Ja, jeg er også én af dem – alle de kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb. Jeg går ikke på Facebook eller andre sociale medier med min historie, men her på min egen lille kanal kan jeg godt fortælle, at jeg, som et stort antal kvinder, også har haft en rigtig træls oplevelse med maskulint forsøg på dominans, som jeg iøvrigt aldrig har fortalt om før!
Hvorfor har jeg ikke det?
Jeg mener, at der er/har været en form for skam forbundet med det, jeg blev udsat for, “det var måske min egen skyld”-tanker?
Som ganske ung (19-20 år) elev lod jeg mig invitere ud af en kunde, som var noget ældre end mig – uden at tænke over, at det skulle “koste” noget. Det var hyggeligt, og han var vældig flink og underholdende, og vi havde nok flirtet lidt i banken, hvor han var kunde og jeg ekspederede ham.
Men det viste sig, at han havde forventet mere end bare en hyggelig aften, for da han kørte mig hjem, standsede han sin lille bil og gjorde kraftige tilnærmelser. Det var nok meget naturligt at forsøge sig, men det blev bogstaveligt talt en kamp, så jeg havde ondt i hele kroppen flere dage bagefter!
Jeg vandt kampen, han fik ikke sin vilje, og han kørte mig også pænt hjem! Det manglede da også bare! Men sådan tror jeg, det er i mange tilfælde: Manden mener, at når han inviterer ud på en middag, så er det indforstået, at han har “fortjent” en modydelse.
Jeg har aldrig været en “sippe”, og jeg har naturligvis haft kærester og et muntert ungdomsliv, hvor jeg godt kunne lide en flirt, men selv var med til at bestemme, hvad det skulle indebære.
Jeg synes, det er godt, at der er nogle, der melder ud, hvad de måske skulle have gjort for mange år siden. Men jeg er overbevist om, at mange, mange kvinder har følt skam og skyld og ment, at de nok selv havde været “ude om det”, eller at andre mennesker ville tænke sådan. Og derfor er det aldrig blevet fortalt.
Sådan skal det ikke være, og derfor er #Me, too en god oprydning, så vi kan se, at vi ikke er alene! Og så vi kan få det ud af det vores system, hvor der har ligget og gnavet!