og ikke et træ!
De første modne frugter høstede jeg i 2009, få måneder før, Søren døde, men han nåede at smage dem.
Der knytter sig specielle følelser til den figenbusk, og derfor er jeg meget glad for, at står godt i et hjørne i forhaven og trives rigtig godt. I år har den 15 figner, der modner gradvis, så jeg spiser 1 eller 2 ad gange, og de smager dejligt.
Man kan blive helt fascineret af at kigge på sådan en flot sommerfuglebusk og de sommerfugle, der har travlt med at hente deres føde.
Busken er kun 2 år gammel – jeg fik den i fødselsdagsgave for 2 år siden, jeg valgte den selv på planteskolen i Helsinge, men jeg skal love for, at den er vokset godt til, og nu står i fuld pragt!
