Et meget vigtigt lille kort

Endelig kom det – i sidste øjeblik – det lille lyserøde kort med et næsten uigenkendeligt billede

kørekort

Hvorfor skal det være så grimt, billedet på et kørekort? Det er ikke fordi, det skal være forskønnende, men det er jo nærmest forvrænget!

Jeg undrer mig – og jeg ved, at jeg ikke er den eneste – over, at det skal tage 3 måneder fra man får lægeerklæring, får lavet papir og taget billede, før man får resultatet. I mellemtiden kører man med et stk. papir, der kaldes et foreløbigt kørekort, som gælder i 3 mdr., og i den tid kan man f.eks. ikke køre udenfor Danmarks grænser!

Til sammenligning bestod mit barnebarn køreprøven næsten samtidig med, at jeg pga min alder skulle have nyt kørekort, og han fik sit lille kort efter et par uger.

Er det ikke alders diskrimination – eller ???

I øvrigt synes jeg, det er i orden, at man skal have det fornyet, når man når en vis alder, det er helt bestemt ikke alle ældre (måske heller ikke yngre ?), der kører forsvarligt, det kender jeg mange eksempler på. Dog er det også godt, at man har ændret reglerne, så aldersgrænserne er udskudt. Jeg er desværre bare født på et tidspunkt, hvor jeg kommer i klemme i flere forskellige ændringer af aldersgrænser.

Selv om det ikke har noget med dette at gøre, så har jeg flere gange konstateret, at jeg er født få uger for sent i forhold til diverse folkeundersøgelser, f.eks. for brystkræft, så jeg ikke bliver tilbudt disse, fordi skæringsdatoen ligger et par uger før min fødselsdag!

Ligeledes i forhold til ændringer for, hvornår jeg kunne få folkepension, eller rettere skulle som afløsning for efterløn, sådan jeg at skulle gå på folkepension som 65-årig og dermed gik ned i “løn” 2 år før andre efterlønnere. Det er så igen ændret til 67 år! (så vidt jeg ved 😉 ).

Nå, jeg håber, at jeg klarer mig!

 

 

2 tanker om "Et meget vigtigt lille kort"

  1. Hvis det kan trøste dig har det ikke noget med alders diskrimination at gøre at det tager så lang tid når ens kørekort skal forbi embedslægen/kørekort kontoret.
    I forbindelse med at jeg er blevet godkendt til støtte af handicap bil,mangler jeg en påtegning på mit kørekort hvor der står at jeg ikke kan køre med manuelt gear, hvilket jeg jo godt ved da jeg ikke har sat mig i en bil med manuelt gear i 3 år, bilsagsbehandleren ved kommunen ved det og min læge har skrevet det i læge erklæringen som skal forbi embedslægen, som skal skrive det i mit kørekort. Men til forskel fra din sag, hvor du stadig har kunnet køre frit i hele landet, er min sag om støtte til handicapbil gået i stå de næste 3-4 måneder efter reglerne, hvor man efter reglerne ikke en gang kan begynde at bygge bilen til mig før jeg får påtegningen i kørekortet. Så det bliver nok først engang til næste år jeg har mulighed for at køre uden for byskiltet, ved egen drift.

    • Puh ha! Jeg skal jo nok ikke beklage mig – og det gør jeg sådan set heller ikke. Men det er da uhyrligt, at det skal tage den tid og være så omstændeligt!

Skriv et svar til hanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *