Njah, både – og: heldig at der lige akkurat var stof nok – dygtig fordi jeg har målt og regnet omhyggeligt og skåret smalt!
Den lille bid er, hvad der er tilbage af lukkekanten, som nu er syet på – det er ikke meget!
Jeg ville helst have lukkekant i samme stof som den yderste limegrønne kant på tæppet, men der var kun nok, regnede jeg ud, hvis jeg skar lukkekanten 5 cm bred og brugte en lille rest, der var skåret af kanten.
5 cm lukkekant ville jeg sige var for smal, når den skal stryges dobbelt, bøjes om på vrangen af tæppet og stafferes fast. Jeg skærer normalt 6 el. 6½ cm. Men fornylig har jeg syet en lukkekant på et tæppe, som var syet af en anden (og meget dygtig) patchworker, som selv havde skåret lukkekanten og sendt den med puttetæppe-toppen, og den var kun 5 cm bred.
Derfor turde jeg godt gøre det samme, og nu er den syet på og er klar til hånd-sømning på bagsiden.
Uhh! Det bliver så flot!