Jeg har ikke tid! – altså til at blogge. Dels var der fødselsdag i går, dels er der Håndarbejdsmesse fredag, lørdag, søndag. Og så har jeg yngstesønnen med familie på besøg – og vi ser dårligt nok hinanden, fordi jeg er på messe.
Heldigvis har han sin storebror og hans børn i nærheden (konen er på arbejde), så de har hygget sig sammen i dag. Svigerdatteren kom endda et smut til Håndarbejdsmesse, det var hyggeligt!
Og nu har vi spist pizza sammen efter at jeg kom fra messen. Dejligt!
I morgen er der igen messe for mit vedkommende, og brødrene kører en tur til Tyskland på indkøb, mens de 2 store børn passer deres lille fætter.
Det har været en dejlig dag på messen, det er så hyggeligt at møde en masse tæppetanter, og ikke mindst at modtage mange puttetæpper! Vi har fået 29 dejlige tæpper i går og i dag – det er flot.
Billeder senere.