Post Danmark havde i anledning af Den Gamle By i Århus’s 100 års jubilæum inviteret frimærkesamlere til præsentation af 4 nye frimærker med motiver fra byen, som blev udgivet samme dag. Søren havde glædet sig meget til dagen, som også blev meget vellykket.
Der var officiel velkomst i det gamle Helsingør Teater, hvor vi fik fortalt om teateret og andre ting om Den Gamle By.
De nye frimærker blev vist på storskærm, og der var mulighed for at købe mærkerne og få dem signeret af designeren Jakob Kühnel.
Der var rundvisning i byens brolagte gader
i det skønneste klare frostvejr – og med kontrast til den moderne by udenfor!
Der var smagsprøver på pandekager hos Købmandsgårdens meget autentiske kokkepige (med et lækkert bindesjal!) i det mørke køkken.
Vi beundrede den flotte post diligence og de meget smukke heste
Og vi blev budt på fedtemadder – dejligt groft rugbrød efter gammel opskrift og med sild, pølse og ost.
De var gode! Søren spiste 8! Han siger godt nok, at de var små – men han var nok sulten!
Til slut blev posten under meget ceremonielle former læsset ombord i diligencen, som kørte i meget adstadigt tempo ind til Århus Postkontor.
De var flotte de heste, og de skridtede så elegant!
Hej
Det var da en meget flot tur. Der er så hyggeligt i “den gamle by”
Jeg behøver joikke at spøger om Søren nød alle de flotte frimærker…..
Hilsen Hanne
Hanne, han har allerede gang i handelen!
Dette var sikkert en opplevelse for en ivrig frimerkesamler.
Skulle gjerne vært der.
Hvor har det da været en smuk dag i “Den gamle by”. Hvilket håndværk, der viser sig. Flotte billeder i det smukke vejr.
Ja Kirsten, vi var meget heldige!
Hej Kirsten
Jeg henvender mig på vegne af Geografforlaget, som jeg er igang med at finde fotomateriale for.
det drejer sig om en undervisningsbog i fysik/kemi, hvor der skal bruges et billede af en post diligence.
I den forbindelse så jeg dine billeder fra den Gamle By, som jeg finder ualmindelig smukke.
Mon det var muligt at bruge et af dem i bogen?
I bliver naturligvis krediteret….
Mvh. Lone Lamp, fotoresearcher
Velkommen på bloggen, Loen. Jeg hedder så lige Hanne! Det kan da godt lade sig gøre at bruge mine billeder. Jeg mailer til dig.