Besøg af rottefængeren – igen-igen!

Jeg har ikke tal mere på, hvor mange gange en af de kommunale rottefængere har været på besøg her indenfor de sidste 2 måneder. Men det er vist 5. eller 6. gang.

Nu er de gået over til en anden slags gift, så må vi håbe, det hjælper, for det er meget tydeligt, hvordan de graver gange under vore terrasser og er så frække, at der nu er et stort hul op midt i et bed inde hos den ene af mine naboer. Der er også store bunker sand gravet op, men rottefængeren fortalte, at der kan være en hel trillebør fuld at grus gravet op!

Vi er ikke glade, for nu skal vi jo snart kunne sidde ude og have døren åben til stuen, og det har vi bestemt ikke lyst til, som det er nu! Men de er utroligt flinke og kommer meget hurtigt, når jeg skriver en besked til dem, på alles vegne.

Mere hjælp!

Min dyrebare “husalf” har været her i dag, og jeg har selv plantet nogle krukker til med stedmoderblomster og plantet “brugte” løg ud i haven, så de forhåbentlig kan komme igen næste år.

Og da Diki var luftet, skulle jeg lige have en velfortjent kop kaffe – men så ringede det på døren.

Det var Christian og Christina igen + deres Far, som kom for at fræse min lille græsplæne for mos! Ja, Far’en kan jo ikke, men han kan “dirigere”!

mos

Hold da helt op, hvor det fylder, når det bliver kradset op. Det blev kun til dette – ikke så gode – billede, men der var pludselig ikke mere strøm på apparatet!

Nu er min grønne spand fuld igen – med mos! Men hvor er jeg glad for deres hjælp!

Er det ved at blive forår?

Ja, jeg tror, det er tæt på – og jeg tror, jeg skal tage mig tid til en oprydning mellem forårsblomsterne, der står rigtig fint nu.

forår 2

Lyngen har stået så flot i blomst siden januar, og nu kommer påskeliljerne ind imellem

forår 1

En blå anemone kan min forhave også byde på (bagshaven er ikke værd at vise frem endnu).
Jeg burde kunne få tid nu!

Rotter

Så havde jeg igen besøg af kommunens flinke rottefænger! Min nabo og jeg havde opdaget, at der blev gravet i skellet mellem vore haver, og der var en grusbunke, der voksede og voksede!

Rottefængeren var ikke i tvivl: der bor en rotte dernede, og den bor godt, for den kan rende imellem haverne, der ligger på linie her og spise af det, I fodrer fugle med!

Jamen, det gør jeg da ikke? Jo, selv om det kun er noget, du hænger op, fedtkugler og den slags, så falder der jo lidt ned, og det gør der også i de andre haver – så den har det godt!

Så nu satte han en kasse med gift og vil komme igen i løbet af nogle uger og se til, om det bliver spist.

Han fortalte, at der er helt vildt mange rotter – ikke kun her i Fredericia, men overalt! Og de har så travlt med at bekæmpe dem, at de slet ikke kan overkomme det! Så de ønsker sig flere folk.

ØV!!!

Forår?

Nej det er bestemt ikke forår i dag, hvor det er bidende koldt!

erantis

Men det er da første gang, at jeg har fundet udsprungne erantis i haven 29. december!

Når “katten” er ude – spiller en meget flittig mus på bordet…

…og i haven! Hold da helt op en overraskelse at komme hjem til efter en lang tur til Thorsø, hvor jeg har holdt workshop i 6 timer (+ 2 x 1½ timers køretur) for Freja Quilterne.

Min højt elskede “husalf” havde i den grad overskredet vores aftaler og havde været på spil i haven også! Fejet blade, renset kanter, revet granit i indkørslen, fjernet skidt og gammelt fuglefoderbrædt, og kørt på genbrugspladsen med det hele!

Det er for galt! Det skal ikke gå upåtalt hen! Tak!

Blåbær i oktober!

Det har jeg da aldrig oplevet før!

blåbær 1

Nogle af vores gamle blåbærbuske fra haven i Brædstrup flyttede ind i datterens have, før jeg flyttede. Og aldrig før har de haft så mange bær, og så sent på året, som i år.

Jeg blev inviteret til at plukke nogle af dem, inden det bliver alt for koldt – de sidste når nok ikke at blive modne – så Diki og jeg har være på bærplukning:

blåbær plukket

Det er helt forrygende! Disse er fra en busk med sene bær, som ikke er så store, men smager fantastisk, og der er et par bakker mere af nogle større bær fra en anden busk, som nu skal stå et par dage i håb om, at de bliver mere modne.

Så nu kan jeg lave “Drottningsylt”, mit absolutte yndlingssyltetøj! Som jeg har lært at lave i Sverige for mange år siden og hvert år lige siden (undtagen sidste år) har lavet med stor fornøjelse for ikke bare mig selv, men også for andre, som jeg har foræret det til.

diki bebe bodil

Diki besøgte “kusinerne” eller hvad vi nu skal kalde de 2 Tibber, Bodil og BeBe, som bor hos datterens familie

diki og bebe

De har altid en fest, når de er sammen!

De sidste af egen avl

sidste vindruer

Så høstede jeg de sidste vindruer af egen avl! Det er lidt imponerende, synes jeg, for stokkene blev først flyttet fra sønnens have til min i dette forår.

Han lærte mig at nippe de nye skud, og jeg har vandet og vandet – så resultatet er meget velkomment!

De smager rigtig godt!