Whisky er faldet om i sit “helle” i en krog i entreen og er helt færdig! Vi har været til “Musik i gaden” oppe på hovedgaden, som var spærret af til gågade med flere scener, boder udenfor forretningerne og gadecaféer med fadølsanlæg til fordel for idrætsforeninger mm.

Han kan rigtig godt lide at komme med op i byen, men tidligere var han altid meget urolig og usikker og svær at styre. Det er han ikke mere! Han opfører sig eksemplarisk, går pænt, også selv om der var meget trængsel nogle steder. Han vil gerne snakkes med og lader både børn og voksne klappe og kæle sig.

Og alle små hunde kan roligt komme hen og hilse på ham, han siger ikke en lyd og er sød og interesseret. Store hunde skal derimod gerne have en “hilsen” i form af et godt glam, hvor han viser, at han er den stærste, men han gør dem ikke noget, og jeg kan sagtens holde ham.

Jeg kan jo se på folk, at nogle er meget interesserede og synes, han er en flot hund – og stor! Andre er helt sikkert bange for den store Schæfer. Men når jeg står stille og snakker med nogen – eller lytter til Sussi og Leo’s musik, så lægger han sig lige så pænt ved mine fødder og slapper helt af, så kan folk vade over eller udenom, han er ligeglad.

Men så skal jeg også love for, at han er træt og kan næsten ikke klare gå-turen hjem. Det er bare dejligt, for så har han haft en masse oplevelser!

Det har jeg så også, Sussi og Leo er da meget søde og sjove, men helt min smag i musik er det ikke.