Jeg har besøgt Karen, min besøgsven i dag og skåret stof for hende til endnu en brødserviet. Hun købte mønster og stof, da HANNE’s gæstede Søndergården for 14 dage siden, og jeg skar stoffet for hende i sidste uge. Den første var ellerede klar – dvs nu skal jeg finde noget stof til bagside, og i dag har jeg så skåret til en mere, der var rigeligt stof til det.
Karen kunne ikke rigtig huske, hvad det andet stof var til, som hun havde købt (altså hukommelsen er 92 år, så..) men det var til et par kurve i julestof, som jeg også nok skal hjælpe hende med. Brødservietterne skulle bruges som gaver, så de skulle være færdige først.
Og som hun siger: der sker jo ikke noget ved at blive færdig, for så syr jeg på puttetæppet (hendes 4.) eller strikker (på et tæppe til Aktion Børnehjælp). Man skal jo ikke kede sig.
Hun syr så fint og nøjagtigt, jeg kender ingen, der syr finere.
Det er jo helt rigtigt det de “gamle” sagde da man var ung. “Det man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer”
Hej Hanne.
Det virker ikke som hun keder sig med alt det hun når. Det er dejligt at tænke på man kan være aktiv så længe.
Kh fra Laila
må vi se?????
Jeg skal nok tage billede, men jeg havde ikke apparatet med denne gang.