At træde på gamle stier…

..er hyggeligt!

Der var én, der sagde til mig i dag, at når hun ikke så noget på bloggen her hver dag, så var jeg nok ude at føjte!

Ja, det har jeg været i dag – jeg var på besøg i Brædstrup, hvor jeg besøgte Aktivitetscenteret Søndergården, hvor jeg har syet og strikket i mange år. Når HANNE’s Patchwork et par gange om året kommer og stiller butik op, kommer jeg næsten altid. Så får jeg hilst på gamle veninder, både patchworkere og dem, der spiller bridge inde ved siden af – det var det hold, Søren startede, da han gik på pension.

I dag var der ikke så mange, de var ikke rigtig kommet i gang pga den forlængede sommer, sagde de!

Men jeg fik da en hyggelig snak, og jeg havde også “stævnemøde” med et par tæppetanter, som vi plejer – så har de færdige puttetæpper med til mig, og jeg har UFO’er, blokke, vat og bagsidestof med til de tæpper, påbegyndt af andre, som de gør færdige.

HANNE havde en stor pose med til mig fra nogle af sine kunder: 50 blokke til tæpper, som Lisbeth snuppede med det samme! og en pose med søde, lyse blomstrede restestoffer fra en anden kunde.

Da jeg kørte derfra havde jeg kurs nordpå, hvor jeg ville besøge Gårdbutikken Katrinelund efter garn til den sweater, jeg er ved at strikke.

Men jeg slog lige et lille slag ned forbi vores gamle hus for at se, hvordan det stod til. Det er nærmest ved at gro til i høje buske og træer, de nuværende beboere vil gerne have natur! Søren ville ikke bryde sig om det – men det er jo ikke vores hus mere, jeg solgte for 3 år siden, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg ville ikke selv kunne holde den store have.

Jeg var så heldig, at min gamle nabo, som jeg så meget til, især efter at vi begge 2 blev alene, lige var ved at cykle op i byen, men jeg fik dyttet ad hende, så hun stoppede (Jeg har aldrig før dyttet med denne bil, så jeg hamrede flere gange, før den gav lyd 😉 ).

Vi fik lige en ½ times hyggelig udveksling af nyheder – tænk hun er netop gået på pension, men efter en måned må hun gerne tage arbejde igen på sin mangeårige arbejdsplads og arbejde nogle timer om ugen, så hun stadig kommer ud, men på mindre tid, og på den måde har økonomi til at blive i sit hus! Dejligt for hende.

Da jeg var ved at køre igen, kom en af de andre naboer hjem efter sin hunde-luftetur, og hunden, som er et krøllet “kryds” i samme farver som “Bodil”, kom langsomt nærmere og kiggede undersøgende på mig. Da jeg så kaldte “Sacco”, fik den fart på – hold da helt op, hvor blev den glad, den ville både nusses og hoppede op ad mig! Den kunne i hvert fald huske den gamle nabo efter 3 år! Jeg blev helt rørt.

Det var dejligt at gense de gode naboer, og når nu Jette er gået på pension, er det nemmere at ses – håber jeg!

Jeg nåede også Katrinelund, og Lene havde det garn, jeg mangler. Men jeg skulle selvfølgelig også kigge lidt i butikken, og jeg faldt pladask for disse smukke trøjer, som er nyheder…