Susan og Diki

Diki og jeg var til Hvalpetræf hos Susan, Jesper, mor Lukla og onkel Sherpa i Viborg i går sammen med Dikis 3 søskende og deres familier.

Det er første gang, vi er samlet allesammen, og det var utroligt hyggeligt.

Det var helt sikkert ikke nemt at tage billeder, for de vrimlede rundt mellem hinanden, alle 6 hunde, først ude i haven, hvor de kunne “krudte af”, og derefter inde i stuerne. Her er et sjældent billede med alle 4 hvalpe sammen med Susan, som de helt tydeligt huskede og elsker!

Mor Lukla og 3 af hvalpene

Den zobel farvede er Dharma, de andre 3 er sorte, jeg tror, det er drengene Dorje og Diki bagest.

Dorje

Lillebror Dorje var langt den mindste, da de blev født, nu er han næsten lige så stor som Diki

Dharma

Dharma, den zobelfarvede, er mindre og mere spinkel og feminin med et lille fint hoved.

Men sikke et temperament, hun har!! Hun er konstant advarende, bjæffende og snakkende, de skal ikke tro, de er noget, de andre søskende! Men måske er hun bare lidt usikker? For hendes natur er meget blid.

Mor Lukla og Dharma

Til højre søster Dhana, som hele tiden har været den største, og hun vejer nu mere end 1 kg mere end Diki, de 2 har hele tiden lignet hinanden mest. Til venstre lille Dharma.

Det var en dejlig dag! Tak til Susan og Jesper, som også demonstrede børstning af Luklas flotte pels og gav gode råd om pelspleje, og tips til opdragelse mm. Så jeg skal vist være mere stædig mht at lære Diki at ligge ned, når han bliver børstet.

Det var rigtig sjovt at se ham sammen med de andre. Herhjemme kan han godt være temperamentsfuld, og sammen med Bodil og med Tjasse, Sengi og Molly er han direkte fræk! Men her blev han noget overvældet af mylderet og de andre “frække” hvalpe, så han trak sig i ly af “mors” ben et par gange. Onkel Sherpa viste også hvalpene, hvem der er den gamle og stærke, men når de så var i haven alene 2, så gik det rigtig fint, som det plejer.

Der er faktisk meget forskel på de 4 nu, også størrelsesmæssigt. Dorje er ikke den mindste mere, det er Dharma.  Susan konstaterede, at Diki ikke har meget sul på kroppen, så jeg må lokke lidt med ham for at få han til at spise mere! Dorje er mere rund. Til gengæld har Diki en meget fin pels, der af sig selv lægger sig “i skilning” hen ad ryggen, det er der ingen af de andre, der har. Dhana er stadig langt den største, og med en flot udstråling, men hun har også allerede været på udstilling flere gange og fået fine bedømmelser!
Familiernes beskrivelser af hvalpenes gøren og laden var også underholdende, de opfører sig ikke ens. Men dejlige, søde, sjove hvalpe er de alle 4, dem kan Susan og Jesper godt være stolte af.

Og Diki var så optaget og så benovet, at han helt glemte at “markere” (lette ben indendørs), som han ellers lige pludselig er begyndt på, der hvor der bor damehunde. Men han var træt, da vi kom hjem, og det er han stadig!