Fødselsdagsvisit

En lille visit hos ældstesønnen, der bliver 45 år i dag, men som godt kunne trænge til lidt opmuntring. Han kan nu næsten 4 mdr. efter sin 2. hofteoperation stadig kun gå med 2 krykkestokke og med store smerter, kan ikke passe sit arbejde, køre bil eller ret meget andet. Genoptræning hos fysioterapeut og derhjemme på motionscykel giver ikke noget – og nu skal han vente – igen – på indkaldelse til et nyt sygehus – og hvad så?

Det er rigtig træls for ham, men jeg tror, han også syntes, det var hyggeligt med en improviseret fødselsdag med en stor lagkage til eftermiddagskaffen (jeg vil gerne anbefale bageren i Erritsø, der godt kan konkurrere med det berømte “Lagkagehuset”).

Og så havde jeg lejlighed til at lære svigerdatteren at lave en af fødselarens livretter: Forloren hare, som Christina foreslog, at vi skulle forkæle hendes far med. Hun har prøvet at lave det med en præfabrikeret fra et supermarked, men det er ikke det samme som hjemmelavet! Det kan hun nu, for hun er dygtig til at lave mad og lærenem.

Vi var lige et smut omkring datteren og Bodil = blandet succes! For selv om Bodil og Diki er meget glade for hinanden (og Bodil er MEGET glad for at se Mormor), så går den lille bandit Diki helt over gevind og forsøger at dominere Bodil og tisser på hendes sækkestol! Fy da føj! Han gør det ikke nogensomhelst andre steder, men hun er jo en dame! og han tror nok, han er en mand!

7 tanker om "Fødselsdagsvisit"

  1. Diki er helt normal, sådaner drenge omkring piger de ikek bor med til daglig. Men mål ham om haven og sy et “bredt bælte” med burrebåndslukning.

    det skal være så bredt der kan sidde to damebind af de billige tykke i forlængelse af hinanden.

    Jeg har aldrig oplevet en drengehund sige noget til at få sådan et bælte/bind på. Og når han så tisser bliver det i bindene som er lige til at skifte.

    Og ja os som udstiller, bor på hotel og hos hinanden vi har altid sådanne bind til vores drenge og aldrig nogen uheld pøj pøj 🙂

    • Sikken er god ide Rikke.

      Om ikke andet så kan Dika få Bodil løbetidstrusse på næste gang….. Så kan vi også slappe af når han forsøger at bestige hende 😉

      Og så ka han lære det!

  2. Det med din søn lyder da lidt uhyggeligt, håber der snart findes en god løsning.
    Diki – den skarnshund – jeg ville altså skrue bissen på overfor ham. Og måske lige fjerne sækkestolen?
    Men ble? Det lærer han ikke at lade være af.

  3. Det er ikke muligt at lære en hund at slå sine instinkter fra.

    Når der kommer hanhunde her, der aldrig tisser nogen steder og de får bind på ..tjaa så er ejeren ret overrasket over der er tis i bindet..

    De er hurtige og tisser ikke altid hvor man opdager det og nej de gør det ikke i alle hjem, men kommer de i et hjem hvro der bor en tæve så kan de ikke lade være..

    Og hvorfor gå at skælde dem ud?

    Og give man dem bind på og lader dem tisse det hele af med bind på, så vil de i løbet af nogle dage holde op med at tisse og så kan de så lade være med at have bind på ind til de næste gang kommer på besøg..

    De opdager ikke de har det på, det genere dem ikke og de ved altså ej heller at de ikke kan tisse igennem det

    Men da jeg sidste sommer havde besøg af en meget uansvarlig chi va va ejer havde jeg 7 maskiner vasketøj og hunde der tissede løs.. fordi hun ikke havde sørget for som aftalt at have et bind til hendes lille bitte hund med. Og sådanne uansvarlige folk vil jeg aldrig mere have på besøg..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *