Vi havde en god tur, Whisky og jeg, og det var godt at besøge kirkegården og bagefter komme ud og snakke med andre!
Min store, smukke, dejlige hund ved lige præcis, hvor vi er, når jeg parkerer bag ved kirkegården i Kjellerup, han har været der mange gange sammen med Søren og nu med mig, og han ved, hvor han kan ligge i skygge under et kæmpe træ, mens jeg nusser på gravstedet. Han skal også lige hen og snuse, og så går vi en lille tur rundt og kigger på alle de dejlige blomster på de andre grave. I dag havde jeg en lille smule svært ved at gå derfra, det har jeg ikke oplevet før.
Men så var det godt, at jeg havde planlagt en tur til Vejerslev, hvor HANNE havde tid til en snak, mens vi fandt det frem, jeg skulle have – og så fik vi også et stort grin, da der kom gode bekendte ind ad døren for at få hjælp til at sy en lynlås-taske!! Så kom jeg lige i arbejde! Det var hyggeligt.
Der lå sandelig også 2 puttetæpper og ventede på mig, afleveret af nogle af Hannes kunder:
Jeg fik købt lidt forskelligt, bl.a. vat og bagsidestof til det tæppe, jeg er ved at sy med “Hannes sommer DHU” som mønster, og Hanne havde også et stort stykke stof til mig, som hun vil donere til det puttetæppe, som Karen er ved at sy.
Så det blev en god eftermiddag, det trængte jeg til!
De er flotte, og jeg har lige i dag af en af pigerne jeg syr sammen med, fået en pose med løse blokke til dig/jer, har dem med på søndag til Odense…. Ses..
Fint, Inge, dejligt at der også er nogle hos jer, der vil sy med på projektet!
Tak for hjælpen Hanne.
Dejligt at du lige ville hjælpe igen… smiler…
http://hannesblog.dk/kunde-hjaelper-kunder-hos-hannes.html
Hejsa!
En dejlig oplevelse at se og læse dine sider!
jeg er helt vild med dine tasker.
jeg har samlet slipse i en del år. Meningen var at sy et tæppe engang. Men det bliver nok aldrig. jeg når ikke så meget som jeg gerne vil og drømmer om.
Men en enkelt taske kan det jo nok blive til. ellers lidt spøjs.
håber at jeg kan få opskriften på taskerne, ENGANG.
god tur til Odense!
Mvh. Monalisa
ps. jeg bor mellem Aars og Løgstør