Susse, som er utroligt flittig og meget kreativ har nu næsten tømt sit lager af ensfarvede stoffer – stort og småt, og har syet en serie tæpper i forskellige farveskalaer. Jeg synes, det er meget smukt med det enkle mønster, som hun gentager:
Kreativiteten og farveklogskabet er en forudsætning for at kunne lave dette her, for det er jo bestemt ikke ligemeget, hvordan man placerer farverne – og hvilke farver – sammen. Hvis de ligger for tæt på hinanden, bliver det “dødt” og kedeligt, og det kan jo også blive grimt, hvis farverne ikke klæder hinanden.
Så det er i mine øjne en kunst at lave så smukke tæpper så enkelt.
Behøver jeg at nævne, at det altsammen er puttetæpper til børn på julemærkehjem? De kommer med i den første stak, som vi afleverer på Fjordmark i Kollund – de første puttetæpper dette hjem modtager, og det glæder vi os meget til.
Enkelhed når det er smukkest – og hvor er hun god til det med farver!
Jeg er vild med den slags moderne quilts!
Hvor er de dog flotte.
Kunne næsten udgøre en serie til postkort
Jeg er fuldstændig VILD med det petrol og røde tæppe!
Perfekt farvesammensætning!
Men de andre er nu også flotte!:-)
Dejligt at høre, at Fjordmark nu også får tæpper – godt gået!!
Marianne – det er vi også meget glade for! Og jeg er enig: de er flotte, de ensfarvede tæpper.