Det var både nemt og sjovt at strikke en Möebius, så dem kommer der flere af på pindene.
Og den passer meget godt i str. til mig, kan fint snos om halsen og om hovedet – der skal nok komme billeder med noget indeni! Den kan også sagtens strikkes større, både bredere og længere, men dette er det 1. forsøg.
Jeg har strikket den af meget lækkert håndfarvet Dream in Color, Smooshy, dvs svarende til 6-trådet strømpegarn, og jeg har brugt 112 gram = et bundt.
Jeg har strikket ret hele tiden, men vendt efter hver 10. pind og strikket fra den anden side, for at få ret/vrang effekten. Mønsteret er jo ens på begge sider af en Möebius, der er ingen ret el. vrang side.
Se hvor præcist, jeg ramte for at bruge alt garnet: tråden for oven er det, der var tilbage! Men det var en balance, for hvornår skulle jeg begynde at lukke af og have garn nok til at lukke alle de 440 masker. Billedet er efter aflukningen, før vask, i går aftes.
Hvor er den smart og flot
Mvh Lone Morsing
Hvor er den flot og en skøn farve. Jeg giver dig ret, det er sjovt at strikke
Hvor er den fin, hvor har du mønsteret fra, det kribler i mine fingre læs: pinde!!!
Fru Knudsen – jeg har ikke nogen opskrift, men du kan finde måden at slå op til en Möebius her: http://www.paapinden.dk/blog/indlaeg.php?aar=2011&post=004
Så skal du slå mindst 440 masker op på en meget lang rundpind, f.eks. 120 cm, og strikke løs indtil du synes, det har bredde nok. Hvis du vil have en større omkreds, slår du bare flere masker op. Husk at sætte en markør der, hvor du starter, ellers kan du ikke se, hvor du er kommet til. Der er ingen for- og bagside, så du skal strikke et mønster, der er ens, hvilken side, du ser det fra (det snor af sig selv). Strik det gerne løst, altså ikke for tæt. God fornøjelse, det er nemt.
Hvor er det altså flot. Ville gerne eje et sådan men kan ikke holde ud at strikke med dårlig skulder. Håber jeg kan få en til at strikke en til mig.