Banedanmark er ikke de hurtigste til at reagere på henvendelser, selv om de opfordrer til at man henvender sig ved risikable situationer.
F.eks. har vi meget, meget længe forsøgt at komme i kontakt med dem pga nogle farlige træer i skel mellem vores andelsboligforening og togbanen, der kører nede bag et plankeværk og en skrænt på bagsiden af vores matrikel.
Det har også været et meget stort irritationsmoment, fordi nogle af træerne tager vores sol om eftermiddagen.
Men det primære, som vi har slået på, er sikkerheden, idet nogle af de største træer er gået ud og er i fare for at vælte i en storm – enten ind i vores huse eller ned på banelinien. Og det er faktisk noget, Banedanmerk opfordrer til, at man gør opmærksom på, har vores bestyrelse bemærket.
Masser af skriverier, ikke ret megen reaktion, men endelig et løfte om, at man ville kigge på det, og så kunne de åbenbart godt se, at det var galt med 3 træer – vi synes nu, at der er flere!
Men tiden gik og gik – indtil i morges, hvor jeg pludselig hørte en motorsav – eller rettere 2 !
Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne se, at mindre træer faldt bag plankeværket, måske for at give plads til at fælde de store?
Efter et par timer blev der stille, og så kom specialisten på banen! Han var godt nok dygtig, klatrede op og kappede grenene fra toppen af, helt forsvarligt forankret i træet med reb, som han flyttede efterhånden, og med motorsaven hængende i bæltet. Efterhånden, som han savede, smed han de tykke grene ned (bag plankeværket).
Han fik fældet 2 træer på den måde, vi håber jo på, at han kommer igen i morgen og tager det 3. ?
Se bare her:
Der blev da virkelig lyst mellem de skyggende, trælse, halvdøde træer!